Mand med stok ondt i lænden

Ondt i lænden? Læs hvad det kan skyldes og hvad du kan gøre

Indholdsfortegnelse

Ondt i lænden – av for den da!

AV!!! AV!!! AUVVV for den da!!! Hvor har jeg ondt i lænden!

Vækkeuret har lige ringet og det er tid til at stå op. Men av, den er gal med ryggen. Den føles stiv og værker, som om den er blevet tæsket med et bat hele natten.

 Det kniber med at komme ud af sengen og det trækker endda ned i benene. Det kniber med at bukke sig
ned og trække bukser og strømper på. Skoene klares med et skohorn. Men hvis nøglen til bilen tabes, er det virkeligt skidt. Man føler sig som en olding på mindst 100 år!

diagram lagkagediagram

“Man føler sig som en olding med ondt i lænden!”

En pause i en stol hjælper lidt, men det er som om knoglerne i lænden skurrer mod hinanden. Der er næsten ingen bevægelser som IKKE gør ONDT i lænden!!! Ja, eller trækker ud til andre steder nær lænden…

Det er bare aldrig helt godt med ondt i lænden…

Men efterhånden som man kommer igang med dagen hjælper det lidt. Det hjælper faktisk at holde sig igang, for hvis man får sat sig til pause, skal man hele “opvarmningsrumlen” igennem igen. Det er som om, der ikke helt er et mønster for hvilke bevægelser, som er ok og hvilke der ikke er ok. Det er lidt som “vinden  blæser”.

Faktisk er der ingen bevægelser som er rigtig gode. Nogle er knap så ubehagelige og andre værre end andre…

Det er hverken godt at bøje sig frem eller bagud eller til siderne. Så lænden er efterhånden nærmest stiv og musklerne er spændt helt op og føles stramme og hårde.

Måske har lægen sagt, der er slitage? At disksene mellem ryghvirvlerne er trykkede, måske en diskusprolaps, måske et facetledssyndrom, måske Lumbago. Eller Scoliose eller hvad ved jeg. Måske har lægen ikke kunnet pege på en specifik årsag til det ondt i lænden du går med?

Ondt i lænden defineres som smerter lokaliseret til området fra nederste ribben og til nederste del af ballen. Det er et ret stort område! Og det er uanset, der findes en forklarende årsag eller ej. Ondt i lænden er ondt i lænden!

illustration der viser rygsøjlen

Årsager til ondt i lænden

Går man til lægen, fysioterapeuten eller kiropraktoren vil de kunne finde forskellige lidelser, som giver ondt i lænden. Flere af dem har jeg allerede nævnt i foregående afsnit og det giver ikke megen mening at nævne flere. Navnet på lidelsen fjerner ikke ubehaget og giver hverken lindring for smerter eller bedring.

De traditionelle behandlingsformer anvendt i det danske sundhedsvæsen byder på fysioterapi/kiropraktik i form af massage, ultralyd og eventuel manipulation af låste led. Kiropraktikoren byder på manipulation af led i rygsøjlesystemet og lægen sørger for henvisninger til diverse herunder fysioterapi, røntgen og scanninger.

Når man er gennem udredningen og lægen har konkluderet, at man faktisk har ondt i lænden (som om man var i tvivl om det forinden!). Men at årsagen ikke er til at finde og pege på udover de synlige resultater. Tjae, så bliver man anbefalet træning og ro og ingen af delene i overdreven grad. Ja og hvis man synes det hjælper, kan man jo også prøve noget massage. Tak for i dag og farvel. Og ud af døren!

Der står man så ikke meget klogere.

Ying og Yang tegn

Forskelle i syn på sundhed – forskel i behandling

Som sygeplejerske og Qigong instruktør kender jeg til to meget forskellige måder at tænke sundhed og sygdom.

I traditionel kinesisk medicin (TCM) tænker man sundhed og sygdom helt anderledes end vi gør i Vesten. I Vesten tænker vi hver kropsdel for sig og ser ikke meget på sammenhænge hverken mellem krop og sind eller mellem de forskellige kropsdele. Eller i forhold til livsstil og miljø. I denne artikel tænkes miljø som værende både det, vi omgiver os af i forhold til personer, arbejde osv. Men også det miljø vi har i kroppen skabt af mad, drikke, søvn, tanker, følelser osv.

I Vestens sundhedsvæsen tænker man primært behandlende – oftest symptombehandlende, da vi jo ikke anerkender en mulig sammenhæng imellem kropsdele, organer eller krop og sind.

I Traditionel Kinesisk Medicin (læs om TCM her) tager man udgangspunkt i at alt er energi, ganske som kvantefysikken har fastslået. Læs om energi/Qi her.

Energien er Yin og Yang. Disse to energiers flow danner de fem elementer, som tydeliggør krop og sind sammenhæng. Læs om de fem elementer her

Traditionel kinesisk medicinsk tænkning

I TCM er grundtanken, at tænke forebyggende frem for behandlende. Faktisk betalte man i det gamle Kina medicinmanden for at holde sig rask. Og hvis man blev syg, så holdt man op med at betale, til man igen var rask.

I TCM tænker man, at alt hænger sammen og påvirker hinanden. Men også at kroppen altid søger mod balance og sundhed. Det er fx kroppens natur at hele et sår, det kræver ingen aktiv indsats fra vores side, det klarer kroppen som regel selv. Læs om det under de tre formål og mål for Qigong her

Evnen til at hele er således iboende i kroppen. I Qigong som er en del af TCM arbejder vi bevidst med evnen til at skabe balance og dermed evnen til at hele skader i kroppen. Skader i kroppen er fx det helt normale slid, der er på kroppen ved at bruge den.

Træt udmattet mand på stol

Slitage og vedligeholdelse – den ene mærkes, den anden glemmes ofte…

Når vi køber en bil, en cykel, en båd, et hus eller lignende så ved vi, at det kræver vedligeholdelse. Vi ved at daglig brug, vejr og vind slider og derfor skal vi bruge tid på at vedligeholde for at forlænge holdbarheden, levetiden af det.

Sådan er det også med kroppen! Den vestlige livsstil byder på mange forskellige belastninger. Det kan godt være, vi ikke alle har hårdt arbejde. Men vi har en livsstil, som ofte er i et højt tempo og derved prioriteres den personlige og kropslige vedligeholdelse ikke nødvendigvis i tilstrækkelig grad. Den mindste stress i systemet nedsætter kroppens evne til at genopbygge skadede celler. Ligesom manglende, dårlig eller for lidt søvn gør. Læs mere her om stress og søvns betydning for kroppens restituering.

Hvad giver ondt i lænden?

 Når vi taler ondt i lænden, er det symptomet, vi taler om. Det er det, man mærker. I TCM taler vi om, at smerte er tegn på en ubalance. Ubalancer udmønter sig fra ubalance over et symptom til flere symptomer til sygdom. Tanken i TCM er, at genoprettes balancen i krop og sind vil sygdommen aftage og symptomerne forsvinde.

Min egen historie (Læs den her og se den her) med smertelidelse taler sit tydelige sprog – det ER muligt at genoprette balancen!! Det ER muligt ikke bare at blive smertefri, men også at komme ud på den anden side med et bedre helbred end før.

Når vi ser på menneskekroppen er den et genialt og fantastisk stykke design!

I medlemsklubben WebQigong kan du se et replay af en MeTreat om hvordan ubalance i Qi kan føre til sygdom.

Kort om rygsøjlesystemet og musklerne

Vi har et rygsøjlesystem, som i udgangspunktet har en unik opbygning og som er omgivet af muskler, sener, ledbånd og nerver. Disse bløddele har som opgave at medvirke til at stabilisere og beskytte rygsøjlen og hjælpe os med at bevæge os.

kroppen

Kernemuskulaturen

Vi har muskler som ligger tæt på rygsøjlesystemet og er små, stabiliserende muskler, som skal holde rygsøjlens led på plads, vi kalder disse for kernemuskulaturen (Core muscles på engelsk). Vi har derudover på bagsiden større muskulaturer udenpå, som skal hjælpe os med større kraftpræstationer som fx løft, træk og skub.

På forsiden har vi mavemuskler i flere lag og retninger. Alle er en del af kernemuskulaturen og en stærk mavemuskulatur medvirker til at stabilisere og beskytte rygsøjlen og hjælper os med kraftpræstationer.

Vi har ligeledes indvendige muskler og ledbånd som forbinder forside og bagside, over- og underkrop og derved medvirker til at stabilisere og styrke kroppen. Den væsentligste i denne sammenhæng er musculus Psoas. (Læs mere om M. Psoas her)

Muskeltonus – hvor spændt er musklen?

Muskler kan være overspændte og underspændte. En overspændt muskel vil være spændt, kort og hård. En underspændt muskel vil være blød, lang og løs.

Ved ondt i lænden ses ofte, at nogle muskler er overspændte og andre er underspændte. Da vores muskler er meget stærke, kan en overspændt muskel yde et kæmpe træk, som kan medvirke til at presset på disksene mellem ryghvirvlerne. Over tid betyder det især en af to ting. Enten, at disken trykkes ud og giver diskusprolaps eller at den trykkes flad. Uanset  mister disken sin stødabsorberende effekt og kan klemme på nerver. Dette er blot to eksempler på hvordan ondt i lænden opstår, men vi har fortsat ikke berørt årsagen til, at muskler bliver over/underspændte, hvilket jo egentlig er hovedårsagen.

Kroppen skal bruges for ikke at forfalde

Kroppen er designet til at blive brugt. Men forkerte arbejdsstillinger, gentagne (uhensigtsmæssige) bevægelser, stress og chok slider på den. Hvis vi ikke bruger kroppens muskler tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt, mister vi muskelmasse. Det sker automatisk med alderen, men inaktivitet eller uhensigtsmæssig brug vil betyde at vi hurtigere mister muskelmasse og dermed mister vi det væv, som skal holde og stabilisere os. Dette skaber underspændte muskler.

Arbejde og fritid find balancen

Musklernes “psykologi”

De overspændte muskler opstår, når systemet “stresses”. Det vil sige, når balancen mellem musklernes arbejds- og hvileperiode er skæv. Musklerne er ganske enkelt på overarbejde, fordi de ikke får den nødvendige afspænding og hvile. Denne form for “stress” i musklerne hænger sammen med en tænkning fra kropsterapien  om, at musklerne udover en ren fysisk og praktisk funktion også rummer hukommelse om/og psykologiske og følelsesmæssige kodninger. Læs her om hvordan krise og sorg sidder i kroppen. Med andre ord, så vil det, vi oplever lagre sig i kroppens muskler. Det kan over tid føre til alvorlige spændinger og overbelastning af vævet. Det påvirker hele det omkringliggende område og giver ondt i lænden.

Lægen David Bercelli har forsket i chok og traume både i forhold til reaktioner og behandlinger. Han har fundet ud af at chok eller traumer og langvarig stress påvirker især een muskel uhensigtsmæssigt. Du kan læse om Hvad er stress her og finde definitionen på kort- og langvarig stress.

Muskulaturen reagerer på chok og traumer

Dr. David Bercelli opdagede at især een muskel har en enorm indflydelse på udvikling af overspændte muskler og dermed ondt i lænden. Det er Musculus Psoas. Musculus Psoas hæfter på indersiden af siden af rygsøjlens nederste brysthvirvler samt lændehvirvlerne og derfra ned til øverste del af lårbenets inderside og er dermed med til at holde forside og bagside samlet og medvirke til bøjning i hoften.

Ved langvarig stress, chok eller traumer kan m. Psoas reagerer med at trække sig sammen og forblive sammentrukket. Hvis musklen ikke afspændes vil denne spænding således skabe et kæmpe pres på diskene i lændedelen og dermed opstår de tidligere nævnte gener.

Det som David Bercelli opdagede var, at kroppens naturlige reaktion for at frigive stressen fra kroppen og dermed lade m. Psoas slippe sin spænding var at ryste. Han rejste i krigs- og katastrofeområder og så gang på gang, at mennesker efter chok og traumer begyndte at ryste ukontrolleret. Og han opdagede, at de som rystede kom sig bedre og hurtigere end de, som holdt rysteriet nede med vilje. Du kan læse om en rysteøvelse i Qigong her.

Ingen har tænkt på bindevævet… før nu

I nyere tid er der stigende fokus på bindevævet, da dette væv er en kompleks og sammensat type væv, med en hidtil overset betydning. Qigong har dog rigtig gode forudsætninger for at balancere dette væv. Du kan læse om bindevæv her. 

bækken illustration

Østen møder Vesten i skøn forening til behandling og træning af ondt i lænden

David Bercelli udviklede derved en terapiform kaldet Traume Releasing Exercises (TRE). Den handler om at skabe mulighed for, at kroppen kan ryste sig fri af spændinger og traumer. I forbindelse med et smertekursus, jeg var på i mit sygdomsforløb, mødte jeg netop disse øvelser. Kort efter mødte jeg en rysteøvelse i Qigong og blev utroligt begejstret. Her mødte jeg en øvelse fra den mindst 4000 år gamle kinesiske erfaringsvidenskab, som TCM er, som var helt i tråd med TRE øvelserne fra den helt moderne naturvidenskab. Østen møder Vesten i en forenet erfaring om, hvad der virker for at afspænde kroppen og begynde arbejdet med at genetablere balance i krop og sind. Jeg var solgt!

Øvelser til at afspænde og smertelindre

Du kan prøve fire øvelser ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Den behandling, som på sigt vil give lindring for ondt i lænden og bedre dit generelle helbred er ikke baseret på Quickfix løsninger eller at du kan lægge ansvaret for dit helbred i andres hænder. Derimod er den viden, jeg har præsenteret for dig og de øvelser, du får vist nu den sikre vej til et endnu bedre helbred.

Lige siden jeg mødte rysteøvelsen fra Qigong, har jeg selv anvendt den dagligt og hvis jeg var stresset/presset på nogen måde så har jeg taget en rystepause. Den er en fast del af mit program, når jeg underviser både på almindelige hold og på skånehold med deltagere med alskens gener og rygproblemer, herunder ondt i lænden.

Universet Ryster

Universet Ryster er en øvelse, som hjælper med at afspænde det bløde væv, ikke bare i lændedelen, men i hele kroppen. Den kan derfor bruges til enhver tid. Den kan gøres mere eller mindre “vildt” så man kan justere den efter formåen og udvide den efterhånden, som vævet slipper spænding og bliver afspændt. Nogle vil være tilbageholdende, fordi den provokerer de gener, der er ved ondt i lænden. Men gør øvelsen forsigtigt til at starte med og bliv fortrolig med den. Den skal nok lindre dit ondt i lænden over tid. Du kan læse et brevkassesvar om øvelsen her.

Træk vejret og dæmp smerter

Vejrtækningen er væsentlig for vores evne til at bringe ro i systemet og afspænde krop og sind. En dyb og rolig vejrtrækning ilter kroppen bedre og dermed renses kroppen også for bedre for kuldioxid. Samtidig vil en dyb vejrtrækning aktivere mellemgulvsmusklen og dermed sende signal til hjernen om, at sænke kroppens stressniveau. Når kroppens stressniveau sænkes afspændes krop og sind. Vores nervesystem skifter til hvile og restitutionmode og skadede celler genopbygges. Det er denne hvileperiode musklerne har brug for dels for at få ro og slippe spænding, men også for at skadede celler kan genopbygges. Læs mere om åndedrættet her

Ved ondt i lænden bliver vejrtrækningen påvirket

Ofte bliver åndedrættet begrænset til brystkassen, da det dybe åndedrag påvirker de smerteplagede områder. Ved den mere overfladiske vejrtrækning iltes kroppen dårligere, den renses knap så effektivt og hvileperioden indtræffer ikke. Det betyder ringere restitution og ringere søvn eller et ringere udbytte af søvnen er også ofte en sideeffekt.

Vejrtrækningen kan bruges helt bevidst til at dæmpe smerter – også ved ondt i lænden. Når vi har smerter har vi tendens til at trække os lidt sammen. Det betyder at musklerne får mulighed for at trække sig sammen og sker dette tit, bliver musklerne kortere og mindre smidige for ikke at sige stive.

Simpel kombineret åndedræts- og visualiseringsøvelse kan lindre smerter

Hvis man, når man oplever smerter, trækker vejret dybt og forestiller sig, tænker eller lader som om, man trækker vejret hen til det sted, hvor smerten er og på udåndingen slipper smerten og ånder den ud som en grå sky, så vil man i løbet af tre til fem åndedrag opleve, at roen indfinder sig i kroppen og smerten derved begynder at lette. Og tro mig! Jeg havde smerter i HELE kroppen og ofte startede smerten eet sted og vandrede derpå rundt – så jeg fik trukket vejret en god del! Men det virker!!! I medlemsklubben WebQigong findes både Qigong enkeltøvelser, programmer og meditationer specifikt for at afspænde og smertelindre.

Qigong Åndedrættet

Læs om Qigong Åndedrættet her

(Du kan høre duerne i baggrunden på videoen herunder. På nogle tidspunkter lyder det temmelig underligt.)

Rygmarvsåndedrættet

Denne åndedrætsøvelse er fantastisk til at afspænde og styrke rygsøjlesystemet og til at komme i den restituerende fase i nervesystemet med. Den smiddiggør de små muskler omkring rygsøjlesystemet og afspænder samt udspænder kernemuskulaturen. At  smidiggøre de små kernemuskulaturer og stabilisatorer i rygsøjlesystemet er vigtigt for at mindske ondt i lænden.

Denne øvelse kan gøres enten med eller uden variationen med rotation i rygsøjlen. Og den kan modificeres til at være mindre end jeg viser den. I Qigong arbejder vi med, at “lidt har også ret”/less is more. Så mærk efter, at du får tilpasset øvelsen efter det, du føler dig klar til. Du kan altid udvide øvelsen. Du kan læse mere om denne øvelse her.

Ondt i lænden påvirker dig mere end du tror

Ifølge TCM er nyrerne, som er placeret i nederste del af brystkassen ved overgangen til lændedelen det organ, som er væsentligst for os i forhold til at have energi. Rent naturvidenskabeligt er nyrernes væsentligste opgave at rense blodet for affaldsstoffer, som udskilles til urinen og tisses ud. Ved ondt i lænden, hvor muskulaturen i lændedelen er spændt op og sammentrukket, vil nyrerne ikke have den optimale plads til at fungere.

Kroppen renses derved ikke nødvendigvis i tilstrækkelig grad for affaldsstoffer. Det vil ikke på kort sigt betyde det store, men på lang sigt vil det betyde en tiltagende træthed. I TCM siger vi, at nyrerne står for vores grundlæggende livskraft. Ved nedsat balance og trivsel for nyrerne og dermed vandelementet vil vi bruge mere af denne end vi skaber. Derved opstår førnævnte træthed, som kan udvikle sig til en kronisk træthed. Læs om kroppens indre landskab her.

Så snart vævet i lændedelen afspændes vil nyrerne få bedre plads og dermed vil funktionen bedres, kroppen vil renses for ophobede affaldsstoffer og trætheden langsomt aftage.

Kroppens påvirkning af sindet

I TCM taler vi også om, at organerne er knyttet til forskellige følelser. Tanker og følelser, som er fremherskende, når organet er i balance og i ubalance. Nyrerne bliver desuden påvirkede af en livsstil med frygt eller ved oplevelse af traumer og chok.

Hvis nyrerne kommer i ubalance vil ubalancen vise sig via tanker, der viser manglende tillid til livet og andre. Det udtrykker sig i følelser som frygt, bekymringer og indre uro samt decideret angst. Når nyrerne er i balance er det derimod tilstande som blidhed, opmærksomhed, ro og tillid, der hersker. Læs mere om det her.

Udover de tre foregående øvelser vil en komplet træning af kroppen baseret på TCM og tanken om, at afspænde, udspænde og styrke kroppen være en mulig vej til at slippe af med ondt i lænden. Jeg har selv anvendt serien Taichi Qigong Shibashi. Den er enestående til at træne kroppen,  herunder især kernemuskulaturen og dermed al den muskulatur, som hjælper med styrke og stabilitet. Den aktiverer derudover hvile- og restitutionsmode, så krop og sind afstresses og skadede celler genopbygges. Qigong er i det hele taget genialt til at afspænde og styrke krop og sind. Du kan melde dig ind i WebQigong og gøre Qigong med mig på skærmen. Læs mere om WebQigong her

Den sidste afgørende faktor for at komme af med ondt i lænden

Jeg kan sagtens fortælle min historie om, at jeg blev rask efter at være diagnosticeret med kronisk smertelidelse Fibromyalgi og at det har du også mulighed for. Men din skepsis vil måske spænde ben for dig.

Siden jeg var helt ung og i mine år i sundhedsvæsenet og nu som Qigong instruktør har det været min faste og fulde overbevisning, at tankens kraft er afgørende faktor i helbred, følelsen af at leve et tilfredsstillende liv, føle sig glad og måske endda lykkelig osv.

Citat Be positive and positive things will happen

Epigentik og dit socioemotionele miljø betyder mere end du tror

Biolog og forsker i arvemateriale Bruce Lipton revolutionerer i disse år Vestens naturvidenskab ved at synliggøre en sammenhæng imellem tanker, følelser og kroppen. Nærmere bestemt kroppens evne til at hele/gendanne menneskekroppens celler – enten med sunde eller syge celler.

Han hævder, at ved skabe et sundt socioemotionalet miljø genskabes cellerne sundere end ellers. Det gør vi ved at vælge at tænke positivt, være i sunde relationer og leve et gladere og kærligere liv. Det har betydning for at vi bliver raske.

Han påstår faktisk, at vores evne til at skabe og bevare et positivt miljø indeni og udenom os spiller en større rolle i forhold til, om vi udvikler arveligt disponerede sygdomme, end det arvemateriale vi har.

Således behøver man ikke udvikle en sygdom, man er arveligt disponeret for, hvis man skaber et positivt liv indeni og udenom sig. Dermed baner naturvidenskaben repræsenteret af læge og forsker Bruce Lipton vejen for, at du kan blive rask og slippe af med ondt i lænden uanset, hvad din læge eller andre siger.

For at det kan ske, er bevidste valg nødvendige:

Jeg havde i min smerteperiode dag, hvor jeg ikke bare havde ondt i kroppen. Jeg havde ondt af mig selv. Læs her hvad, der ændrede det.

Siden da har jeg haft fokus på bevidst valg af fokus og tanker via mine fem veje til mere energi, glæde og overskud i hverdagen.

I medlemsklubben WebQigong kan du se replay af en MeTreat om betydningen af tanker og fokus.

De fem T'er - en daglig vane til mere glæde, energi og overskud
I medlemsklubben WebQigong kan du se replay af en MeTreat om betydningen af tanker og fokus

Så er du klar til at slippe din ondt i lænden? Og byde velkommen til et liv med færre eller ingen smerter og mere glæde, energi og overskud? Så vær din egen bedste ven og gør hver dag, det der skal til.

Som Yoda siger:

“May the force be with you!”

God bedring!

Kh Vibeke

Du kan prøve WebQigong uden binding. Det er Qigong via pc, tablet eller smartphone.

Få en guidet tour her:

Tak fordi du læste artiklern Vibeke Fraling

Tak fordi du læste artiklen

Du må meget gerne dele denne side

 

Med venlig hilsen

Qigong Master Vibeke Fraling 

Facebook
LinkedIn

Qigong i det fri

Qigong i det fri – hvad er det? Qigong i det fri er Qigong i naturen. Det kan være i en park, på en strand

Læs mere »
40 dages Qigongudfordring med TQS-2

40 dages Qigongudfordring

40 dages Qigongudfordring – hvad er det? 40 dages Qigongudfordring er et guidet forløb, hvor du hver dag laver din Qigongpraksis til min instruktion på

Læs mere »

Dæmp din stress med mine 4 daglige Qigong øvelser!

.