Stephen Porges er ophavsmand til polyvagal teori, som han præsenterede i 1994. Han er professor ved Kinsey Instituttet knyttet til Bloomington univeritiet i Indiana indenfor feltet Psykiatri. Han har tidligere været leder af Brain-Body Center indenfor den psykiatriske afdeling af University of Illinois ved Chicago. Han knytter psykologi, bio-ingeniørvidenskab og neurovidenskab.
Han er fokuseret på forståelsen af vores nervesystem. Stephen Porges har i særdeleshed interesseret sig for Nervus Vagus, som er vores 10. hjernenerve. Den har en meget stor betydning for vores stressrespons og stresshåndtering og dermed polyvagal teori.
Nervus Vagus – 10. hjernenerve
Nervus Vagus
Den 10. hjernenerve er kroppens længste nerve. Som du kan se på illustrationen forløber den fra kraniekanten til vore kønsorganer – hos kvinder og mænd, selvom illustrationen kun viser kvindens kønsorganer.
Den har mange funktioner knyttet til den parasympatiske – beroligende – del af vores nervesystem. Den sender signal til forskellige organer; kønsorganer, blære, nyrer, lever og galde, tarmsystemet, hjerte, lunger og stemmelæber.
Men den sender også signaler til hjernen om kroppens position/holdning og sanseindtryk, dvs. både sansemotoriske og sanseemotionelle signaler. De sanseemotionelle er de sanseindtryk, som er knyttet til afkodning af andres ansigtsudtryk, stemmebrug og kropssprog. Disse påvirker vores indre tilstand. Enten til at skabe tryghed eller utryghed. Ro eller uro indeni.
Polyvagal teori
Polyvagal teori er forståelsen af de mange funktioner og dermed påvirkninger, som nervus vagus har i forbindelse med vores nervesystem og dermed stress. Poly betyder mange og vagal refererer til nervus Vagus.
Om polyvagal teori
“Du kan bevæge dig ud af stress med de rette bevægelser i rette miljø.”
Polyvagal teori går meget kort ud på, at vi har tre stadier at være i.
Ventral vagal stadie
Vores dagligdag skulle helst præges af, at vi føler os som en del af et fællesskab med vore nærmeste, vores omgangskreds og vore kolleger. At vi kan have det godt med det, vi gør på arbejde og i fritid. At vi har det godt med dem, vi er sammen med i løbet af dagen. Og at vi har det godt med vores hverdag. I denne tilstand føler vi os rolige og godt tilpasse, tilfredse.
Denne tilstand kaldes for Ventral vagal fase og henviser til, at det er de ventrale/forreste grene af Nervus Vagus, som er aktive. Dermed beroliges blodtryk, puls, åndedrætsrytme og fordøjelsen fungerer, som den skal.
Ventral vagal
Sympatisk reaktion i nervesystemet
Kæmp og/eller flygt
Så sker der et eller andet, som skærper vores opmærksomhed. Vi står lige stille og vurderer “faren”. Med en sund stresshåndtering vil vi kunne bringes os selv i rolig tilstand igen, når vi har erkendt, der ingen fare er. Men ved overbelastning af vores nervesystem og manglende redskaber til stresshåndtering vil vores stressrespons sætte ind og vi vil ryge i det sympatiske nervesystem, hvor blodtryk, puls og åndedrætsrytme forøges og musklerne fyldes med blod og stresshormoner som adrenalin/epinefrin og noradrenalin/norepinefrin suser ud i kroppen og gør kroppen klar til at bruge alle sine kræfter på at kæmpe eller flygte.
Det er naturligvis en sund reaktion, hvis der rent faktisk er “fare på færde”. I relationer kan det dog betyde, at man kommer til at skubbe den eller de andre væk ved at skælde ud, være opfarende eller gå væk fra kommunikation og problemløsning.
Dorsal vagal stadie
Dette stadie er en del af den parasympatiske respons. Den er endnu ikke udbredt og forstået tilstrækkeligt ifølge forskere og terapeuter, der benytter polyvagal teori. Det er stadiet, hvor man kan opleve sig handlingslammet, ude af stand til at sige noget og helt blank indeni. Man har måske endda oplevelsen af at være “ude af sig selv”, så man rent faktisk er dissocieret fra kroppen. Mærker ikke dens signaler, symptomer, smerter eller andet. Man har kappet forbindelsen med sine omgivelser socialt og trukket sig tilbage fra sine relationer.
Det dorsale vagale stadie refererer til, at det er de dorsale/bagsiderelaterede grene af Nervus Vagus, som er aktive. Disse påvirker spytsekretion og tale bla.
Dette stadie omtales også som Shutdown. Fordi kroppen og sindet lukker ned og hele systemet går på overlevelsesmode. Det er det stadie, som man kan være i ved chok, traumer, overgreb og andet, der opleves som en voldsom trussel mod ens overlevelse. Det er den mest primitive stressrespons, vi har.
I dette urinstinkt-styrede stadie lukker kroppen ned for at overleve. Ved at “spille død” kan man være heldig at være i live længe nok til, at en flugtmulighed opstår. Dette stadie er helt udenfor viljens kontrol.
I dette stadie kan man faktisk sidde fast selv efter at den udløsende situation er overstået. Disse personer har fx ingen ansigtsmimik, de får et “dødt” udtryk i øjne og ansigt. De føler sig deprimerede. Deres krop vil gradvist påvirkes af den langvarige nedlukning af optimal funktion af vitale funktioner, som fx fordøjelsen.
Polyvagal teori fastslår, at Qigong mindsker stress
Stephen Porges har forestået flere studier, som undersøgte hvordan nogle bevægelsesformer virker stressreducerende.
Han ønskede at finde ud af om det er muligt at lære mennesker selvregulering, dvs. evnen til at regulere deres egen tilstand og dermed berolige sig selv ved ubegrundet aktivering af stressrespons. Derudover ønskede han at finde ud af, om det giver en større resiliens overfor stress. Dvs. at mennesker dermed kan holde til større påvirkning uden at reagere med stress.
Han konkluderede, at bevægelsesformer som skaber en mindful tilstand og foregår i et socialt miljø, hvor glæde og leg er fremherskende har denne effekt. Læs om hvad mindfulness er her.
Han kategoriser Qigong og Yoga som mindfulness baserede bevægelser (på engelsk mindfulness based movements MBM) og som Komplementære Integrative/integrerende helsesystemer. På engelsk Complementary Integrative Healthcare – CIH.
Se her i oversigten, hvad der kvalificerer Qigong til at mindske stress
Her kan du gøre Qigong
Du kan vælge Qigong på et hold. Se her, om du kan finde en Qigong instruktører, jeg har certificeret eller er ved at uddanne nær dig. Klik her. Polyvagal teori har været en del af pensum på certificeret Qigong Instruktør uddannelse siden 2018.
Du kan gøre Qigong via WebQigong. Jeg har lavet en onlinemulighed, hvor jeg har filmet videoer, hvor jeg instruerer i Qigong. Der er programmer til en travl hverdag, ondt kroppen, stress, velvære og enkelte med Familie Qigong eller filmet på stranden. Der er både kortere og længere programmer og også deciderede meditationer. Læs mere her.
Du kan også lære Qigong, som du kan gøre hvor og når det passer i din hverdag
Du kan også lære Qigong, som du kan gøre når og hvor det passer dig. Det er de øvelser, som jeg selv blev rask efter stress med. Du kan læse min historie her. Det tager et weekendkursus kombineret med online materiale med 133 siders E-bog og i alt 10 timers teori og øvelser gennemgået på 52 videoer udover de to dages live kursus. Kurset hedder Qigong Practitioner og du kan læse om det her.
Her kan du se nogle af de øvelser du lærer på Qigong Practitioner. De hedder Taichi Qigong Shibashi set 1 og du kan læse om Shibashi her.
Det er min gode ven Alex og jeg, der her gør Qigong sammen. Det gør vi hver morgen her ved vandet. Alex døjede med smerter, det kan du læse om her. Og vi nyder begge en rolig og afstressende stund i fællesskab inden arbejdsdagen starter. Det opstod ved et tilfælde og er nu en helt fast rutine for os at mødes.
Du kan altid kontakte mig på telefon 28 83 07 13 eller kontakt@vibekefraling.dk, hvis du har spørgsmål.
