Lene Belling – Sjælland

Jeg blev straks fascineret af Qigong for 10 år siden

Jeg tilmeldte mig et aftenskolehold i Qigong for 10 år siden, og jeg blev hurtigt fascineret af Qi Gong. Dengang lærte vi ikke noget om tænkningen bag, men jeg kunne virkelig mærke på kroppen og sindet, at det bare gjorde noget godt. Siden har jeg søgt det i mere eller mindre grad indtil jeg for nogle år siden besluttede mig for, at jeg skulle SÅ meget mere med Qi Gong og startede på den første instruktøruddannelse.

Yoga var blevet for hårdt for mig

I første omgang var det ren nysgerrighed, der gjorde at jeg søgte en anden form for træning end yoga, som jeg ellers har dyrket i flere år. Diverse udfordringer i bevægeapparatet gjorde, at yoga blev for hårdt/svært.

At lære Qigong ved Vibeke Fraling Qigong Academy føltes bare rigtigt

Inden jeg meldte mig på Qigong Practitioner Level 1 havde jeg  sværmet om andre udbydere. Men efter at have studeret Vibekes hjemmesider og lidt mail korrespondance frem og tilbage føltes det bare helt rigtigt at vælge Vibeke Fraling Qigong Academy.

Min forventning var at få flere øvelser til min undervisning, og endnu mere læring, mere teori.

Du kan se Lene til højre i denne film.

Jeg fik så meget mere end jeg forventede!

Jeg fik SÅ meget mere end forventet. Jeg har fået fantastiske øvelser, sindsygt meget dybdegående indlæring og selvfølgelig masser af Qi Gong.

Det bedste ved Qigong Practitioner Level 1 er de skønne Tai Chi Qigong Shibashi set 1 øvelser og på Qigong instruktør Trainee Level 2, som jeg straks sprang på kun få måneder efter er de formidable Liangong Shibafa Part 1 øvelser. Jeg er VILD med de to serier! Det allerbedste af det hele er dog, den platform du får adgang til under og efter forløbet, med omfattende videomateriale og undervisningsmateriale, for slet ikke at tale om 3 fyldestgørende e-bøger – og det er bare til de to første Level!

For første gang har jeg et Qigong netværk!

Qigong Practitioner og Qigong instruktør Trainee gav også nye venskaber og et dejligt netværk, samtidig med en følelse af, at have Vibeke lige bagved hele tiden med sparring og svar på spørgsmål. Den lukkede fb-gruppe er også et plus, da de andre på holdet (inkl. Vibeke) altid lige er ved hånden, hvis du har brug for sparring, har spørgsmål eller bare vil dele en oplevelse.

Min “største udfordring”

Jeg var nok lidt “farvet” af, at have taget en uddannelse et andet sted, så jeg ønskede egentlig bare i første omgang at tilføje yderligere øvelser. Men jeg kan godt sige, at jeg er blevet positivt overrasket over, HVOR meget mere, jeg indtil videre har kunnet tage med mig. Og jeg er kun lige startet :-).

Jeg var gået kold i det Qigong, jeg kendte

Jeg var gået lidt kold i “kun” at have de to samme serier fra min første Qigong Instruktøruddannelse. Men jeg har på Vibeke Fraling Qigong Academys uddannelse virkeligt erkendt, at Qi Gong bliver man aldrig færdig med at lære. Så det har helt sikkert været den rigtige beslutning for mig, at gå videre med Qi Gong.

Disse tre ting har Qigong givet mig

  1. RO
  2. GROUNDING
  3. ENERGI

I første omgang er det for MIN skyld

Det jeg lærer er lige nu for mig selv først og fremmest. Jeg ønsker at fordybde mig, forfine min viden og kunnen og komme endnu længere med min egen praksis. Man kan ikke være en god instruktør, hvis man ikke selv har gået vejen og selv har mærket på egen krop, hvad Qi Gong kan.

Jeg drømmer om at bruge Qigong til…

At lave Retreat. Dvs. fordybelse for deltagerne, så de gør en masse Qigong og oplever den ro, grounding og energi, det giver.

Jeg vil videreudvikle “Bevægelse og mindfulness til kontorpersonale” som jeg har arbejdet med et stykke tid.

Qi Gong rejser, den første er på tegnebrættet i samarbejde med FysHuset i Korsør.

Jeg vil være en eftertragtet Qigong instruktør og arbejde udelukkende med Qi Gong og stressbehandling.

Jeg er megastolt over at uddanne mig ved Qigong Academy!

For pokker, jeg er stolt!!! Vibeke er mega god til at støtte og fremhæve sine elever – det er fedt.

Jeg vil så absolut anbefale Vibeke Fraling Qigong Academy!! Jeg har faktisk allerede anbefalet hende til et par stykker, der gerne vil lære Qi Gong.

Og hvis nogen spørger mig om de kunne have gavn af Qigong, så anbefaler jeg dem at prøve det, for så vil de helt sikker kunne mærke selv, hvor godt det er!

Lene Belling

Violvej 59, 4220 Korsør

Hjemmeside: https://www.belling.nu

Facebook: https://www.facebook.com/lenebellingmif/

Lene fortsætter på Certificeret Qigong Instruktør Level 3 sommer 2020.