Qigong Introduktions Workshop
– For alle
Kan du ikke finde et svar på dit spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakt os.
På Qigong Introduktions Workshop kan du opleve, hvad Qigong er og mærke på egen krop, hvad Qigong kan gøre for dig. Qigong er mindfulness i bevægelse, det er kinesiske helsebevægelser. Det kan du læse mere om her. I sin natur er de forebyggende og fremmer heling som følge af slitage og skader forårsaget af fysisk slid, stress, sygdom og behandling. Behandling af nogle sygdomme giver skader på kroppen, som fx kemoterapi og stråler. Disse skader og gener kan lindres med Qigong.
Hvad indeholder en Qigong Introduktions Workshop?
Typisk er en Qigong Introduktionsworkshop på 1-2 timer. Den vil indeholde lidt af alle de aspekter og genrer, der er i Qigong

Qigong Introduktions Workshop med fokus på at mindske gener fra ødem. Det er fx hævelser, der spænder og gør ondt samt mindsket bevægelighed i fx skulderled. Jeg havde 3-4 workshops af 50 minutters varighed i forbindelse med deres årlige konference.
Der vil være øvelser, der har fokus på; stressrelease, grounding og Qi massage. Qi massage er bevægelser og øvelser, som aktiverer flow af energi/Qi i form af fx, blide klap og stræk. Du vil introduceres til øvelser, som fremmer en hensigtsmæssig kropsholdning og brug af kroppen, så du bruger færre kræfter i hverdagen og slider mindre på din krop. Du vil møde gående Qigong øvelser. Disse træner fx balance og styrke i ben og krop. Samtidig er de gode til at finde det indre legebarn. Qigong skal helst gøres i en stemning af smilende opmærksomhed. Den smilende opmærksomhed dæmper stress, Du vil også møde øvelser og bevægelser som opleves flydende og meditative.
Du lærer at trække vejret bedst muligt!
Som noget helt centralt vil du møde Qigong Åndedrættet, som standser og dæmper stressrespons i kroppen. Du kan læse om hvad stress er her. Samtidig betyder et dybt åndedrag, som Qigong Åndedrættet, at din krop iltes bedre og dermed styrkes dit immunforsvar. Alene tre fokuserede dybe Qigong Åndedrag i løbet af din hverdag vil have en markant effekt på dit stressniveau, dit immunforsvar og din krops evne til at ilte kroppens celler. Det vil bedre din kondition fx, men det vil også fjerne CO2 = kuldioxid, som slider på cellerne og får os til at ældes. I denne artikel kan du få overblik over 10 af de fordele, der er ved at dyrke Qigong. I denne artikel kan du læse om Qigong som konditionstræning.

Qigong Introduktions Workshop med fokus på at slippe af med stress og ud af depression. Vi havde to timer med ca. halvanden times Qigong med en drikkepause midt i, hvor der blev stillet spørgsmål til mig om min vej ud af stress.
Du kan selv vælge, om der skal være et særligt fokus i Qigong Introduktions Workshoppen
Jeg kan specialdesigne en workshop til formentlig ethvert ønsket fokusområde.
Det betyder, at jeg sammensætter et Qigong program, der henvender sig til dig og din målgruppes behov og/eller interesseområde. Mens jeg instruerer sørger jeg for at give muligheder for at justere og modificere udførelsen, så alle kan være med uanset behov for individuelle hensyn. Samtidig så vil jeg fortælle, hvad det er og hvorfor, denne øvelse er egnet til dette fokus og behov. Min baggrund er som sygeplejerske, lærer, coach og Qigong Master. Jeg har derfor stor og bred viden samt erfaring, som jeg kan formidle med humor og lethed, sådan at alle kan forstå det. Du kan læse om mig her. Jeg kan også afholde Qigong Introduktions Workshop på engelsk.
Hvad får du ud af en Qigong Introduktions Workshop?
Hvis du booker en Qigong Introduktions Workshop giver du dig selv og de øvrige deltagere en stund med Qigong med fokus på ønsket område. Det betyder, at I hver især møder en række øvelser, som kan gøre en forskel for jer på det personlige plan og hvis ønsket i forhold til jeres faglighed. Du vil helt sikkert opdage, hvor let og ligetil Qigong er og hvor lidt der skal til for at gøre en positiv forskel i hverdagen.
Hvordan booker du en Qigong Introduktions Workshop?
Jeg kommer til alle brofaste dele i Danmark.
Qigong Introduktions Workshops kan afholdes hverdage eller weekender, morgen, dag, eftermiddag eller aften. Vi finder sammen ud af jeres behov og jeg sender derpå et tilbud til dig, hvor transport og eventuelle broafgifter er regnet med.

Qigong Introduktions Workshop for Triathlon Klubben i Nyborg. Her er jeg inviteret til at introducere til Qigong med fokus på, hvordan Qigong medvirker til at optimere præstationer. Triatleterne gør især øvelser, som kan afspænde og styrke de mest belastede muskelgruppper anvendt i Triathlon.

Qigong Introduktions Workshop for elever ved mindfulnessinstruktør uddannelsen. Fokus er på Qigong som stressrelease og mindfulness i bevægelse.
Hvis min kalender er booket og det er en generel Qigong Introduktions Workshop uden specifikt fokus, så har jeg garanteret en Certificeret Qigong Instruktør, jeg kan sende ud til jer. Mine instruktører og jeg deler vision; at udbrede kendskabet til Qigong til så mange som muligt. Vi har alle oplevet, hvordan Qigong har betydet ny energi, mere balance og glæde i hverdagen.

Qigong Introduktions Workshop på stranden i Nyborg. Af og til inviterer jeg via min Facebook side til en times Qigong på stranden. Jeg har flere gange haft gæster fra strandhotellerne med. Fokus er her på en generel introduktion og jeg hører altid, om der er hensyn, jeg skal tage. Det kan være stress, smerter, nedsat bevægelighed og nedsat balance. Så tager jeg de hensyn og instruerer i forhold til det. Jeg har en enorm erfaring og viden at trække på.
Kontakt mig her for at få et tilbud på din Qigong Introduktions Workshop
Du kan kontakte mig på telefon 28 83 07 23 og på e-mail kontakt@vibekefraling.dk.
Telefonisk er jeg bedst at træffe i hverdagen kl. 8.30-16.30. Jeg kan dog være i undervisning, men så lægger du bare besked på telefonsvareren, så ringer jeg til dig snarest muligt.
Hvis du heller vil have et foredrag om at slippe stress med Qigong
Så er det bare at klikke her og læse om det og skrive for at få et tilbud på det. Læs mere her.
Efter Qigong Introduktions Workshop
Når jeg kommer ud til jer og afholder Qigong Introduktions Workshop vil jeg medbringe visitkort så alle får mine kontaktoplysninger. Desuden vil jeg fortælle helt kort om et weekendkursus kaldet Qigong Practitioner, som jeg afholder, hvor man kan lære at gøre Qigong selv. Det er et verdensanerkendt Qigong system kaldet Taichi Qigong Shibashi set 1.

Kh Qigong Master Vibeke Fraling