Krise og sorg sidder i kroppen – Qigong hjælper dig

Energien er konstant, sagde Freud

Psyokoterapeut Sigmund Freud havde en teori om, at den mængde af energi, vi som mennesker har til rådighed, er konstant. Den mængde energi er den, vi skal bruge af til at få dagen og vejen til at fungere. Det er også den, vi skal benytte ved krævende situationer, som kan udløse krise og sorg. Hans teori handlede om, at hvis vi går med uforløst krise og sorg vil en del af vores energi være bundet op på at holde denne/disse i skak. Vi vil derfor have mindre energi til rådighed til dagen og vejen og mindre energi til at leve livet til fulde. At være i krise og sorg kan være noget af det mest skræmmende, et menneske kan opleve. Læs også om energi/Qi her.

Uforløst krise og sorg vil binde en del af vores energi op på at holde disse i skak

Hvis man ikke har redskaberne til at reagere og bearbejde krise og sorg, så lægger man ofte bare låg på. Disse lag af krise og sorg er som en trykkoger, hvor trykket konstant er i overkanten. Der vil være så få ressourcer, til rådighed i hverdagen, at selv små udfordringer kan opleves enorme og overvældende. En lille dråbe kan således få bægeret til at flyde over.

Det er på den måde, man kan gå med ubearbejdede sorger, som forstærker og forstærkes af nye. Og det at gå med ubearbejdede sorger, som genaktiveres ved nye kan gå hen og blive en nedadgående spiral, hvor det meste af personens ressourcer går udelukkende til at holde krisen eller kriserne i skak men uden at bearbejde og komme igennem krise og sorg.

Krise og sorg – at sidde fast

Der kan være mange forskellige årsager til, at vi som mennesker ikke får bearbejdet sorg og krise og derfor ikke kommer igennem dem, men sidder fast. Måske har man ikke mødt voksne i sin opvækst, som kunne hjælpe en med at rumme og forholde sig til følelser – alle slags følelser. I nogle familier er nogle følelser acceptable og andre ikke. Vrede kan være tilladt men kedafdethed ikke og omvendt eller i andre konstellationer med andre følelser. Ubearbejdet krise og sorg kan føre til følelsesmæssig udmattelse – læs mere her. 

Mulige grunde til at krise og sorg sidder fast 

Måske har der ikke været overskud til at rumme hinandens følelser overhovedet, måske har man været nødt til at holde vejret bare lidt hele tiden, fordi der ikke var energimæssigt(energetisk) og følelsesmæssig(emotionel) plads til en.

Måske har man fået at vide at “drenge græder ikke”, “du er grim, når du græder”, “gå ind på dit værelse, du kan ikke sidde her og græde”, “så, nu er der ikke grund til at græde mere over det”, “det er der da ingen grund til at græde over, sikke noget pjat”.

Sindet gemmer og er link til kroppen

De udsagn, man mødes med i svære følelsesmæssige situationer, brænder sig ind i vores sind – enten i det bevidste eller det ubevidste. Dermed bliver de en del af det, vi tror om os selv og om hvordan verden er og fungerer. De præger os. Af ovenstående eksempler lærer drengen ikke at vise kedafdethed, det bliver en forbudt følelse. Barnet lærer, at udseende er vigtigt og at man skal gemme sin kedafdethed og gå for sig selv med det. Når man møder udsagn som fortæller, at der er en grænse for, hvor meget, hvornår og hvor længe man må være ked af det. Så ender man med at føle sig forkert. Man har hele tiden en klokke over hovedet, som nårsomhelst kan ringe og fortælle, at “nu er du færdig med at græde”, selvom det faktisk ikke føles sådan indeni.

Man oplever, at der er regler for følelser. Det lille og naturlige barn er uden regler – det griner, græder og skælder ud i overensstemmelse med sit indre. Den ydre verden vil efterhånden opstille normer, værdier og regler for disse.

Følelser vil blive sat i bås og rammer – nogle er acceptable, nogle toleres, enkelte forbydes. Nogle vil begrænses til bestemte situationer, i forskellig grad og i bestemte udtryk. Selv glæde kan blive begrænset: “Er du ikke lidt overstadig?” Kan siges om en der er meget glad. (Det hørte jeg en del i min opvækst.) Du kan læse om hvordan min læring om følelser blev min indre drivkraft her.

Denne tillærte læring om følelser præger vores evne til at håndtere krise og sorg.

Du kan læse om de tanker og følelser, som anses for at være knyttet til de fem elementer samt disses organer her. I samme artikel kan du læse om konkret link mellem krop og sind.

Krise og sorgs fire faser med kropsterapeutisk og Qigong vinkel – Chokfasen

Kroppen har et naturligt stressberedskab til at skille sig af med den overenergi, som skabes i kroppen for at håndtere nye og overvældende situationer. Men det vi har lært om følelser og om den “plads” vi har i og har haft til rådighed i vores relationer vil påvirke os og vores reaktion i chokfasen.

I en choksituation er det ikke alle, der reagerer med de velkendte “flygt eller kæmp” reaktioner. Nogle “fryser” dvs. de lammes og dermes sætter chokket sig i kroppens væv. I chokmuskler og bindevæv især. Det er i muskler som fx m. Psoas, som er en af vore “chokmuskler”. Det kan på sigt give lændegener som ondt i lænden, diskusprolaps og andet. Det kan give ondt i knæene, en følelse af at “sidde fast” samt stress, herunder PTSD. Du kan læse mere om psoas musklen her.

Dette kan hjælpe dig i chokfasen

I artiklen Stresshåndtering lige nu! Din Qigong førstehjælpskasse kan du læse om hvordan det at ryste er en del af kroppens naturlige måde at slippe af med den overenergi, som er i kroppen i forbindelse med chok. Du kan desuden prøve en fantastisk stressrelease øvelse.

Hvis man sidder fast i denne fase kan kroppen mangle muskelspænding eller have for meget muskelspænding i forskellige områder i kroppen. Via Qigong og kropsterapi kan man frigive den energi og de følelser, som sidder fast i kroppen, så energien igen kommer i flow og kan indgå i den aktive mængde som Freud refererer til.

I artiklen Hvad er stress? Er stress altid usund? kan du læse om stressrespons og lære om forskellen på kortvaring samt langvarig stress samt få indblik i hvilke og hvordan tilsyneladende “uskyldige hændelser” kan aktivere en krise og sorg ved at aktivere stressberedskabet.

Reaktionsfasen i de fire faser

I reaktionsfasen reagerer man ved at opleve en masse følelser. Det kan opleves som en følelsesmæssig rutsjebane. En ting er, at det kræver en masse energi at gå igennem alle disse skiftende følelser, men en anden ting er, at her kan den læring, vi har om følelser være afgørende for, om vi tillader os selv at gennemgå dem alle, når de dukker op.

Hvis nogle følelser er “forbudte” eller med strenge restriktioner eller blot skræmmende, fordi de er overvældende, kan vi reagere ved at forsøge at flygte fra dem. Vi kan begynde at spise mere eller andet end vi plejer/har godt af, drikke alkohol/tage andre stimuli, begrave os i arbejde, nyt job, ny kæreste, flytning, konstant at have ting i kalenderen eller fordybelse i bøger og andet, der så kan beskæftige vores sind, så der ikke bliver plads til at være med sig selv og de følelser, som ligger lige under overfladen. Nogle af disse nævnte eksempler er faktisk så energikrævende, at det svarer til at tilføje endnu en omvæltning/krise oveni den anden. Og det kan udvikle sig til et uhensigtsmæssigt mønster at “flygte” fra sig selv ind i “projekter” af forskellig slags. Samtidig skal man heller ikke underkende, at nogle gange så er det også bare udefrakommende begivenheder, som falder sammen indenfor en kort tidsperiode og man står faktisk uden indflydelse. Andre gange kan forandringer som fx jobskifte eller flytning være hensigtsmæssig omend energikrævende.

Det er ikke nok at “sætte ord på”

Vi kan også mentalisere følelser – dvs. udelukkende forholde os til dem mentalt. Dvs. vi tænker og taler om følelser, men mærker dem egentlig ikke. Vi registrerer, at de er der, men vi mærker ikke kedafdetheden og græder. Vi siger blot “jeg er ked af det”. Det er en distancering fra følelserne og en måde udelukkende at være i hovedet og ikke i kroppen. Denne mentalisering kan være glimrende for at blive opmærksom på, hvordan man har det og så efterfølgende tillade at mærke, men hvis følelsen forbliver mental og ikke mærket og rummet, kan man have glæde af at arbejde kropsligt fx gennem kropsterapi eller Qigong, som jeg arbejder med Qigong.

Lad kroppen give slip 

Hvis vi ikke tillader kroppen at gennemgå følelser dvs. tillader dem at være der uden fordømmelse og tillader dem at forløses og transformeres vil de hobe sig op og til sidst forårsage forskellige gener både af fysisk og psykisk karakter, som fx smerter, symptomer/sygdom og/eller angst eller angstlignende tilstande.

Det vil helt enkelt sige – hvis man er ked af det, så græd. Den bedste gråd er hulkegråden, som aktiverer muskelsammentrækninger i maveområdet, der slipper chok i kroppen. Det er forløsende gråd. Læs om hvordan du hele følelser her.

Hvis man er vred så tramp, stamp, slå i en pude, råb og skrig frustrationer og hjælpeløshed ud. Nogle gange omdannes følelser til andre følelser undervejs. Fx kan man komme til at grine – sådan rigtig klukle, hvor maven hopper. Denne latter aktiverer samme chokforløsning som hulkegråden. i Qigong anvender vi Universet Ryster som en øvelse, der forløser både nye og gamle følelser. Læs et brevkassesvar om den her. 

Relationer kan medvirke til heling eller forværring

Den bedste heling sker, hvis man mødes med empati og omsorg. En hånd at holde i, en favn at græde ud i, en der putter tæpper rundt om en, når man græder og er allermest sårbar. En, der ikke kommer med råd, men blot er der. Lytter og siger, “jeg er her for dig”.

Det værste, man som hjælper kan gøre, er at sige til en i krise og sorg “nu må du da også snart være færdig med at græde” eller “tror du ikke bare, du skal tage dig sammen”.

Uanset hvilken følelse vi har, så gælder samme regel. Man har den følelse, indtil man ikke har den længere. Og sådan er det. Punktum!!!

Den følelse er der indtil den forløses. Og forløsning sker kun i 100% trygge relationer og situationer.

“Man har en følelse indtil!!!  – Indtil den er helet og slipper.”

Kroppen taler til dig

Hvis kroppen gør ondt, er det kroppens måde at fortælle dig, at det gør ondt indeni – i følelserne. Giv plads og tid til at mærke, hvad det er, som banker på. Tillad det, mærk det og slip det. Spændinger handler om at holde igen eller holde på sig selv eller sine følelser. Læs her hvordan du heler følelser indeni.

Når søvnen påvirkes skyldes det ubalance i kroppen både på det mentale, følelsesmæssige og energimæssige felt. I artiklen Føler du dig træt hele tiden? Læs hvad du kan gøre kan du læse om hvad der påvirker søvnen og hvad du selv kan gøre. 

I Kinesisk traditionel medicin(TCM – Læs om den her) og dermed Qigong hører sorg sammen med lungerne og sorgen heles i mødet med venlighed. Både den venlighed man viser sig selv ved at acceptere sig selv og sine følelser uden fordømmelse, men også den venlighed andre viser en ved at rumme reaktioner og følelser uden fordømmelse. Læs om de fem elementers følelser her.

Det er ikke usædvanligt i forbindelse med processen og bearbejdelsen af krise og sorg, at man kommer til at savne det, man har mistet i en eller anden form. Og det er let at komme til at fokusere meget på det, man ikke længere har. Man kan endda komme til at forherlige det. Eller forsøge at erstatte det uden at være i stand til eller klar til det afhængigt af, hvad der har udløst krise og sorg. I den forbindelse har man brug for at vide, at det er ok at savne og at savnet kan afstedkomme mange forskellige reaktioner og følelser.

Indre ro gør heling lettere 

I Qigong arbejder vi med at berolige krop og sind, især nervesystemet samt komme i forbindelse med sin indre ro. Og når man er i kontakt med denne indre ro, er det langt lettere at være i og med sig selv i sine mange følelser også med savnet. Dette sker gennem bevidst brug af bevægelser og åndedræt, samt visualiseringer og meditation. Læs om Qigong Åndedrættet her.

Man kan sagtens arbejde selv med sin proces om krise og sorg, det er blot langt hurtigere og med dybere heling at have støtte fra nære og kære og/eller en professionel behandler/Qigong healer.

Bearbejdningsfasen – den tredje af fire faser

Bearbejdningsfasen er på mange måder lig reaktionsfasen, blot vil reaktionerne have mindre udsving og kraft. Hvis man får god støtte fra nære og kære og evt. en behandler/Qigong healer, som arbejder med kroppen som udgangspunkt, vil processen igennem oplevelserne og sorgen være en “tryg rejse”, som kan gennemføres med stor heling. Blot skal man huske, at denne form for proces er som at skrælle et løg. Man kommer igennem processen lag for lag. Det kan opleves som om man ikke flytter sig, ikke kommer nogen vegne. Men i virkeligheden får man bearbejdet og sluppet krise og sorg og savn dybere og dybere for hvert lag, man får skrællet af. Det vil opleves som at skifte mellem triste til tider depressive perioder og perioder med åbenlyst lys for enden af tunnelen. Og i denne fase er mange udefrakommende fristede til at sige; ” nu må du da snart tage dig sammen, du kan jo ikke blive ved med at være ked af det”. Og det er næsten det værste, man kan gøre. For deri ligger en manglende anerkendelse af, at man faktisk gør sit bedste for at hele og komme sig og finde sine indre ressourcer og sin balance igen. I stedet har man behov for at vide, at man gør det godt og få hjælp til at se, hvor langt man er kommet i processen med at bearbejde krise og sorg.

Venlighed er vejen frem

I Qigong arbejder vi bevidst ud fra princippet om at være venlig mod sig selv og sin krop. Det er en del af tænkningen i Daoismen, som Qigong og traditionel kinesisk medicin er en del af. Qigong er blide bevægelser og stræk, som aktiverer energien, bringer balance til kroppens organer samt i krop og sind samarbejdet. Nervesystemet beroliges og evnen til at restituere både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt optimeres.

Herunder finder du en øvelse, som er eminent til at transformere energi og især sorg og savn.