Hvad er MCFspir - MasterClassForløb med spirituelt fokus?
MCFspir er for certificerede Børne Qigong Instruktører fra Vibeke Fraling Qigong Academy. Det er et videreuddannelsesforløb med fokus på din udvikling; fagligt, personligt og spirituelt. MCFSpir varer et år ad gangen og der er på nuværende tidspunkt (2023) følgende forløb mulige og under planlægning:
- MCF Spir 1 – Dig i centrum – Vi bygger videre på fundamentet lagt på CQI (cert. Qigong Instruktøruddannelsen) og CBQI (Cert. Børne Qigong Instruktøruddannelsen)
- MCF Spir 2 – Dig og dit projekt i centrum – Vi bygger videre på din idé, dit projekt med dit virke med Qigong
- MCF Spir 3 – Dig og helheden (dette år er endnu ikke beskrevet og afholdt endnu)
I løbet af hvert år modtager du undervisning samt materiale til emner/temaer, som giver dig mulighed for at transformere det, som kan holde dig tilbage. Sådan at du fortsat kan udvikle og dygtiggøre dig som certificeret Qigong/Børne Qigong Instruktør, samt udvikle dit virke med Qigong.
Det spirituelle fokus styrker din balancering af de tre Dantian samt åbningen af Centralmeridianen. Det giver dig mulighed og redskaber til at udvikle dig som Zen Ren. Det udvikler din spiritualitet og sætter skub i din personlige udvikling. Du har mulighed for at tilkøbe personlige transformations coachingsessioner ved Vibeke.
Du får viden og redskaber, som kan hjælpe dig med gradvist at etablere dig et bierhverv med Qigong, som måske med tiden kan blive mere.
Der er på nuværende tidspunkt kun ét forløb ad gangen.
Vi har 3 fokusområder for MCFSpir og vores udvikling:
På MCFSpir er fokus på en udvidet forståelse af de tre formål og mål for at gøre Qigong. Vi har fokus på den indre alkymi i form af fx energikvotienter. Vi tager udgangspunkt i 3 forskellige energikvotienter, som uddybes for hvert år og lag vi dykker ind i.
- Din healing – Din Lyskvotient
- Dine muligheder for at bidrage til andres healing – Din kærlighedskvotient
- Din kerne, din essens – Din psykologiske kvotient
Kort sagt handler MCFSpir om at kultivere vores Qi og forfine den, så vi får transformeret lavere energier fx vores lavere EGO og i stedet lader os guide fra vores højere selv og bevidsthed.
Den Indre Alkymi – Nei Jing Tu på MCFSpir
Qi omtales i stigende grad som lys på MCFSpir. Det er den gyldne nektar, som de gamle daoister mente gav “udødelighed” og får os til at lyse som “diamanter”. Det er denne gyldne nektar, som vi skaber med den indre alkymi. Det er transformationen af tung og langsomt vibrerende energi til vitaliserende Qi, som via det lukkede mikrokosmiske energikredsløb bliver til Nei Jing Tu.
Nei Jing Tu oversættes som: “Det indre diagram over den indre vævning af mennesket”, “Diagram over det indre skrift”, “Kort over de indre passager”, “Diagram over de indre stier”, “Kort over den indre kæde”.
Kortlægningen er af det indre landskab i mennesket. Det indre landskab, som til stadighed gennemgår en indre alkymisk proces og dermed en stadig forfinelse af Qi. Denne indre alkymiske proces skaber den gyldne nektar, som er forudsætningen for liv, et godt liv og livskvalitet. Dette er en væsentlig del af grundtanken i Daoismen, som Qigong har rødder i.
Oversættelsen skal ikke forstås bogstaveligt, men som et billedsprog.
Når vi transformerer energien, transformerer vi alle energiens udtryk; tanker, følelser og det fysiske. Dvs. det som er energiens frekvens, vibration og giver dig din tone.
Man bliver aldrig færdig med at reflektere over Neijing Tu og man bliver aldrig færdig med at lære i og af Qigong. Dao er fascinerende ved altid at være en uudtømmelig kilde.
Den indre alkymi renser flowet af Qi i Centralmeridianen
Udover at forholde os til den indre alkymi baseret på den daoistiske grundtanke, så forholder vi os også til chakratækningen.
Transformation af de lavere energier fra EGO’et og de tre nederste chakraer giver os mulighed for at åbne vores hjerter mere og bringe mere lys og kærlighed ind i dig, dit liv, dine relationer og din hverdag. Samtidig vil du i endnu højere grad være et lys for andre, bare ved at være dig.
Denne transformation af lavere energier er et bevidst valg, du kan træffe. Et valg om at ville tjene det højeste bedste og dermed forene dig med den højeste visdom baseret på lys og kærlighed. Det er den visdom og kærlighed, som omtales i Paulus brev til Korinterne også kendt som Korinterbrevet. Her slutter han afsnittet med ordene; “størst af alt er kærligheden”.
1. Korinterbrev 13
Størst af alt er kærligheden
1 Om jeg så var i stand til at tale alle de jordiske og himmelske sprog, men ikke havde kærlighed, da var jeg som en rungende gonggong eller et støjende bækken.
2 Om jeg havde profetiens gave, havde åbenbaring om alle mysterier og havde al kundskab, om jeg havde den tro, der flytter bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet.
3 Om jeg gav alle mine ejendele væk, om jeg ofrede mit liv for at få ære, men ikke havde kærlighed, da ville det intet gavne mig.
4 Kærligheden er barmhjertig og venlig. Kærligheden er ikke misundelig, ikke pralende eller indbildsk. 5 Den gør intet skamfuldt og er ikke selvisk. Den lader sig ikke ophidse og bærer ikke nag. 6 Den sørger, hvis nogen lider uret, men glæder sig, når sandheden sejrer. 7 Kærligheden holder altid fast. Den er fuld af tillid, forventning og udholdenhed.
8 Kærligheden varer evigt. Profetier vil forsvinde, tungetale vil forstumme, og kundskabsord vil høre op. 9 Kundskab er jo ufuldkommen, og profetier er mangelfulde, 10 men når det fuldkomne først er der, vil det ufuldkomne forsvinde.
11 Da jeg var barn, talte, tænkte og argumenterede jeg som et barn, men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnagtige. 12 Vi ser endnu som gennem en tåge eller som i et vandspejl, men en dag skal vi se ansigt til ansigt. Min erkendelse er stadig ufuldkommen, men en dag skal jeg forstå alt til fuldkommenhed, ligesom Gud nu kender mig til fuldkommenhed.
13 Der er tre blivende fundamenter: tro, håb og kærlighed, men størst af dem er kærligheden.
Hvorfor deltage i MCFspir?
Formål og mål
Du skal kun vælge MCFSpir, hvis du gerne vil udvikle dig endnu mere på det personlige og spirituelle område. På MCFSpir tager vi “yderligere et par spadestik” ned i materien af “hvem du er”. Ikke blot i forhold til din identitetsfortælling, men i særdeleshed for at du kan lade dit lys skinne for alverden, jævnfør bjergprædiken; Matt. 5 samt Logion 24 i Thomasevangeliet.
Bjergprædiken fra det nye testamente; Matt, kap 5, vers 13-16:
“13 I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin smag, hvad kan det så bruges til? Det kan ikke blive salt igen, men er lige til at smide ud, og alle og enhver kan træde på det.
14 I er verdens lys. Man kan ikke skjule en by, der ligger oppe på et bjerg.
15 Det samme gælder en olielampe: Den tænder man ikke for at gemme den væk under en krukke, man sætter den frem, så alle i huset kan få glæde af den.
16 På samme måde skal I skinne for alle mennesker. Så kan de se de gode ting, I gør, og takke jeres far, som er i himlen.”
Thomasevangeliet er et af de hemmelige evangelier, som ikke kom med i Det Ny Testamente.
2019 modtog jeg et eksemplar som gave af Marianne Aagaard Skovmand præst, forfatter og min Qigong deltager. Hun havde netop udgivet oversættelse og fortolkning af Thomasevangeliet:
Logion 24:
Hans disciple sagde: ”Lær os om det sted, hvor du er, for at vi må søge efter det.”
Han sagde til dem: ”Den som har ører, skal høre. Der er lys i det indre af et lysmenneske, og det oplyser den hele verden. Hvis det ikke lyser, er der mørke.”
Transformation er uundgåelig
Du er vant til, at uddannelser ved Vibeke Fraling Qigong Academy i høj grad er ensbetydende med transformation, og alligevel vil du blive overrasket over, hvor meget MCFSpir giver oveni. Du får med MCFSpir udvidet din Qigong-viden med nye aspekter og øvelser. Samtidig giver MCFSpir et begyndende overblik over det potentiale, du nu har med din samlede viden og mestring af Qigong og det spirituelle.
Du får de bedste redskaber til at styrke og støtte din personlige og spirituelle udvikling. Disse er i både funderet i DAO og i de grundtanker, som de store verdensreligioner har til fælles. Fagsproget udvides fra Qigongfaglige termer til at inkludere terminologi fra fx chakratænkningen. Vi taler om Gud, skaberen eller kilden som dækkende over Wuji / DAO. Det er forskellige ord og begreber for den samme betydning.
Personlige transformations-coachingsessioner med Vibeke
Personlige transformations-coachingsessioner med Vibeke er et tilbud til dig i din proces især på MCFSpir. I sessionen skærer jeg ind til benet, så tæt på, som du er klar til lige nu og derfra guider jeg dig i en transformations-coaching. Du får kort sagt coaching og guidance til at transformere, det som holder dig tilbage og hæmmer dig. Tanker og følelser og overbevisninger, som saboterer dine drømme.
Praktisk foregår de personlige transformations-coachingsessioner over telefonen. De varer for CBQIU og MCF Spir deltagere ca. 20 minutter. Du kan bede om hjælp til de tanker og følelser samt mønstre, du ikke lige kan få knækket nøden til selv. Derved frigives energien fra det konfliktfyldte i dig, så du har mere energi til det du gerne vil fokusere på og gerne vil skabe.
Det frarådes at tage noter eller at optage transformations coaching sessionerne. Når transformations-coaching er gennemført, så er energien transformeret. Men hvis du fokuserer på det, som blev transformeret kan du skabe det igen. Så tillad at give slip på det og fokuser på det du i stedet kan bruge energien positivt konstruktivt til. Læs mere om transformationscoaching.
Vi er mange og vi er én
MCFSpir lægger stor vægt på, også på denne del af din opdagelses- og udviklingsrejse, at du udover at have Vibeke som tourguide og transformations-coach også har en tæt og tryg gruppe af ligesindede at foretage denne rejse med. Derudover er der tid til at mødes online og live i studiegruppe mellem de online undervisningsgange, så du og gruppen kan sparre og støtte hinanden i jeres processer. “Vi er mange – og vi er én.”
Hvordan foregår MCFspir forløbet?
MCFSpir forløbet starter med Spir 1 og giver dig mulighed for at fortsætte til Spir 2 osv.
- MCF Spir 1 – Dig i centrum – Vi bygger videre på fundamentet lagt på CQI (cert. Qigong Instruktøruddannelsen) og CBQI (Cert. Børne Qigong Instruktøruddannelsen)
- MCF Spir 2 – Dig og dit projekt i centrum – Vi bygger videre på din idé, dit projekt med dit virke med Qigong
- MCF Spir 3 – Dig og helheden (dette år er endnu ikke beskrevet og afholdt endnu)
MCFspir kombinerer online og live undervisning. Vi starter og slutter med Live dage og har derimellem regelmæssige online undervisningsgange i tidsrummet 16.00-19.00 på en hverdag. Dvs. 3 timer ad gangen. Via link til de forskellige MCFSpir år kan du se flere detaljer for hvert af forløbene.
Mellem undervisningsgangene anbefaler jeg, at du og holdet mødes som studiegruppe uden mig for at gennemgå noter, øve jer i øvelser og/eller “vende verdenssituationen”. I er hinandens væsentligste støtter i den personlige og spirituelle udvikling, som MCFSpir forløbet vil byde på.
Jeg tilbyder desuden en Google gruppe og/eller en Facebook gruppe med dine holdkammerater, hvor I kan sparre uden mig.
Betalingen er enten månedlig, kvartalsvis eller for et helt år ad gangen. Prisen er sat, så du sideløbende kan bevare dit CQI-VFQA medlemskab. Efter MCFSpir vil du som medlem af CQI-VFQA beholde din adgang til MCFSpir materialet.
Materiale til live dage sendes på mail ca. en måned før afholdelse. Derefter sendes nyt materiale efter hver undervisningsgang, så du har tid til at forberede dig til næste gang.
Online undervisningen optages via Zoom – undtagen runden. Videoerne lægges i holdets Google drev.
Hvem er MCFSpir for?
- Alle certificerede Børne Qigong instruktører fra Vibeke Fraling Qigong Academy kan deltage i MCFSpir.
- Naturligvis starter man på MCF Spir 1.
- En del af teorien på cert. Qigong og cert. Børne Qigong instruktør uddannelsen danner grundlag for den spirituelle del af MCFSpir.
Hvornår starter næste MCFspir forløb og hvad er prisen?
Klik på linket og læs om indhold, pris samt næste holdstart via linket.
- MCF Spir 1 – Dig i centrum – Vi bygger videre på fundamentet lagt på CQI (cert. Qigong Instruktøruddannelsen) og CBQI (Cert. Børne Qigong Instruktøruddannelsen)
- MCF Spir 2 – Dig og dit projekt i centrum – Vi bygger videre på din idé, dit projekt med dit virke med Qigong
- MCF Spir 3 – Dig og helheden (dette år er endnu ikke beskrevet og afholdt endnu)
Eksempler på indhold i MCFSpir 1-3
Åndedrætsøvelser
Åndedrættet er essentielt – det ved du allerede. På MCF Spir lærer du nye åndedrætsteknikker og øvelser. Hver har en unik betydning for balancering af Qi samt udvikling af din Centralmeridian.
Åndedrætsøvelserne balancerer energi og nervesystem og bringer dig i restorativ og meditativ tilstand lynhurtigt.
Meditationer
Mange af vores meditationer udføres med håndposition Chin Mudra.
Du lærer fx I AM meditationen, som hører sammen med I AM breath og indeholder ALT hvad vi arbejder med!
Meditation får en helt ny betydning for din daglige Qigong praksis.
Nye Qigong øvelser
Du lærer nye Qigong øvelser herunder fx fra Shibashi systemet. Disse øvelser afspænder og styrker muskler, bindevæv og led. De sætter fokus på din kropsholdning og forbedrer din alignment, centrering og grounding.
Nei Gong er 6 øvelser, der styrker din indre alkymi. De er baseret på tanken om Nei Jing Tu, som er den daoistiske betegnelse for selvudvikling. Den er illustreret ved en af de klassiske og kendte illustrationer i daoismen.
Bøn
Ideen i bøn er, at overgive sig til noget højere/større. Ved at tro på noget guddommeligt sker der helt pragmatisk det i mennesker, at vi erkender vores begrænsninger og samtidig vælger at give slip på forsøget på kontrol.
I overgivelsen til det guddommelige finder vi indre ro og fred. Freden kommer af at give slip på forsøg på kontrol og frygt samt acceptere, det som vi ikke er herre over.
Chanting
Chanting kan oversættes med at “messe”. Det betyder, at man reciterer/synger det samme ord eller sætning igen og igen, i spirituel anvendelse ofte i et forudbestemt antal eller tidsrum.
At chante sætter vibrationer i gang, som påvirker alle lag af energien; fra det æteriske til det fysiske via det mentale og følelsesmæssige.
Vibrationer er med til at slippe blokeringer og bringe flow af Qi.
Personlige transformations-coachingsessioner med Vibeke
Personlige transformations-coachingsessioner med Vibeke skærer ind til benet, så tæt på, og derfra guider jeg dig i en transformations-coaching. Du får coaching og guidance til at transformere, det som holder dig tilbage og hæmmer dig. Tanker og følelser og overbevisninger, som saboterer dig og dit liv.
20 minutters telefonsession. Dette er et tilkøb. Læs om transformationscoaching her.
Book på den side og betal via dette link.
Chakrasystemet, aura og centralmeridian
Vi uddyber viden og forståelse om de 7 chakraer og især de tre, der danner vores personlighed.
Vi fordyber os i, hvordan tanker bliver til frygt, hvordan vi transformerer hæmmende overbevisninger og frigiver stagneret energi fra traumer.
Vi fordyber os i udviklingen fra separation til enhed. Fra vandrette til lodrette forbindelser, om balance, harmoni og neutralitet. Hvad betyder disse begreber og hvordan praktiseres de?
Healing af traumer
Traumer er bundet energi. På Qigong Instruktøruddannelsen har du lært at arbejde med og ud fra den Polyvagale teori. På BørneQigong instruktøruddannelsen har du lært om traumer som del af det relationelle felt.
Nu dykker vi ned i forståelsen af traumer energetisk. Vi forholder os til, hvordan traumer påvirker vores personlighed og på hvilken måde, vi frigiver ressourcerne og slipper det traumatiske omkring traumer. Vi kalder det “Blop of Blur”. “Klatter af sløring”, “mudder i energifeltet” omkring os.
Din identitetsfortælling
“Din sande styrke kommer af at være den bedste udgave af dig, som du kan være. Så… hvem er du? Hvad er du god til? Hvad gør dig til dig?” Sådan siger sandsigersken til Kung Fu Panda Po.
Hvis du nu skulle beskrive dig og dit liv med en metafor, hvilken metafor ville det mon så være? Hænger dit valg af metafor sammen med den måde, du lever dit liv på? Hænger metaforen sammen med uforløst følelsesmæssig smerte eller er den støttende for dig og får dig til at tro på dig selv, være optimistisk og se lyst på livet og få det bedste ud af livet?
Din identitetsfortælling kan være et vindue ind i din smerte eller i dine muligheder. det afhænger altsammen af perspektiv…
Din Qigong-familie
Ingen kan ALT selv – men sammen kan vi SÅ meget mere!
MCF Spir giver dig en håndfuld kolleger, som er i samme intensive proces som du! I støtter hinanden, skubber kærligt og blidt til hinanden, så du kan udvikle dig mest muligt på den mest balancerede måde i løbet af MCF Spir.
Synergi bliver en vanemæssig tilstand for dig og det tiltrækker mere og mere af det gode!
Futuremapping – Coaching
Future mapping er coaching, der balancerer brug af højre og venstre hjernehalvdel. Det hjælper dig med at opdage skjulte ressourcer og finde de mål, som er de rigtige for dig.
Duane Hartel er uddannet Lifecoach ved Sofia Manning og arbejder idag med Futuremapping.
Se videoen og lær mere om, hvad Futuremapping er.
Businessudvikling
Businessudvikling rummer processer og værkstøjer, som gør dig klar på og klar over, HVAD det er du vil med din Qigong.
HVORFOR det er så vigtigt for dig, så du altid er i kontakt med din indre motivation.
HVORDAN du tager dit næste skridt, så du bevæger dig mod målet – på DIN RETTE VEJ!
HVEM du må være for at realisere dine drømme og mål.
Og så får du også redskab til at pitche din idé til andre – hvilket er nødvendigt, hvis du skal finde samarbejdspartnere, investorer eller markedsføre dig.
Loven om tiltrækning
LOA = Law of attraction er meget kendt og ALLE påberåber sig at vide, hvordan den nød knækkes, så du kan blive rig!
MEN der er flere væsentlige aspekter, som overses i den sammenhæng. Fx at spørge sig selv om det er vigtigt at være rig? Eller om rigdommen handler om det, man tror penge vil give én?! For i så fald kan man lige så godt tiltrække det med det samme.
Du får den fulde indsigt i dette værktøj og du får fyldt din værktøjskasse med de nødvendige redskaber, så du kan praktisere tiltrækning mere bevidst og langt mere balanceret.
Feedback på Transformations-coaching session
Disse to som selvstændige MasterClasses
Nedenfor er to emner, som er relevant, for, de som ønsker at kunne supplere Qigong med behandling af klienter. Derfor er de ofte en MasterClass i sig selv og kun en enkelt gang har de været en del af MCFSpir forløbet.
Fasciareleasemassagen – Live!
Lær Fasciareleasemassagen på en live MasterClass. Vi kombinerer teorien om Fascia med forståelsen af det at arbejde med healing. Og du vil mærke og forstå, hvorfor Fasciareleasemassagen er så enormt effektiv.
Uanset du ønsker at have klienter, så vil denne viden og dine erfaringer med fasciareleasemassagen for altid gøre dig til en endnu dygtigere Qigong Instruktør.
Raindrop-oliemassage – Live
Raindrop Technique, som massagen hedder, er en unik, enkel, nænsom og dybdevirkende behandling baseret på massage, zoneterapi og andre unikke teknikker udført på både fødder og ryg.
De æteriske olier, som anvendes aktiverer det limbiske system – vores følehjerne. Det betyder, at vi med dufte kan balancere tanker og følelser og dermed energien i og omkring kroppen.
Du får et indblik i oliernes verden og hvordan du som Qigong Instruktør kan anvende dem udover til massage. Ann Marie Nora Kjerbye, som underviser i Raindropoliemassagen er ekspert i Young Living olier.
Klik og læs mere
Klik på linket og læs om indhold, pris samt næste holdstart via linket.
- MCF Spir 1 – Dig i centrum – Vi bygger videre på fundamentet lagt på CQI (cert. Qigong Instruktøruddannelsen) og CBQI (Cert. Børne Qigong Instruktøruddannelsen)
- MCF Spir 2 – Dig og dit projekt i centrum – Vi bygger videre på din idé, dit projekt med dit virke med Qigong
- MCF Spir 3 – Dig og helheden (dette år er endnu ikke beskrevet og afholdt endnu)
Hvis du stadig har spørgsmål, så kontakt mig med dem.