Qigong instruktør trainee

Rikke Wittrup Worsøe

Uddannelse

  • Qigong instruktør trainee 2023-25

Hold og undervisning

Kerteminde Byskole, Nørregade 21, 5300 Kerteminde – Festsalen v/biblioteket.

Tid: torsdag kl. 17.00 – 18.15 

Se mere på FOF Østfyn i Kerteminde

Kontakt Rikke

Adresse: Kerteminde

Email: rikkewittrup@gmail.com

Tlf.: +45 29916886

Mit møde med Qigong og Vibeke Fraling – Qigong Academy

I 2017 inviterede en kollega mig med til en lektion med Vibeke Fraling. Jeg havde gennem nogle måneder klaget over smerter i min skulder, så hun mente at Qigong kunne være noget for mig. Jeg stod desuden på det tidspunkt i en presset periode, hvor forventningerne til mig selv var tårnhøje, så jeg landede, uden at være klar over det, lige ned i et Qigongunivers som passede perfekt til mig på det tidspunkt i mit liv, hvor hele mit system længtes, så meget efter mere balance.

Jeg mærkede mit stystem slippe følelsen af travled!

Jeg måtte lære Qigong

Hver gang jeg deltog i en session, mærkede jeg hvordan mit system gik fra følelsen af travlhed til afslappethed. Jeg mærkede, at min krop kunne lide de blide bevægelser, og princippet om ”less is more” som er så centralt i Kolibri Qigong. Jeg kom fra en boldspilsverden, hvor det handlede om ”kraft og saft”, så min krop kendte alt for meget til at gøre meget i højt tempo. Noget i mig længtes efter at sætte farten ned, og lytte mere til min krop, og vise mig selv omsorg i en hektisk hverdag.

Jeg fik hurtigt øje for hvor kompetent Vibeke er. Hun har en kæmpe viden om kroppen og sindet, både fra et naturvidenskabeligt perspektiv, men også fra den mere spirituelle vinkel, og ikke mindst fra en oplevelsesorienteret tilgang – Vibeke mærker altid efter i sin egen krop😊. Kombineret med at hun er en fantastisk dygtig formidler, så faldt det mig aldrig ind at stoppe.

Siden da har jeg fulgt Vibeke gennem undervisningssessioner, uddannelse og hendes helt unikke Web Qigong univers.

Jeg lærer noget nyt gennem den undervisning jeg modtager fra Vibeke i mit undervisningsforløb, men jeg lærer også hverdag mere om mig selv – min krop og mit sind – gennem min egen-praksis. Jeg mærker, at det er sandt når man siger ”du bliver aldrig færdig med at lære Qigogng”. Der er altid nyt at opdage.

Qigong fik indflydelse og plads i mit liv

Qigong har indflydelse på alle dele af mit liv, min fysiske krop, mit sind, min måde at være i verdenen på, Qigong hjælper mig til at blive mere mig selv. Qigong kombinere kroppen og sindets udvikling, så gamle spændinger slipper i både kroppen og i sindet.

Qigong har vist sig meget effektfuld på mine sportsskader, og jeg gør altid min Qigong med glæde og nydelse.

Mit møde med Vibeke Fraling – Qigong Academy

Jeg tror, at jeg kom med en forventning om, at stemningen var stille og alvorligt, og måske lidt mystisk. Det der mødte mig var en åben og varm atmosfærer. Vibekes kontakt var nem og ligefrem. Og så var der selvfølgelig Vibekes humoristiske tilgang til sig selv og livet hvilket gav alle mine forventninger baghjul. Vibeke gik fra høj latter, fis og ballade til meditativ stemmeføring og præcise instruktioner, som ledte mig ind i ro og balance. Det betød for mig, at jeg kunne slappe af, uden at skulle præstere, men jeg fik det jeg kom efter, nemlig ro og balance, og afspænding og muskelopbygning i et.

Qigong Practioner gav mig lyst til mere

Jeg var så heldig at Vibeke Fraling – Qigong Academy på det tidspunkt lå i Nyborg, hvor jeg bor. Så det var der tilbuddet om Qigong var for mig.

Da jeg var blevet fortrolig med Qigong, fik jeg lyst til at lære mere. Jeg tror bare, at jeg følte mig draget mod alt det som Qigong tilbød mig, og jeg ønskede at Qigong skulle blive en større del af mit liv.

Jeg valgte det også fordi min tillid til Vibekes kompetencer er stor. Jeg kunne mærke, at hun kunne tilfredsstille min nysgerrighed.

Det næste naturlige skridt for mig

Der er flere grunde til, at jeg valgte at starte på uddannelsen til Qigonginstruktør.

Jeg blev stadigt mere og mere nysgerrig på den viden og filosofi som Kolibri Qigong bygger på. Jeg vil vide mere om, hvorfor Qigong har den positive effekt på min krop, mit sind og generelt på mit liv og det vil jeg gerne give videre, derfor har det betydning for mig, at Kolibri Qigong er baseret på naturvidenskaben, NLP,  spiritualitet samt Vibekes egen tilgang til livet. Det er balancen mellem alt det Vibeke ved, og hendes egen nysgerrighed, som vækker min tillid og tro på, at det er ordentligt, og at det er det, som jeg skal give videre til andre.

Jeg fandt det helt rigtige tidspunkt at starte uddannelsen på!

Min anbefaling

Jeg vil til enhver tid anbefale Vibekes uddannelse, fordi den er udviklende for dine kompetencer som instruktør, og den ligger vægt på, at du selv udvikler dig, og derfor giver viden videre som du selv mærker. Du bliver derfor uddannet til at være en autentisk og kompetent instruktør for dine deltagere.

Aha-oplevelserne stod i kø

Pludslig forstod jeg, hvad andre havde talt om, f.eks.:

  • Da min lænd tog sit første ”tigerspring” og jeg mærkede hvad ”slap af i lænden” betød.
  • Da jeg første gang skulle instruere på mit hold, og jeg oplevede hvor godt jeg var klædt på til opgaven.
  • Hver gang når jeg står i Qigongåndedrættet eller i benbevægelserne og oplever roen og groundingen.

3 ord, der beskriver forløbet

  • Qigong Academy – høj faglighed, autentisk, følelsen af forbundethed
  • Vibeke – Kapacitet, fyrtårn, master
  • Uddannelsen – grundig, udviklende, tryg

Jeg fik meget mere end jeg havde turde drømmme om

Jeg har fået meget mere materiale og viden, end jeg havde forestillet mig. Læring på et meget højt fagligt niveau. Materiale som både består af det skriftlige materiale, men også videoer til alle øvelser, som bidrager til en større forståelse, og som er meget konkrete og overførbare til ens egen instruktørpraksis.

Jeg har oplevet en positiv personlig udvikling, som bl.a. indebærer, at jeg er blevet mere mild overfor mig selv, og har gjort mig i stand til,  at tillade mig selv at være mere mig. Gennem det og via de mange udførlige instruktioner til øvelserne har min krop sluppet gamle spændinger og skabt mere balance og velvære, som jeg glædes over hver dag.

Det har været en fascinerende oplevelse at mærke, hvordan processen har udfoldet sig både i min krop og i mit sind, fra jeg startede som deltager, til practitioner og gennem instruktøtuddannelsen. Det bringer et smil frem på mine læber, når jeg tænker på det.

Min største succesoplevelse

Da jeg besluttede mig for, hvordan jeg ville sætte rammen om holdets undervisning, og jeg turde følge det, og jeg oplevede at det var godt for mine deltagere.

Som Qigong instruktør

Jeg har oplevet en stor tilfredsstillelse ved at instruere på mit hold. Jeg føler, at uddannelsen har klædt mig på til at kunne varetage instruktionen, så mine deltagere føler sig trygge ved at deltage på mine hold.

Jeg har bragt mig selv i mere balance både kropsligt og i mit sind. Det betyder, at jeg har erfaringer fra min egen vej, som jeg kan bruge på mine hold. Jeg kan gå vejen sammen med min deltager.Jeg kunne også godt tænke mig at instruere i Qigong med henblik på at forebygge eller minimere stress. Dette da jeg fra min egen krop kan mærke, at det har en effekt.

I det hele taget ser jeg Qigong som en virkningsfuld metode til at bringe balance i krop og sind, og få mere ro. Uanset hvor du er i livet.

Min instruktøruddannelse skal skabe rammen om min pensionstilværelse

Fordi det er vigtigt for mig at bevare et rigtig socialt liv, hvor jeg kan bidrage til og gøre forskel i andre menneskers liv, har jeg brug for qigong. Jeg ved, at qigong vil berige mit eget liv og dermed forbundethed til andre mennesker, jeg skal fortsat lære om kroppen, sindet og balancen i livet. Det vil fortsat udvikle mig og mine relationer.

Jeg har lyst til at bruge mere af min tid på Qigong, fordi det skaber glæde og ro i og omkring mig.

Jeg vil undervise på små hold, hvor mennesker kommer, fordi de har lyst, hvor der er rolige omgivelser og rum til fællesskab.

Hvad er dit bedste råd til en, der spørger om, du tror, de vil have glæde af Qigong?

Mit allerbedste råd vil være at prøve det på egen krop og mærke hvilken forskel, det gør for dig.

God Qi til dig og husk altid “less is more”!

Rikke

Dæmp din stress med mine 4 daglige Qigong øvelser!

.