Jeg får af og til spørgsmålet “hvad er Qigong?”. Jeg svarer som regel, at Qigong er mindfulness i bevægelse. Og supplerer med at det er kinesiske helsebevægelser i kategori med yoga.
Når jeg skal forklare, hvad Qigong er, så forklarer jeg gerne ud fra noget, som de fleste ved lidt om. For at vide præcis hvad Qigong er, så har man brug for at prøve det. Mærke på egen krop, hvordan det opleves og hvor skønt det er både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Du kan læse endnu mere om hvad Qigong er her.
Hvad er Mindfulness egentlig?
Mindfulness er opfundet af Jon Kabat-Zinn. Han er pensioneret professor i medicin. Han har studeret ved højtstående yogier. Der opdagede han, at deres evne til at være nærværende i nuet, var yderst stressreducerende. Mindfulness er derfor oprindeligt baseret på Buddhistiske munkes evne til at være nærværende i nuet og derfor knyttet til yoga og meditation, som et kombineret hele. De Buddhistiske munke, som Jon Kabat-Zinn studerede ved, er højtstående Yogier som fx Thich Nhat Hanh.
Den vietnamesiske buddhistiske munk Thich Nhat Hanh
Centralt for disse munke var et fredfyldt sind og en veludviklet evne til at være nærværende i nuet. Denne evne er udviklet gennem dedikeret daglig praksis af yoga og meditation. Derfor tog Jon Kabat-Zinn den buddhistiske måde at undervise i at være nærværende i nuet og fjernede det religiøse fra buddhismen. I stedet tilførte han det en videnskabelig tilgang og fandt den metode, som han derefter begyndte at uddanne i: Mindfulness-based stress reduction.
Han kombinerer på sin uddannelse og i sine kurser Meditation og Yoga som en vej til at hjælpe stressede mennesker med at slippe stress og finde indre ro.
Er mindfulness i dag reelt mindfulness i oprindelig forstand?
De uddannelser jeg har set på i Danmark har stort fokus på det mentale. Dvs. tanker; det at kunne observere tanker og undlade at lade sig identificere med og styre af disse. Det er en tilgang, som jeg kender fra NLP (Neuro-Linguistisk Programmering), hvor man også observerer sit mentale sind og stiller spørgsmål ved, hvorvidt de tanker og overbevisninger, man har, er sande og/eller nyttige for en.
Hvad med de to kerneområder?
Ingen af de mindfulnessinstruktøruddannelser jeg har set på, inkluderer bevægelsesdelen. Intet af det mindfulness jeg har mødt selv, har haft det kropslige med i form af bevægelse og dermed bedring af kropsbevisthed. Ligesom det meditative mangler reel tranceinduktion. Og dermed trancen, den meditative tilstand.
Tranceinduktion betyder at inducere, dvs. lede til en ændret tilstand, hvor hjernebølgerne ændrer sig fra beta-hjernebølger, som er dagsbevidsthed til alpha og/eller theta. Alpha kendetegnes ved let meditativ tilstand, hvor fokus og koncentration er skærpet. Theta kendetegnes ved en lidt dybere meditativ tilstand, hvor der åbnes for kreativitet og problemløsning ved at tillade de to hjernehalvdele at samarbejde. De buddhistiske munke kan bringe deres meditative tilstand til Delta, som svarer til den drømmeløse søvn, men de er blot vågne i ændret bevidsthedstilstand.
I både alpha og theta tilstanden afstresses krop og sind. Det opleves som “stille sind”, dvs. fravær af dagligdags tanker. Dvs. der er ro på det, man kalder the Monkey Mind.
Jeg tillader mig derfor at stille mig kritisk overfor, hvorvidt der er sket en forvanskning af Jon Kabat-Zinns oprindelige ide til fordel for en mental konstruktion, som ikke længere rummer kerneelementerne; mindfulness bevægelser fra Yoga og meditation.
Jeg kan i alt fald konstatere, at mindfulness ikke virkede for mig, da jeg fik indre uro både kropsligt og i tankerne, eller jeg faldt i søvn! Hvorimod Qigong kan bringe mig i dyb trance og meditativ tilstand på få åndedrag i en øvelse.
Lad os se på nyere stressforskning om mindfulness baserede bevægelser, det som svarer til Jon Kabat-Zinns oprindelige tanke.
Mindfulness baserede bevægelser udvikler bedre stresshåndtering ifølge nyere stressforskning
Stephen Porges fremsatte 1994 den polyvagale teori. Du kan læse en grundig gennemgang af denne her. Han er professor ved Kinsey Instituttet knyttet til Bloomington universitet i Indiana indenfor feltet Psykiatri. Han har tidligere været leder af Brain-Body Center indenfor den psykiatriske afdeling af University of Illinois ved Chicago. Han knytter psykologi, bioengeneering og neurovidenskab.
Neurovidenskab er fokuseret på forståelsen af vores nervesystem. Hvor især Nervus Vagus, som er vores 10. hjernenerve, er i fokus. Den har en meget stor betydning for vores stressrespons og stresshåndtering.
Nervus Vagus – 10. hjernenerve
Helt kort summeret op
Stephen Porges fandt frem til, at gennem aktivering af kroppen i de mindfulnessbaserede bevægelser, aktiveres både sansemotorik og de sanseemotionelle aspekter af Nervus Vagus.
Disse signaler føres til hjernen og påvirker vores stressrespons. Ved at blive fortrolig med kroppens signaler, herunder sansninger, udvikles en fortrolighed med disse.
Det betyder, at vi ikke reagerer med stressaktivering ved signaler og symptomer fra kroppen, som minder om stress og angst symptomer. Kort sagt lader vi os ikke kontrollere af Amygdala, som er den følelsesmæssige rådgiver for Hippocampus i hjernen. Hippocampus er lederen med det kærlige overblik, men kan væltes af Amygdala. Det kan du læse om her.
Når bevægelserne udføres i et socialt fælleskab præget af glæde og leg i en meditativ/mindful tilstand, vil man udvikle evnen til at regulere sin indre tilstand fra uro til ro. Desuden vil man over tid erkende, at man er i stand til at tåle større påvirkninger uden at aktivere stress.
Han kategoriser Qigong og Yoga som mindfulness baserede bevægelser. På engelsk mindfulness based movements MBM. Og som Komplementære Integrative/integrerende helsesystemer. På engelsk Complementary Integrative Healthcare – CIH.
Du kan altid kontakte mig på telefon 28 83 07 13 eller kontakt@vibekefraling.dk, hvis du har spørgsmål
