Qigong Retreat

Qigong Retreat Budapest - Vibeke Fraling

Schezeniy Spa i Budapest

Urban Qigong Retreat Budapest

Der er endnu ikke planlagt Retreat for 2018

Qigong Retreat – en urban i Budapest

Urban betyder storby. En urban Qigong Retreat er altså en Qigong Retreat i en storby. Men hvorfor holde en Qigong Retreat i en storby? Det letteste ville da være at tage til et afsides sted og slappe af og samle kræfter. Det vil dog være som at tisse i bukserne for at holde varmen. Fordi i det øjeblik du lander i Danmark og træder ind i hverdagen igen, vil stressniveauet være som før retreaten og du vil længes efter Qigong Retreat hurtigere end du kan sige “MERE FERIE!!!”

Qigong Retreat Vibeke Fraling

Margaret broen mellem Buda og Pest siden af Budapest. Fra Margaret Broen kan man desuden gå til Margaret Island(øen), hvor der bl.a. findes en musikfontæne og en japansk have.

Hvorfor Urban Qigong Retreat i Budapest?

Jeg var sommer 2016 på rejse til Budapest for at researche til denne Qigong Retreat og det slog mig, hvor særlig Budapest er. Den har en ganske særlig puls – en hurtig puls som enhver storby, men også en puls der vibrerer med nøgleordet NYDELSE!

Budapest er Ungarns hovedstad og den deles midt over af floden Donau. På øst siden ligger Pest og på vest siden ligger Buda. Mindst ti broer forbinder de to bydele og denne bro finder jeg er den smukkeste. Den ligger tæt på de to Yoga studier, hvor vi de fleste dage skal være på Buda siden.

Det særlige ved denne Urban Qigong Retreat

Qigong Retreaten vil indeholde en kombination af megen forskellig Qigong – herunder Shibashi, som du kan læse om her og Secret Elements Qigong som du kan læse om her.

Urban Qigong Retreat indeholder en kombination af forskellig Qigong

Denne Qigong Retreat kombineres desuden med Coaching, således du ved hjælp af coaching lynhurtigt finder ind til din kerne og får adgang til dine skjulte ressourcer.

Urban Qigong Retreat kombineres med Coaching

Qigong Retreat Vibeke Fraling

Budapest Yoga – Studio på Buda siden

Vi skal gøre Qigong i et skønt afsides liggende Asram Yoga studio på Buda siden af Budapest. Disse lokaler vil også danne rammen om vores fordybelse i emner som “Grounding, der holder i hverdagen”, “Fjern splinten og find dit flow”, “Brug dit krudt bedst – skær fyldet fra” og “hvem er du i virkeligheden?”. Til denne fordybelse vil vi anvende både Qigong, coaching samt mindfulness.

Fordybelsen er en kombination af fysiske øvelser, meditation, visualisation, oplæg og øvelser alene, to og to eller i små grupper. Jeg arbejder altid på en kærlig, humoristisk og til tider utraditionel måde. Humor og lethed er efter min mening nøgleingredienser, når man skal forandre og forvandle.

Fordybelse, humor samt en kærlig tilgang til dig selv & livet vil være en naturlighed på Qigong Retreaten

Udover at være i Yoga studiet skal vi også ud i selve Budapest by og arbejde med de principper, vi lærer. Det giver nemlig rigtig god mening at integrere evnen til at skabe indre ro og lære at bevare den i situationer, som kan minde om den fyldte hverdag, som de fleste af os lever i. Derfor vil vi gøre enkelte Qigong sessioner i trafikerede dele af Budapest.

Integration af evnen til at skabe og fastholde indre ro sker på Qigong Retreaten

Qigong retreat Vibeke Fraling

Café New York – verdens smukkeste café i hjertet af Budapest.

Vi skal desuden besøge verdens smukkeste cafe og øve os i komplet nærvær og at spise nærværende. Jeg besøgte Cafe New York sommer 2016 og jeg var solgt! En sanseeksplosion uden sidestykke og perfekt til denne Qigong Retreat med fokus på NYDELSE.

Slutteligt vil jeg også fremhæve at en hel dag er afsat til besøg på det smukke og historiske Schezeniy Spa bad. Budapest er kendt for sine badehuse med termiske kilder, hvor vandet har et særligt indhold er helende mineraler. Vi besøger Schezeniy spa og bader i de indendørs medicinske bade. Se en video her:

Udover en tur i disse pools er der mulighed for sauna og spabade. Derudover booker jeg tid til 70 minutters massage til hver enkelt deltager på denne dag. Da jeg besøgte Schezeniy Spa fik jeg 70 minutters Harmony Aromamassage og det er til dato den bedste massage, jeg har fået. Derfor glæder jeg mig til at komme ned give dig muligheden for en lignende skøn oplevelse og til selv at få endnu en skøn massage. Du kan læse mere om Schezeniy Spa bad her.

Retreat kan frit oversættes som tilbagetrækning.

I min forståelse er en Qigong retreat en måde at skabe tid og rum for fordybelse. En fordybelse som handler om at komme til stede i sin krop og i sit liv samt være nærværende med henblik på at (gen)opdage aspekter ved eller i sig selv og livet.

Det kommer let til at lyde højtideligt så lad mig være meget mere direkte. En Qigong retreat er for mig, hvad ebbe er for havet. Det er der, hvor jeg holder pause og samler energi. En retreat kan bruges til at koncentrere sig om at nyde livet og bare have det godt. Alle spekulationer lægges på hylden, krop og sind vender opmærksomheden mod velvære, ro og glæde. Den kan også bruges til at finde ind til sig selv og finde sin indre kerne af energi og drivkraft. Det vil give mere energi, glæde og overskud i hverdagen.

Denne Qigong retreat kombinerer både at holde pause og samle energi samt at finde ind til sig selv, sin indre kerne og drivkraft.

Qigong er genialt til en retreat. Min Qigong retreat byder på daglig Qigong og Coaching med fokus på krop og sind og ikke mindst sammenhængen og samarbejdet mellem disse. Samtidig byder Qigong retreaten på et temposkift fra hverdagens hurtige tempo til retreatens rolige, ja nærmest adstadige tempo.

Livet skal efter min mening NYDES! Og derfor har jeg valgt Budapest som rejsemål. I Budapest skal vi nyde masser af Qigong hver dag og desuden vil vi med udgangspunkt i Qigong, Coaching og Mindfulness arbejde med og integrere en solid jordforbindelse, centrering, egen indre drivkraft, finde vores “osteklokke til daglig brug” og lære at være helt nærværende.

Vil du være blandt de første der ved noget om kommende Qigong Retreats og Qigong Metreats?

Skriv dig op på denne liste og vær først til at få de gode tilbud!

KLIK HER FOR AT SKRIVE DIG PÅ LISTEN

Du får på Urban Qigong Retreat budapest:

  • Velkomstdrink, når vi mødes 23/5 om aftenen og hilser på hinanden og aftaler hvordan vi følges til Yoga Studio dagen efter. (Anslået værdi 40 kr)
  • Mindst 28 timers Qigong med Coaching i lokaler ved Budapest Yoga (værdi mindst 3000 kr)
  • Adgang til E-bog og Video med stående Shibashi øvelser, så du stadig kan gøre Qigong, når du kommer hjem (værdi 315 kr)
  • 7 dages billet til offentlig transport i hele Budapest (værdi 4959 HUF = ca. 120 kr.). Den offentlige transport er formidabel og ruten kan findes via Google Map på en smartphone! Det er så nemt og det længste, jeg har ventet er ni minutter! Mange mobilabonnementer har gratis tale og data i EU lande herunder Ungarn.
  • 48 timers billet til Tour bus i Budapest (Værdi 31 € = ca. 231 kr) De kører til alle turistattraktioner og man kan hoppe af og på som man vil, de kører hele tiden. Vi kan tage sammen afsted, hver for sig eller en kombination – det kan vi aftale den første aften. Billetterne bliver gældende 25/5-26/5
  • Enkelte korte Qigong træninger ved turistattraktioner i Budapest. Afholdelse afhænger af vejret og er ikke medregnet i de 28 timer
  • Fælles måltid på Cafe New York – Menu; Limonade mens vi venter på maden, Suppe/forret, hovedret med et glas vin og vand, kage/is til dessert med kaffe/te/varm chokolade – alt vælges individuelt fra menukortet, så du får, hvad du har lyst til. Cirka værdi 520 kroner. Dette måltid vil være et komplet overflødighedshorn af sanseoplevelser og du vil være MÆT på alle måder bagefter!
  • Fælles Dinner Cruise på Donau med Live musik. (værdi 49 € = ca. 365 kr) Det er ungarske folkemusikere der går rundt blandt gæsterne og spiller. Menuen er buffet med typiske ungarske retter og KAGER! Super hyggeligt og smukt at se Budapest fra vandsiden. Der er lys på Parlamentet, slottet og broerne.
  • Spadag i Szechenyi Thermal Bath med indgang, kabine, adgang til alle bade, 70 minutters Harmony Aroma massage (værdi 66 € = 491 kr) samt et let cafeteria måltid til frokost (anslået værdi 150 kr).

Dette skal du selv førge for

Bemærk du selv skal sørge for fly, logi og kost til de øvrige måltider. Jeg har selv booket fly via Ryanair på de angivne datoer 23/5 til ankomst og 30/5 til afrejse. Jeg ved, at Norwegian også flyver dertil. Alternativt kan jeg anbefale at søge via Skyscanner eller Travelmarket. Flybilletterne bliver dyrere jo tættere på vi kommer, så tøv ikke.

Logi kan findes mange steder. Jeg er blevet kontaktet af en Ungarsk blog som har anbefalinger til, hvordan man finder logi i Budapest. Du finder dem via dette link – stagkissbudapest.com. Alternativt er der mulighed via Airbnb. Airbnb er private mennesker, som lejer enten et værelse eller en bolig ud til billige penge. Jeg finder ofte B&B og billige hoteller via Booking.com eller Hotels.com.  2016 boede jeg på Botel Hotel Lisa (et bådhotel). Det var også billigt, men langt fra hvor vi skal være, så jeg brugte op til en time i transport morgen og aften.

En af mine følgere på nyhedsbrevet har lejligheder i Budapest, hvor man kan bo flere sammen. 

Budapest er billig at leve i – jeg fandt mange både små og større supermarkeder og der kan man købe lækker frugt, brød og pålæg – også både gluten- og mælkefrit. Der er masser af bagere, cafeer og fastfood steder så du kan nemt finde et sted til din morgenmad, frokost eller aftensmad. Jeg har også fundet et par billige restauranter, hvis vi har lyst til at tage ud at spise sammen.

Vi skal være i Studio relativt tæt på Margaret Bridge (Buda siden) – så det kan du bruge som pejlemærke.

Kontakt mig endelig ved spørgsmål – kontakt@www.vibekefraling.dk eller telefon 28 83 07 13

Qigong Retreat Vibeke Fraling

Instruktør på Qigong Retreaten er jeg = Vibeke Fraling, (sygeplejerske, coach, lærer og Qigong instruktør og Master). Jeg har brugt Qigong til genoptræning i forbindelse med stresskolaps og kronisk smertelidelse. Jeg er i dag fuldt arbejdsdygtig og uden smerter. Du kan læse mere om mig og min historie her. 

Kh Vibeke

 

Tilmeld dig mit Nyhedsbrev. Få 4 øvelser der dæmper stress!

Du får mine 4 vigtigste daglige øvelser til at dæmpe stress!

.

Fornavn og efternavn:


Email: