Psoas – udtales SOAS.
Når musculus Psoas “slår knuder” kan det give alverdens kvaler. Her kan du høre, hvordan det gav mening for Bettina.
Jeg fik en mail i Qigongbrevkassen om ryg- og knæproblemer som sandsynligvis stammer fra en skade efter fald. Læs med her:
Kære Vibeke
Tak for alle dine inspirerende og opmuntrende mails – og alle de gode Qigong øvelser 👍
Jeg har købt din Shibashi/18 harmonier for 4 år siden (udgået materiale, erstattet af Qigong Practitioner, red.) og abonnerer nu på din Web Qigong, hvilket jeg er rigtig glad for 🤗
For 14 år siden faldt jeg ned ad en trappe, og beskadigede min rygmuskulatur i en sådan grad, at jeg endte i fleksjob. Sidenhen fik jeg problemer med mine knæ – øjensynligt “ ud af det blå”. Det blev antydet, at jeg var hypokonder eller bare ret pivet… 😔
Det har derfor været en kæmpe øjenåbner og lettelse for mig, at du skriver, at ryg/knæ problemer sagtens kan hænge sammen på grund af, at det er musculus Psoas, der bliver udfordret. Det giver så god mening👍😉
Kan du hjælpe mig med at gennemskue, hvilke øvelser fx på WebQigong, der vil være bedst for mig at gøre set i lyset af ovenstående? Jeg kan ind imellem blive lidt overvældet af alle de muligheder der er ( ikke for at klage 😆), og jeg kan bedst klare korte serier, som jeg så kan gentage efter behov og overskud – så kan du hjælpe mig her?
De bedste hilsner og på forhånd tak 😍
Bettina Jessen
Mit korte og umiddelbare svar
Jeg svarede kort med det samme, det kan du læse her. Mit mere fyldestgørende svar kan du læse nedenunder.
Kære Bettina
Tusind tak for din mail – det er et meget relevant og vigtigt spørgsmål! Når vi taler om Psoas, og traumer i rygsøjlestrukturen (søjle og tilhørende blødere væv) så sker der skader flere centrale steder. Nogle er mere iøjnefaldende end andre:
Kraniosakral påvirkning
1) Slag og skader på rygsøjlen betyder påvirkning af kraniosakralhinden og dermed den rytme som kraniosakralvæsken har mellem haleben og kranie. Det forstyrrer vores nervesystem, som kommer på overarbejde og kan have svært ved at finde ro til at restituere kroppen. Bedste øvelser til at balancere dette er: Qigong åndedrættet, Rygmarvsåndedrættet, Banke på livets dør og Bølgen. Alle ligger i medlemsklubben WebQigong i forskellige korte videoer. Alene den video med de tre/fire øvelser fra tilmeldingen til nyhedsbrevet har flere af dem.
Musculas Psoas
2) Psoas muskelgruppen trækker sig sammen ved chok/traumer og stress påvirkning. det betyder, at der er øget pres i lænden, skævvridning i knæet og måske en fornemmelse af uro i lænd/bækken og ned i benene, sådan en murren-agtig fornemmelse. Bedste øvelser for afspænding og udspænding er Universet Ryster, Banke på Livets dør, Rygmarvsåndedrættet, vægtskiftet fra de tre benbevægelser og Sige goddag til naboen bare for at nævne nogle, som er at finde i WebQigong. Ved de fleste videoer i WebQigong kan du se, hvilke øvelser som er med.
Taichi Qigong Shibashi er fantastisk også, men da du kender den gamle udgave fra før jeg blev certificeret internationalt fra repræsentanten af grundlæggeren af Shibashi systemet i 2018, har du ikke den originale og dermed optimale udgave. Den arbejder nemlig helt specifikt i dit belastede område. Den oprindelige version kan du lære på online kurset Qigong Practitioner.
Og du er IKKE pivet! Det er helt reelt med dine gener. Og det ER muligt for dig at slippe af med dem! Kroppen er eminent til at finde balance og hele, når den blot får de bedste forudsætninger for det. En kraniosakralterapeut – en dygtig – kan supplere Qigong.
Kh Vibeke
Bevar altid håbet!
Det er absolut bydende nødvendigt for mig at tydeliggøre, hvor vigtigt håb er. Hvis vi mister håbet, så mister vi troen og så har vi mistet gejsten! Og det er en del af vores livskraft – vores Qi.
Og har man ondt, så har man ondt! Så er man ikke pivet, basta!
Da jeg fik diagnosen Fibromyalgi, oplevede jeg det som om, jeg fik et permanent stempel i panden, hvor der stod: “Fibromyalgi – kronisk smertelidelse! Bare ærgerligt, Vibeke! Dit gode liv stopper her!” Hver gang jeg så mig i spejlet, så jeg det stempel og havde den tanke.
Alle behandlere trak på skuldrene og meldte pas på at kunne hjælpe mig med at få det bedre.
Men min tanke har altid været, at når en brækket knogle kan vokse sammen og fungere igen. Og når vævet omkring et operationssår også kan. Så kan kroppen i princippet også hele fra alle andre uhensigtsmæssigheder.
Basta Bum!
For mig har det vist sig at være en styrkende og motiverende overbevisning at holde fast i. Den var mit håb. Og som rask idag kan jeg se, at den overbevisning har været det, som blev mit lys i mørket. Jeg har ALDRIG tvivlet. Jeg har hver dag ledt efter tegn på, at det var sådan, det var! Og når man er så overbevist og fokuseret, så bliver det også det, man finder og får bekræftet. Det skriver jeg også om i denne artikel om ondt i lænden.
En spændt Psoas kan give dig alverdens kvaler
Psoas major kan, når den er opspændt, give et udpræget lændesvaj, som forøger trykket på lændehvirvlerne og påvirker hele rygsøjlens holdning. Det kan over tid bevirke, at de disks, som er mellem ryghvirvlerne belastes. Det kan føre fx til diskusprolaps, sammentrykkede disks og/eller udposninger på disken(brok/hernie). Alle disse tilstande giver smerter og påvirker bevægeligheden. Det påvirker vores livskvalitet. Du kan fx læse om Hannes ondt i ryggen her. Og om Heidis genoptræning med Qigong her.
En spændt psoas kan give gener nedad i benene
En spændt Psoas major påvirker også nedad i benene og kan give både små eller større vrid i knæene, så disse udvikler slidgigt, belastning af ledbånd og længere ned i benene påvirkes ankler og fødder. Igen smertefulde tilstande som påvirker livskvaliteten.
Disse gener er faktisk ganske lette at afhjælpe, det kræver blot, at vi ser kroppen som et sammenhængende hele og ikke bare enkeltstående fragmenter.
Det er en af årsagerne til, at interessen for bindevæv/fascia vokser. Bindevæv/fascia er det, som binder hele kroppen sammen. En ubalance i kroppen vil via påvirkning af bindevævet føre til ubalance andre steder i kroppen. Læs om fascia her.
Lidt om musculus Psoas
M. Psoas er en del af en muskelgruppe, som hedder Psoas gruppen. M. Psoas refererer typisk til m. Psoas Major.
Psoas muskelgruppen består af tre muskler, som du kan se på billedet herover.
M. Psoas major og og m. Psoas Minor hæfter på indersiden af rygsøjlen fra den 12. brysthvirvel og ned til og med lændehvirvlerne. Derfra forløber Psoas major gennem kroppen og hæfter tæt på et lille knoglefremspring på lårbensknoglen. M. Iliacus sidder på indersiden af hoftebenet og hæfter på fremspringet på indersiden af lårbenet. M. Psoas binder over- og underkrop sammen og i princippet også forside og bagside.
M. Psoas major er en væsentlig del af vores kernemuskulatur. Den har indflydelse på vores kropsholdning, bevægelighed i ryg, lænd, bækken samt ben og den har indflydelse på vores oplevelse af balance.
Den kaldes for “hoftebøjeren” og har betydning for gang og løb, samt når vi sætter os og rejser os. Det er en ret stor muskel og har derfor mange fibre, som har mange forskellige opgaver i forbindelse med ovennævnte bevægelser. Der er mange nerver, som løber igennem denne muskel og derfor kan ubalance i Psoasmusklen påvirke mange nerveimpulser især ned i benene.
M. Psoas kaldes for sjælens muskel
Men påvirkning af nerver er ikke det eneste en ubalanceret m. Psoas kan forårsage.
Liz Koch har skrevet bogen “The Psoas Book” om denne muskel. Ifølge denne bog er m. Psoas vital for vores psykologiske trivsel.
Når Psoas Musklen strækkes og spænding i den og i kroppen derved slippes, er det en måde at blive nærværende i nuet på. Den kaldes også for sjælens muskel.
Psoas og chok, traumer og stress
Ifølge David Bercelli PHD og ophavsmand til Traumereleasing Exercises – TRE – er det netop m. Psoas, som kontraherer i forbindelse med chok, traumer og stress. Læs om ham her i forbindelse med øvelsen Universet Ryster.
Når vi udsættes for noget stressfyldt reagerer vores krop med at gøre klar til at kæmpe eller flygte. M. Psoas gør klar til fx at løbe. Dvs. den spænder op. Udløses denne opspænding ikke ved løb eller kamp, forbliver spændingen i musklen. Over tid giver det problemer, det kommer jeg ind på senere.
Du kan læse om simple teknikker til at slippe stress her.
Psoas og traditionel Kinesisk Medicin
Ifølge Traditionel Kinesisk Medicin (TCM=Traditional Chinese Medicine) er musklerne knyttet til organer i vores krop via de fem elementer. Disse organer har udover en fysiologisk betydning og rolle også indflydelse på vores tanker og følelser og omvendt. M. Psoas er knyttet til nyrerne, hvis opgave det fysiologisk er at rense kroppen for affaldsstoffer herunder stresshormoner, som udskilles i urinen og tisses ud. Nyrerne er i TCM forbundet med blæren, som fysiologisk opsamler og lagrer urinen indtil den tømmes, når vi tisser. De to organer hører til vandelementet. Læs kort om vandelementet her.
Nyrerne siges at lagre vores vitalitets Qi, som skal nære den fysiske krop og dermed bidrage til alle fysiologiske processer i organer og bevægeapparat.
I TCM er nyrerne og dermed m. Psoas knyttet til følelser og tanker baseret på frygt. Det betyder, at chok og/eller en stressbelastning naturligt aktiverer frygt. For at berolige frygt kan den vendes til forsigtighed. Det betyder, at frygten nedtones til forsigtighed frem for at lamme personens tanker og handlinger. Det sker i samarbejde med hjernen, hvor Hippocampus er den rolige leder med det kølige overblik og Amygdala er den følelsesmæssige rådgiver. Læs mere om dette her. Hvis systemet lammes af chok, stress eller traumer, så kan Amygdala vippe Hippocampus af pinden og dermed vil følelserne styre. Det kan du læse meget mere om her.
Vandelementet og de tre tider
Nyrerne og blæren og dermed vandelementet er repræsentanter for de tre tider; fortid, nutid og fremtid. Helt enkelt betyder det, at hvis vi er lammede af frygt, vil vi ikke kunne træffe valg og beslutninger i dette nu, som skaber en ønsket fremtid. Vores valg lige nu vil være præget af den frygt vi præges af lige nu samt de frygtsomme valg, vi evt. tidligere har begået (fortiden).
Vi bliver bange for at gentage vore fejltagelser eller opleve de samme ubehagelige ting, som vi har oplevet før (og nu). Ved at overveje, hvordan vi kan vende frygt til forsigtighed og dermed vove i det små at udfordre vores frygt, kan vi lige nu skabe en bedre fremtid. Det gør vi ved at tage små skridt i nye retninger, gøre noget nyt. Udvide vores comfortzone og udleve vores Qi/sjæls potentiale. Heraf navnet sjælens muskel. Her er Einsteins berømte definition af sindssyge relevant.
Psoas og åndedrættet
M. Psoas major og M. Diafragma(mellemgulvsmusklen) er forbundet via bindevæv(fascia). Du kan læse om fascia her. Det betyder, at vores stressreaktion og vores åndedræt er forbundet. Så når Psoas trækker sig sammen pga. stress, chok eller frygt, så påvirkes åndedrættet og vice versa.
Åndedrættet bliver kort, hurtigere og mere overfladisk, når vi er i stressrespons. Et bevidst roligt, længere og dybt åndedræt vil aktivere M. Diafragma og dermed via bindevævet(fascia) påvirke M. Psoas til afspænding. Psoas er som tidligere nævnt en del af kernemuskulaturen og det samme er Diafragma. Et bevidst fokus på åndedrættet vil medvirke til dels at sænke stressresponsen i nervesystemet og hjernen via åndedrættets kommunikation til hjernen via Nervus Vagus og det vil samtidig afspænde m. Psoas, så spænding ikke hober sig op. Det kaldes den polyvagale respons og det kan du læse om her under den polyvagale teori.
Hvordan kan Psoas afspændes?
Som jeg skriver i mit korte svar til Bettina, så er der på WebQigong mange øvelser, som kan afspænde musculus Psoas. WebQigong er Qigong med mig på din online skærm. Jeg instruerer Qigong i kortere og længere programmer. Det er et månedligt abonnement uden binding. Læs mere her.
En af de øvelser, som jeg nævner, er Rygmarvsåndedrættet. Det er, som navnet siger, en åndedrætsøvelse, som har fokus på rygmarven. Den er del af de øvelser, du får adgang til ved tilmelding til nyhedsbrevet.
Rygmarvsåndedrættet
Det er temmelig forsimplet at sige, at øvelsen her har fokus på rygmarv og åndedræt. Den har fokus på utroligt meget mere. Øvelsen er på den video, som du får/fik ved tilmelding til nyhedsbrevet. Denne øvelse balancerer både rygmarvsområdet samt m. Psoas og er derfor en rigtig velegnet øvelse at gøre ved den type gener som Bettina har.
Afspænding og “smøring af vævet”
Det er en øvelse, som arbejder med blødgøring af vævet i og omkring rygsøjlen. Dermed både rygmarvshinderne (=bindevæv/fascia), som omgiver rygmarven. Den afspænder også de lange rygstrækkermuskler, som holder os oprejst.
Ved rotationen i øvelsen aktiveres de skrå mavemuskler, som skaber et modtræk til m. Psoas og dermed bidrager til afspændingen af denne. Ligeledes de små rotatormuskler ved hver ryghvirvel, som muliggør rotation og bevægelighed i rygsøjlen.
Samtidig vil både den fremadvendte og den roterende udførelse aktivere selve m. Psoas blot forskellige fibre af den. Det betyder, at meget mere af musklen masseres, strækkes og afspændes. I den fremadvendte del er det de relativt dybe knæbøjninger, som aktiverer Psoas. Den opadrettede bevægelse med måske et let og kortvarigt svaj retter musklen ud i modsat retning. I rotationsdelen er det vekselvirkningen mellem de dybe knæbøjninger og den oprette rotation, som trækker i andre fibre så meget mere af musklen masseres. Efterhånden vil vævet slippe spænding dybere og dybere.
Da m. Psoas hæfter på indersiden af de nederste ryghvirvler vil bevægelse i disse også påvirke denne. Rolige træk og stræk skiftevis med afspænding vil massere vævet og dermed fjerne affaldsstoffer fra vævets celler. Musklen vil gradvis slippe sin spænding og dermed frigive den energi, de tanker og følelser, som er bundet til denne spænding.
Når muskulaturer omkring rygsøjlen er bevægeligt mindskes trykket på hver disk mellem ryghvirvlerne. Det giver en bedre stødabsorption i kroppen og dermed mindskes eventuelle rygsmerter.
Rygmarvsåndedrættet “resetter” kroppens rytmer
Rygmarven er den lyserøde “ormelignende ting”, der løber fra hjernen og ned i rygsøjlen. Den ligger beskyttet af rygsøjlens hvirvler. Du kan se hvor på billedet herunder.
Rygmarvsåndedrættet “resetter” kroppens rytmer
Rygmarven er pakket ind i en bindevævshinde kaldet rygmarvshinden. Denne forløber op og videre ind på indersiden af kraniet rundt om hjernen. Inde i denne hinde og rundt om rygmarven og hjernen er en væske kaldet rygmarvsvæske/spinalvæske. Denne væske pulserer mellem top og bund i det, som kaldes kraniosakralrytmen, forkortet kaldes det CSR (Cranio-sacral-rhythm fra engelsk).
Cranio/kranio betyder kraniet og sacral refererer til os saccrum, som korsbenet hedder på latin. Rytmen er for den øvede at mærke fra haleben til hoved. Den har en normal gennemsnitlig rytme på 6-12 pulse i minuttet.
Når vi falder, eller bliver slået på ryggen, beskadiger rygsøjlen eller dens bløde og omgivende væv(herunder rygmarv og rygmarvshinder), så påvirkes CSR. Pulsen kan blive uregelmæssig og fysiske hævelser i vævet kan trykke på hvirvler og dermed forandre rytmens flow.
Når m. Psoas spænder op, påvirkes rytmens flow, idet området har mindre bevægelighed. Rygmarvsåndedrættet udføres i en rytme, som passer til en normal CSR. Påvirket væv afspændes, så optimalt flow i CSR bedre kan genoprettes. Idet bevægelse nærmest masserer rygmarven påvirkes rygmarvsvæskens flow. Det betyder en forsigtig påvirkning i stil med den blide påvirkning, som kraniosakralterapi benytter sig af. En påvirkning som resetter rytmen og dermed skaber mulighed for at kroppen kan restituere fra skader og andre påvirkninger, som belaster krop og sind.
Bevægelse og åndedræt går i et
Når øvelsen udføres i den rolige rytme, synkroniseret med indånding og udånding vil nervesystemet påvirkes. Det bevidste rolige åndedræt sænker puls, blodtryk og åndedrætsrytmen. Det signalerer til hjernen, at al fare er overstået og dermed aktiveres det parasympatiske nervesystem. Det resetter kroppen til optimale funktioner. Fordøjelsen får ny energi og bedres, kroppen iltes bedre og hjernen finder ro og dermed kan Hippocampus igen berolige Amygdala og få det kølige overblik og lederskab. Du kan læse om Hippocampus og Amygdala her.
Det dybe åndedræt aktiverer m. Diafragma og dermed påvirkes også Psoas. Det betyder, at massagen af Psoasmusklen både kommer af bevægelserne i øvelsen og fra det dybe åndedræt.
Denne øvelse er en del af min daglige MorgenQigong. Ved tilmelding til nyhedsbrevet får du adgang til en video med øvelsen på.
