Certificeret Qigong instruktør

Marianne Gaarde Hansen

Uddannelse

  • Marianne Gaarde Hansen
  • Certificeret 2016 og igen 2020
  • Certificeret Børneqigong-instruktør 2016
  • Masterclass Fascia 1 + 2, 2019

Hold:

Onsdage 17.30-19.00 Qigong M/K

Tilmelding på www.aasgf.dk (Årslev-Sdr. Nærå gymnastikforening)
Sted: Husmandsstedet, Over Bækken 1, 5792 Årslev

Onsdage 19.15-20.30 Godnat-qigong M/K
Mit private hold – tilmelding på mariannegaardehansen@gmail.com
Sted: Husmandsstedet, Over Bækken 1, 5792 Årslev

Pop-up-qigong

Endvidere tilbyder jeg pop-up-qigong i sommerperioden, når vejret er godt.
Sted: Anes Høj, Ibjergvej 11, 5792 Årslev
Se opslag i min FB-gruppe Qigong v. Marianne Gaarde

Qigong-intro – 2025

Jeg afholder gratis prøvetimer i qigong som følger:

  • Onsdag, 06.08.2025 kl. 19-20.15
  • Onsdag, 13.08.2025 kl. 19-20.15

Sted: Husmandsstedet, Over Bækken 1, 5792 Årslev (er vejret godt, går vi udendørs –  ellers indendørs i loen)

Medbring: Drikkedunk og evt. sko/trøje.

Program: 

  • Kl. 19.00-19.15 Kort introduktion til qigong, mine hold og lidt om mig
  • Kl. 19.15-20.15 Qigong

Afslutningsvis bliver der tid til spørgsmål og evt. tilmelding.

Kontakt

Adresse: Stationsvej 20, 5792 Årslev
Mail: mariannegaardehansen@gmail.com
Mobil:  2448 7890
Sociale medier: FB-gruppen Qigong v. Marianne Gaarde

Mit møde med Qigong, Vibeke Fraling og hvad det har gjort for mig

I foråret 2013 møder jeg Qigong første gang, da Vibeke Fraling – selv nyuddannet instruktør – starter hold op i Årslev-Sønder Nærå gymnastikforening.

Det bliver jeg grebet af, selv om jeg i starten kan mærke modstand på, at qigong har langsomme bevægelser. Som mangeårig gymnast var jeg vant til hurtige bevægelser og høj puls. Jeg kan simpelthen mærke, hvordan qigong gør godt for både krop og sind i form af færre smerter i kroppen og mere ro i hovedet. 

Noget forandres i mig
Fysisk havde jeg siden min første graviditet og fødsel i 1991 døjet med kroniske lændesmerter, og psykisk var jeg tilbage i 2013 alt for stresset.
Efter et halvt år med Vibekes qigong bemærkede jeg pludselig en dag, at jeg var blevet bedre til at trække vejret dybt og roligt fx under svømning, og jeg lagde mærke til, at mine lændesmerter var næsten væk.
Mht. stress så var og er det en større opgave, men jeg kunne mærke, at den måde – Vibeke guidede og underviste på – gjorde, at der blev ro i mit hoved, og det var fantastisk.

Mindfulness i bevægelse

Når vi forklarer qigong som mindfulness i bevægelse, så er det præcis det, der har gjort en forskel for mig. Jeg har haft så meget tankemylder, at stillesiddende mindfulness eller meditation ikke er det rigtige for mig. Tankemylderet er forsvundet ved, at jeg med seriøs og vedholdende guidning er kommet fra hovedet og ned i kroppen. I en 90 minutters træningssession har det nogle gange kunnet tage helt op til 45 minutter, førend tankemylderet er stoppet.

I september 2015 var Vibeke Fraling imidlertid blevet selvstændig og havde startet ”Vibeke Fraling Qigong Academy”. En dag prikkede hun mig på skulderen og sagde; ”Er det ikke noget for dig at blive instruktør? Jeg starter hold op om 4 uger, og du kan få en plads”. Lige præcis dér kunne jeg mærke, at der tændtes en flamme inden i. Mig – qigonginstruktør – ja for pokker. Det er da præcis det, jeg skal.

Som sagt fik jeg en plads på hold 4 på Vibeke Fralings første uddannelse, og brugte de næste 7 måneder på at nørde qigong og lære så meget som muligt om qigong fra Vibeke. Og i april 2016 stod jeg som færdiguddannet qigonginstruktør v. Vibeke Fraling og startede derefter med at undervise hold i qigong.

Siden da har jeg undervist fast et par gange om ugen. Jeg elsker at undervise i qigong og har lært så meget ved det. Den største lære er dog, at jeg aldrig bliver færdig med at lære, og jeg er meget ydmyg overfor det redskab, jeg har lært ved Vibeke Fraling.

Marianne-Qigong-instruktør-Vibeke-Fraling-
Ved Mariannes første certificering i 2016
cert. Qigong instruktør Marianne Gaarde Hansens hold I naturen med træer og himmel bag sig
Mariannes Pop up Qigong i Naturen
cert. Qigong instruktør Marianne Gaarde Hansens hold I naturen - Namaste, tak for Qigong.
Mariannes pop Up Qigong hols I naturen - Anes høj ved Årslev

Mit udbytte af Qigong

Mit udbytte af qigong-uddannelsen er rigtig stort. For det første har jeg haft en eminent underviser i Vibeke Fraling, og for det andet har jeg mødt qigong på et tidspunkt i mit liv med voksne børn, hvor jeg har haft mulighed for at kunne fordybe mig og bruge meget tid på at lære og forstå qigong og tænkningen bag.
Som qigong-instruktør har jeg fundet en vej, hvor jeg selv finder stor glæde og passion, og hvor jeg også mærker, at jeg kan give rigtig meget godt videre til mine deltagere. Jeg har mødt en masse andre engagerede qigong-instruktører, som også er blevet mine gode venner og sparringspartnere. Det er helt uvurderligt. Endelig holder Vibeke fast i os instruktører ved at tilbyde nye kurser, webqigong og årlige qigong-instruktør-dage, så vi aldrig er ladt alene med de udfordringer, der kan komme med at være instruktør i en foranderlig verden.

Min rolle og mine ønsker ift. min funktion som Qigong instruktør 

Jeg har nu – med stor glæde og passion – undervist i godt 9 år, og det fortsætter jeg selvfølgelig med.
Her efter 9 år som instruktør oplever jeg også en ændring i forhold til ønsker og behov hos mine deltagere. Flere og flere søger roen i qigong – søger et redskab til at komme fra hovedet og ned i kroppen – til at mærke kroppen – til bare at være.

Vibeke har mange, mange gange sagt til os instruktører, at vi skal huske at lave vores egen qigong-praksis, og det er jeg nu efter flere år endelig blevet god til.
Hver eneste gang jeg får lavet qigong for mig selv, bliver min dag så meget bedre. Jeg er langt mere i balance, langt mere i flow, langt langt gladere, så verden bare kan komme an.

Så for evigt tak for dig, Vibeke.
Tak for at dukke op i mit liv på det helt rigtige tidspunkt og lære mig qigong!

cert. Qigong instruktør Marianne Gaarde Hansen I naturen - Namaste, tak for Qigong
Namaste, tak for Qigong!

Dæmp din stress med mine 4 daglige Qigong øvelser!

.