Hej Vibeke.
Jeg vil gerne vide, hvad jeg bedst kan gøre mod mine smerter i ryggen?
Jeg har et sammenfald, en reduktion på 15% af en hvirvel samt facetledssyndrom alt sammen i brystregionen. Har smerter 24×7 som forværres ved aktivitet.
Måske kan du anbefale et par øvelser til at styrke ryggen eller lindre smerter 
Venlig hilsen
Hanne
Kære Hanne - her er mit svar
Av for katten! Det lyder ikke rart. Kroniske smerter slider på overskuddet fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Når man har ondt 24/7 har man tit ikke energi til særligt meget. Det påvirker hverdagen og det påvirker vores sociale liv. Smerter i ryggen er særdeles generende, da det påvirkes af stort set alle bevægelser.
Du fortæller, at du er mest generet i brystregionen. Det er de 12 brune rygsøjleled, brysthvirvlerne.
Hvad er det, der giver dig smerter i ryggen?
Allerførst vil jeg starte med at forklare lidt om, hvordan kroppen er skruet sammen og fungerer. Dernæst vil jeg forklare, hvad et facetledssyndrom og et sammenfald i ryggen er og hvorfor det giver dig så store gener. Til sidst får du mine råd til at mindske dine smerter i ryggen. Det er på ingen måde en “quickfix-nu og her” løsning, men de vil give dig bedring over tid.
Skelet, muskulatur og bindevæv holder os oprejst og sikrer bevægelse
Rygsøjlen er en essentiel del af vores skeletkonstruktion. Den skal holde os oprejst, så vi kan bevæge os. Men uden muskulatur og bindevæv ville skeletkonstruktionen falde sammen. Muskler og bindevæv sørger for, at knogler og led er i en hensigtsmæssig position i forhold til hinanden, så vi kan stå, gå og bevæge os.
Bindevævet rummer seks gange så mange nervereceptorer som muskelvævet, så det er en væsentlig del af vores motorik og dermed evnen til bevægelighed. De mange nervereceptorer i bindevævet betyder også, at de smerter, vi mærker meget vel kan være knyttet til bindevævet og ikke til muskulaturen. Dine smerter i ryggen kan derfor stamme fra det påvirkede knoglevæv, muskelvæv og bindevæv. Men det kan også forstærkes af nerver, der klemmes som følge af facetledssyndromet.
Muskler og bindevæv
Her ser du som eksempel en væsentlig bindevævsstruktur knyttet til en af de store og væsentlige rygmuskler. Denne muskel dækker hele lændeområdet og ca. halvdelen af brystdelen. Det hvide er bindevæv og det røde er muskelvæv. Musklen er m. Lattisimus Dorsi.
Alle muskler er forbundet til skelet eller andre muskler med bindevæv i form af ledbånd. Alle muskler er pakket ind i en bindevævshinde. Disse hinder er som det hvide, man skærer af kylling og mørbrad inden tilberedelse. Muskelvævet er pakket i bindevævsposer inde i musklen. Der er kort sagt bindevæv overalt i kroppen. Også rundt om knoglerne og organerne.
Muskler og bindevæv skal være blødt og smidigt for, at kroppen er mest stærk og modstandsdygtig for belastninger. Alene det at gå sender stød fra hælen op i rygsøjlen. Ledkonstruktionen i ben, bækken og rygsøjle skal være eftergivelig for at kunne fordele trykket fra støddene. Ellers vil hvert stød fra hvert skridt mærkes og belaste selvsamme led.
Sådan ser rygsøjlen ud
Rygsøjlen er en fascinerende konstruktion.
Den består af 33 rygsøjle-hvirvler. 7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler, derefter korsbenet, som er 5 sammenvoksede hvirvler og halebenet, som er 4 sammenvoksede hvirvler. Alle typer hvirvler er forskellige.
Hvirvlerne er placeret over hinanden med en bruskplade imellem kroppen af hvirvlen og små ledflader til hvirvlen over og under samt til ribben for brysthvirvlernes vedkommende.
Bruskpladens opgave er at være stødabsorberende. Hvis kroppen er stiv og bruskpladerne ikke rummer tilstrækkelig gele, så vil kraften slide på et lille område, hvor det var meningen, trykket skulle fordeles over et meget større område. Det kan også forstærke dine smerter i ryggen.
Mellem hvirvlerne kommer spinalnerver ud og forløber ud til hele kroppen. Smerter i ryggen skyldes ofte en påvirkning af spinalnerverne. Det betyder, at smerter i ryggen kan giver gener i form af smerter, uro og føleforstyrrelser andre steder end i ryggen.
Sådan ser brysthvirvlerne ud
Sådan ser lændehvirvlerne ud
Et facetledssyndrom giver smerter i ryggen
Et facetledssyndrom er, når ledfladerne mellem hvirvlerne forskubber sig. Der er to led mod hvirvlen over og to led mod hvirvlen under.
Det giver stærke smerter i ryggen og beskrives ofte som en følelse af at have “en kniv i ryggen.” Facetledssyndrom kan komme pludseligt som et “hold i ryggen”. Hvis bevægeligheden i rygsøjlen nedsættes over tid svækkes muskulaturen og det vil fremme risikoen for at få et facetledssyndrom.
Behandlingen af et facetledssyndrom er:
En kiropraktor vil kunne manipulere leddet på plads. Men det vil formentlig blive skævt igen, hvis man ikke gør yderligere. Det er nødvendigt igen at få bevægelighed i leddet. Det kommer ved, at muskler og bindevæv i og omkring leddet (leddene) gøres smidigt og styrkes med øvelser. Dvs. ved at bevæge det roligt og nænsomt.
Mangelfuld bevægelighed giver smerter i ryggen
Af forskellige årsager kan vi opleve mindre bevægelighed i rygsøjlens led. Årsagerne kan fx være:
- lungebetændelse, som hæmmer vejrtrækning.
- stillesiddende arbejde, så vævet ikke smøres og vedligeholdes optimalt.
- mangel på motion, så vævet ikke smøres og vedligeholdes optimalt.
- fald/slag på rygsøjlen; haleben, korsben, ryghvirvler, nakke, hals og hoved, hvor vævet omkring leddene trækker sig sammen og bevarer sin spænding.
- chok/traumer, hvor den følelsesmæssige og mentale stresstilstand får vævet til at trække sig sammen og være spændt.
- scoliose som er skævhed i ryggen, scoliose kan opstå i forbindelse med hurtig vækst i ungdommen, eller hos voksne som følge af lammelser eller svækket muskulatur.
- facetledssyndrom, hvor bevægelighed er forandret pga. skæve led i rygsøjlen.
- sammenfald i rygsøjlen, hvor en eller flere hvirvler er bristet i et kompressionsbrud ofte pga. knogleskørhed.
Når bevægeligheden i ryggen mindskes bliver muskulaturen og bindevævet kort, stramt, spændt og usmidigt. Det mindsker bevægeligheden yderligere, det vil også betyde smerter i ryggen ved bevægelse og på den måde opstår en ond spiral.
Muskler og bindevæv omkring rygsøjlen kan skabe et ekstra pres. Hvis presset på hvirvelknoglen stiger og knoglemassen er svækket, kan det føre til sammenfald af knoglen. Hvis der er for lidt kalk i knoglevævet, også kaldet knogleskørhed (osteoporose), så bliver knoglen “skør” og kan “smuldre”.
Øget pres på disken kan også føre til diskusprolaps eller sammentrykket disk hvor trykket på geledisken mellem knoglerne betyder, at den stødabsorberende effekt er væk.
Hanne, sådan lindrer du dine smerter i ryggen
Der er et meget væsentligt princip i Qigong kaldet Less is More. Det betyder, at en lille indsats nogle gange er mere værdifuld end en større. Det vil være et meget vigtig princip for dig, Hanne.
For det første gør du klogt i at sikre, at din kost og dine kosttilskud forsyner dig med tilstrækkeligt med Magnesium, som hjælper calcium ind i knoglerne, så knogleskørheden bremses. Det kan du læse om her.
Bevægeligheden skal øges i rygsøjlen
Du har glæde af at gøre øvelser, som på en rolig og nænsom måde gradvist får lindret spændinger, smurt vævet og styrket muskulaturen omkring rygsøjlen. En øvelse, som kan gøres meget nænsomt er Banke på Livets dør. Du kan læse uddybende om øvelsen her. Og du kan prøve den her. Husk Less is more, så tilpas udførelsen, så du føler dig tryg ved at udføre den. Jeg beklager den ringe lyd. Den findes på Webqigong i bedre kvalitet og som del af de fleste sessioner der.
Banke på Livets dør har en rolig rotation helt nede fra fodsålerne og op igennem kroppen. Det betyder, at den helt nænsomt trækker, strækker og afspænder rotator muskulatur og bindevæv i hele kroppen fra inderst til yderst.
Vævet får ny energi, ny næring, ny ilt og får samtidig fjernet affaldsstoffer. Øvelsen vil formentlig kunne give stik af smerte. Men rolige og nænsomme bevægelser vil gradvist blødgøre vævet så facetleddene finder på plads igen. Det kan sagtens give et smæld, ligesom det ville hos kiropraktoren. Smældet kommer af at vakuumet i leddet slipper og det finder sin optimale position igen. Det vil opleves som en lettelse.
Bevægelse af hoved og nakke forøger bevægelighed
Eftersom du skal undgå pludselige bevægelser og helst gøre rolige langsomme, lange bevægelser vil denne rolige bevægelse med hovedet være en god øvelse. Det er en øvelse, hvor du bevæger hals og nakke ved at føre hagen rundt i et uendelighedstegn.
Bindevævet binder al vores væv i hele kroppen sammen, vil selv denne enkle øvelse med hovedet arbejde med vævet i din smertefulde brystregion.
Den vil fx skiftevis strække og afspænde vævet i rygstrækkerne. Disse er uden på laget af rotatormuskler og man kan opleve at mærke trækket helt ned i lændeområdet.
Når der er opnået mere bevægelighed i rygsøjlen og det har reduceret graden af smerter vil du kunne gøre andre bevægelser. Øvelser som fx Rygmarvsåndedrættet, som du kan læse om her og som fås ved tilmelding til nyhedsbrevet. Det er en glimrende øvelse at supplere med. Stadig udført med Less is more princippet.
Træk vejret godt på trods af smerter i ryggen
Smerter i ryggen har stor indvirkning på vejrtrækningen. Ribbenene hæfter på rygsøjlens hvirvler, derfor vil bevægelse i ribben og brystkasse påvirke rygsøjlen. Det kan du læse om her om lændemuskelgruppen Psoas.
Ved smerter bliver vejrtrækning ofte mere overfladisk. Man vil undgå et fuldt åndedrag hvor både mave og brystkasse bevæges, simpelthen fordi det kan give smertejag. Men trækkes vejret overfladisk får vi ikke renset kuldioxid godt nok ud af kroppen. Det svækker vores immunforsvar og slider på cellerne, så de ældes hurtigere. Kroppen kan ophobe kuldioxid som gør kroppens pH værdi sur. du kan læse mere om åndedrættet her.
Et fyldigt åndedrag masserer kroppen indefra. Den udvidende og sammentrækkende bevægelse af brystkassen vil massere vævet omkring rygsøjlen og brystkassen, så det holdes bevægeligt og smidigt.
Qigong åndedrættet er et åndedræt, som starter nedefra og fylder kernen af kroppen helt til halsen. I denne video er der fokus på maveåndedrættet. Det kan betyde, at åndedrættet for Hanne bliver mere fyldigt uden at åndedrætsbevægelserne bliver for smertefulde.
Du kan prøve Qigong Åndedrættet her.
Ved tilmelding til nyhedsbrevet får du en video, hvor åndedrættet instrueres mere som en helhed fra bund til top.
Ved smerter aktiveres stressresponsen i kroppen og det får kroppen til at gøre klar til kamp. Læs om stress her. Det dybe og rolige åndedræt afspænder kroppen og får nervesystemet til at falde til ro i det parasympatiske nervesystem. Du kan læse om enkel stressrelease her og her. Det afstresser kroppen. Når kroppen beroliges bliver dens evne til at smertedække bedre. Hvis du sætter et smil i mundvige og øjenkroge, vil du naturligt begynde at skabe endorfiner, som er kroppens eget smertestillende. Du kan læse mere om smilets betydning her.
Hanne, jeg håber, du kan bruge mine råd og mit svar. Jeg ønsker dig god fornøjelse og en masse klar og frisk Qi.
Kh Vibeke
