Jeg mødte Alex på stranden i Nyborg sidste år (2018)
Han stod og trænede med elastikbånd. Jeg stod og talte med en lokal, som jeg havde haft som deltager på Qigong Practitioner og medlem af WebQigong. Vi talte om Qigong og vi kunne lynhurtigt se, at det var en helt forkert træning til Alex at dømme ud fra de åbenlyse spændinger, som han havde i sin krop.
Hun råbte ham an og sagde, at hun kendte en træning, som var meget bedre for ham. Det er jeg alt for genert til at gøre.
Han kom nysgerrigt hen til os og jeg forklarede ham, hvad Qigong kunne gøre bedre og hvorfor. Han fik mit kort og invitation til Qigong på Stranden om eftermiddagen. Han fortalte, at han ganske rigtigt følte sig meget spændt i kroppen og det var krævende at være tømrer med de gener.
Han dukkede op til Qigong på stranden om eftermiddagen! Og deltog efter bedste evne. Han var veltrænet og muskuløs, men håbløst usmidig! Efter Qigong stillede han en masse spørgsmål. Han mærkede, at Qigong var godt for ham. Han fortalte, at han havde decideret ONDT i sin krop dagligt. Og han var på det tidspunkt 27 år – KUN 27 og ondt hver dag! Alex krop var spændt bl.a. pga. ubalance i bindevævet. Det kan du læse om her.
Morgen Qigong på stranden
Alex og jeg mødtes tilfældigt på stranden mange gange den sommer om morgenen (2018), når jeg var nede og filme og gøre min morgenQigong og han var der for at træne og bade. Og senere om eftermiddagen kom han til Qigong. Vi fik mange gode snakke om Qigong – både træningen og livsfilosofien Daoismen.
I efteråret deltog han i Qigong Practitioner med mig og Shibashi seminar med min lærer Fabrice Piché.
En periode gjorde han de 18 Taichi Qigong Shibashi set 1 øvelser med opvarmning og afslutning to gange om dagen!
Idag gør han stadig Qigong HVER dag!
Mens jeg stadig boede i Nyborg, mødtes vi i 2019 næsten hver morgen, når vejret tillod det på stranden for at gøre morgen Qigong.
Jeg nød, at vi kunne gøre Qigong i stilhed. Det kunne vi, fordi han kender øvelserne så godt. Af og til justerede jeg lidt på en udførelse, for at bedre hans udbytte, men oftest var vores Qigong i stilhed og fællesskab.
Den ene dag sagde han til mig, at han var blevet afhængig af Qigong og at han tænkte, at så mange andre mennesker kunne have glæde af Qigong. Jeg har det ganske som han, så det gjorde mig glad at høre.
“Skal jeg ikke sige det på en video til dig”, foreslog han så.
Jo tak, meget gerne!
Du kan også lære Qigong. Læs om det kursus, som Alex tog her. Og du kan også gøre Qigong med mig på skærmen i medlemsklubben WebQigong.
Klar og frisk Qi til dig!
Kh Vibeke