Certificeret Qigong instruktør

Rebecca Galsgaard – Lolland

Uddannelse

  • Certificeret Qigong instruktør 2018
  • Certificeret Børne Qigong instruktør 2019
  • MasterClass Fascia 1-3 2019
  • MasterClass Spirituelt forløb 2021

Hold og undervisning

AOF
Krop og Sjæl – Den Grønne Frikadelle

Qigong er en ældgammel form for kinesisk helsebevægelser – Nogen beskriver det som stående yoga, andre som mindfulness i bevægelse og så minder det meget… Qigong for krop og sjæl (Lolland) | Facebook

 

 

Kontakt

Adresse: 
Email: r.galsgaard@hotmail.com
Telefon: 28 94 03 44 (svær at træffe tirsdage og onsdage)
Facebook – klik her / Messenger

Mit møde med Qigong

Jeg mødte Qigong via min Tai Chi underviser, for en del år tilbage, og jeg har deltaget på et par andre Qigong workshops. Jeg synes det var noget helt særligt, at fordybe mig i de mere enkle bløde bevægelser fra Qigong, ifht. Tai Chi.

Jeg mødte Qigong, da jeg som deltidsansat sekretær i en kiropraktisk klinik, ytrede ønske om flere timer på sigt. Vi lavede derfor en brainstorm omkring hvilken ydelse, vi manglede i klinikken. En kollega satte Qigong på listen, noget hun var stødt på på Internettet, men ingen havde stiftet videre bekendtskab med det. Der var en ledig weekend i juli 2017, som chefen og jeg kunne afsætte til kursus. Jeg undersøgte kurser i de forskellige forslag og vi endte heldigvis på Vibekes Qigong Practitioner.

Som fuldstændig nybegynder følte jeg slet ikke, at jeg fik noget ud af videoerne jeg fandt på Youtube, så jeg håbede på at Qigong Practitioner ville få mig til at mærke noget mere både fysisk og mentalt. Jeg krydsede fingre for, at det var noget for kiropraktorklinikken, men ikke mindst for mig selv, dengang tænkte jeg dog mest for at få flere timer.  

Som fuldstændig nybegynder følte jeg slet ikke, at jeg fik noget ud af videoerne jeg fandt på Youtube.”  

 

Rebecca Galsgaard certificeret Qigong og Børne Qigong instruktør

Rebecca

”Der er bare en dybde i teorien og en logisk forklaring på, hvorfor vi gør, som vi gør, hvilket giver Qigongen mening for mig.”  

Mit møde med Vibeke Fraling og Qigong Academy

Om Practitioner kurset – og hele uddannelsen
Jeg startede, som sagt, ud direkte på Qigong Practitioner – jeg var meget spændt på om min tålmodighed rakte til dette! Videoerne jeg havde set på nettet, var jo virkelig stille og langsomme, og ikke noget jeg havde været vant til.
Vi havde kun været i gang i få timer, hvor både chefen og jeg kunne mærke Qigongen virke, både fysisk og mentalt. Vi kunne endvidere se virkningen på øvrige deltagere med diverse skavanker, der gav et klart billede af, at Qigongen ville kunne hjælpe mange af klinikkens patienter på samme vis. Det var helt sikkert det her, jeg skulle videre med.


Uddannelsen har været som en rejse. Jeg ønskede som sagt i første omgang at få flere timer og samtidig havde jeg et ønske om at kunne gøre for de patienter, vi har igennem klinikken. Både chefen og jeg var overbevist om, at det her var, hvad vi manglede. Uddannelsen gav mig meget mere end forventet – Foruden muligheden for at øge mit timetal, så blev det starten på en fantastisk personlig rejse, delvist fordi Vibeke er en eminent coach, men også fordi Qigong kan noget som ingen psykolog eller andet sundhedspersonale kan.
Det bedste ved forløbet var at komme i gang med min helt egen personlige rejse. Jeg påbegyndte et arbejde med mig selv, som jeg nok vil fortsætte med resten af mine dage. Jævnligt bemærker jeg positive forandringer med mig selv, både fysisk og mentalt.
Det var følelsen af at blive mødt med respekt, accept og forståelse af såvel Vibeke som de øvrige deltagere. Det var fællesskabet i min nye Qigong-familie. Og ikke mindst at jeg har fundet en aktivitet, som jeg både kan bruge til at heale mig selv, muligheden for at give mig selv et liv i balance, og hjælpe andre med at få det bedre, både fysisk og mentalt. Jeg kan endda have dejlige, og samtidig fornuftige, hyggestunder med både mand og børn, når vi gør Qigong sammen.

Rebecca og nogle af de skønne deltagere hun har på Lolland.

Hvilken udfordring havde du, hvis du havde en/nogle?

Min udfordring har været enkelte øvelser, indtil jeg forstod dem

Enkelte øvelser følte jeg meget grænseoverskridende, men efter en god forklaring har jeg taget dem til mig og jeg elsker dem.

Den øvelse der i tidernes morgen var værst var Universet ryster, jeg syntes bare det var så mærkeligt at stå og ryste, rasle og sige mærkelige lyde foran alle andre!!! (Det er denne øvelse, som du kan læse om her).

Jo vævet blev løsnet og vi fik gang i blodomløbet, men det var da for mærkeligt!

Men en dag forklarede Vibeke omkring gazellen på savannen, som havde 3 valgmuligheder, når den blev udsat for fare: den kunne enten flygte, kæmpe eller gemme sig. Ved de 2 førstnævnte valg bliver stresshormonerne udløst, men det sker ikke ved den sidste mulighed og derfor ryster den sig. Det har vi mennesker aflært os, og derfor ophobes stresshormonerne – og det er dem vi skal af med, ved Universet ryster.

Pludselig gav øvelsen så meget mere mening, og jeg kunne give mere slip – og nu er det den bedste øvelse!

Hvad er de 3 vigtigste aspekter du har fået ud af at lære Qigong?

1. Jeg har fået redskaber til at heale mig selv – Jeg er bl.a. blevet mere rolig og afslappet, idet jeg har fået en større tillid til mig selv.
2. Jeg mærker fysisk forandring, både var angår smidighed, styrke og ikke mindst kontrollen over min vejrtrækning. Ligesom jeg kan afhjælpe mange af mine egne spændinger og skavanker, når de opstår.
3. Jeg har fået redskaber til at hjælpe andre med at få det bedre.

Qigong ved de Lollandske “Stonehenges” – Dodekalitten

Min drøm med Qigong

Jeg håber først og fremmest, at jeg vil kunne udfylde de ekstra timer, jeg mangler på mit faste job med Qigong, både af helt økonomiske årsager, men også fordi jeg oplever en selvtilfredshed med at gøre en forskel for andre. Jeg drømmer om at få udbredt Qigong på Lolland, så folk får øjnene op for, at de selv kan gøre noget for deres helbred og psyke, og derved bedre deres livskvalitet.Jeg er allerede godt i gang, hvert år siden 2018 har jeg typisk haft 3-5 hold fra september til april forskellige steder i lokalområdet på Vestlolland. I sommerperioden har jeg for det meste udendørs undervisning for det meste i Søllested, når vejret og kalenderen tillader det.
En skønne dag vil jeg gerne kunne udbyde retreats både for voksne og familier, så de har en mulighed for at komme væk fra den stressende hverdag og for familiernes vedkommende også for at lave noget socialt og samtidig fornuftigt sammen.

Kan du anbefale Vibeke Fraling Qigong Academy?

Vibeke Fraling – Qigong Academy – har en helhed jeg ikke har mødt andre steder
Jeg er virkelig stolt over, at være uddannet ved Vibeke Fraling. Jeg har nu prøvet flere andre instruktører, og Vibeke har bare en helhed med, som jeg ikke har oplevet andre steder. Der er bare en dybde i teorien og en logisk forklaring på, hvorfor vi gør, som vi gør, hvilket giver Qigongen mening for mig. Hun har mennesket med, du gør det, så godt du kan og det er godt nok.
Jeg vil til enhver tid altid anbefale Vibeke Fraling, hun ser ressourcerne i enhver og fremmer det bedste i folk og så er hun bare knald dygtig, hun kan bare sit kram.

Jeg vender gang på gang tilbage til det store materiale vi har fået adgang til på uddannelsen: Videoer, instruktioner, skriftligt materiale, viden om TCM – alt sammen på platformen.

Hvad er dit bedste råd til en, der spørger om, du tror, de vil have glæde af Qigong?

Rebecca

Alle kan have glæde af Qigong – det er rent velvære, det er forebyggende, det styrker og det er meditativt og afbalancerer krop og sjæl, det er helt fantastisk!

Dæmp din stress med mine 4 daglige Qigong øvelser!

.