Familie Qigong er for hele familien. Sammen gør vi skønne, lette og sjove øvelser som styrker krop og sind hos dig og din familie. Familie Qigong har først og fremmest fokus på børnene og på det helt specielle nærvær, der opstår i en familie, når alle slipper deres indre legebarn fri og overgiver sig til leg, glæde og latter.
Øvelserne i Familie Qigong er kombineret børne qigong og voksen qigong øvelser som er modificeret og tilpasset til barnets alder og forståelsesramme. Hertil en legende instruktion og historiefortælling som inddrager og inkluderer børnene og derved udvikler og udfordrer dem nænsomt og enkelt på krop og sind.
Familie Qigong er for alle aldre
Det skal først og fremmest være sjovt at være med og selv helt små børn kan deltage, da vi tager udgangspunkt i børnene. Udgangspunktet er fra, hvor de er og hvor lidt og hvor meget de har lyst til at deltage.
Mindre er mere er en vigtig faktor i Familie Qigong
Less is more – mindre er mere – er et vigtigt begreb i Familie Qigong. Selv den mindste udførelse af en øvelse og selv den mindste deltagelse vil stadig have stor effekt på krop og sind.
Leg og fordybelse er en powerfuld kombination i Familie Qigong
I instruktionen af Familie Qigong leger vi os igennem øvelserne og slutter hver gang af med fokus på fordybelse. Her øver vi den dybe vejrtrækning og mærker kroppen og får ro og afstresset krop og sind.
Regelmæssig udførelse af Familie Qigong styrker indlæring, balance, kropsbevidsthed og koncentration og kan have stor positiv effekt på dit barns trivsel og helbred. Læs mere her https://www.health.harvard.edu/mind-and-mood/mindfulness-meditation-practice-changes-the-brain
Hvorfor jeg underviser i Familie Qigong
Fra første gang jeg mødte Qigong, vidste jeg, at jeg skulle undervise børn, unge og familier. Jeg kunne bl.a mærke, hvordan Qigong kunne give krop og sind et “rum”, et sted hvor man var helt i ro sig selv.
Qigong giver åndehul
I dette “rum” kan man finde et åndehul med sit eget åndedrag. Det er min vision, at børn fra helt ung alder, skal kunne finde den ro, det åndehul og åndedrag i dem selv. Denne kombination som Qigong er, et bevidst åndedræt sat sammen med en bevægelse, gør det utroligt let og tilgængeligt for børn og unge at anvende og udføre Qigong. De bevæger og mærker kroppen og åndedrættets indvirkning på krop og sind alt imens de leger og udforsker.
Qigong er mindfulness i bevægelse, læs mere her
Qigongs styrke
Samfundet stiller i dag flere og flere krav til vores børn i en tidlig alder. Forventningerne er tårnhøje fra alle sider. Samfund, skole, forældre og venner for at nævne nogle. Dertil kommer hele den virtuelle verden. Dette sammen med en tendens til mere og mere stillesiddende og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger gør, at Qigong er et let og effektivt alternativ for børn og unge til at styrke og opretholde en stærk og modstandsdygtig krop og sind.
Igennem Qigong lærer de at opretholde deres medfødte indre nærvær, nysgerrighed og glæde samtidig med deres kroppe styrkes og afspændes og sindet afstresses og beroliges.
Qigong giver indre styrke
Børn og unge der udfører Qigong, vil opnå mere balance og velvære i deres udvikling og liv samt stå stærkt i dem selv og i mødet med livet og verdens udfordringer.