Secret-Elements-Qi-Gong

Secret Elements Qigong – teacher

Indholdsfortegnelse

Secret Elements Qigong Teacher


December 2016 blev jeg Secret Elements Qigong Level 1 teacher. Du kan finde mig under Denmark på denne side. 

Min interesse for Qigong ligger i det felt, som handler om samspillet “krop og sind”. Ikke mindst baseret på en viden om, hvordan energi bevæger sig derhen, hvor tankerne er og hvordan sindet – altså tankerne og hele det psykologiske aspekt påvirkes af og påvirker vores krop og følelser.

Forbindelsen imellem krop og sind opleves som mindfulness i bevægelse, når det er denne, instruktøren har fokus på i sin instruktion. Det er noget af det, jeg og mine instruktører er virkeligt dygtige til.

Qigong er ikke blot blide og rolige bevægelse, som styrker kroppen og sindet.

Der er så meget mere, som øjet ikke ser.

Fx er musklerne knyttet til et organ, hvilket betyder, at en øvelse er knyttet til et eller flere organer. Udførelsen af øvelsen vil derfor betyde, at man arbejder med at få energien i balance i dette eller disse organer via øvelsen. Umiddelbart mærker udøveren kun aktiveringen af musklen.

Hvert organ er knyttet til et element.

Der findes fem elementer i Traditionel Kinesisk Medicin – ja faktisk i de fleste oprindelige “vilde” samfunds naturmedicin.

Secret elementer Fire Earth Metal Water Wood

Elementerne er Træ, Ild, Jord, Metal og Vand. Disse er the Secret Elements.

Hvert element har sin kvalitet energetisk og følelsesmæssigt – både når det er i balance og når det er i ubalance. Fx har Jord maven som det ene organ og den følelse, som er elementets ene kvalitet er Ro.

 

Ro hører til elementet Jord. Ro er på mange måder en god egenskab og kvalitet – når den er i balance. Hvis der er ubalance i elementet jord er der uro – konstant tankemylder med bekymring og ofte lettere angsttilstande, altså manglende indre ro. Men en anden ubalance er når alt går i stå. Roen stagnerer al bevægelse og dermed al udvikling. Den stagnerede tankegang er fx – “alt er, som det har været altid og det er godt sådan. Ingen grund til at forandre noget.” Et stagneret sind følger ikke verden, som er i bevægelse og udvikling. Roen er at finde lige midt imellem uro og stagnation.

Jeg tænker det som et pendul, der konstant svinger – energi er jo aldrig stille, den er altid i bevægelse i en eller anden form eller tempo.

Pendulet svinger imellem indre tilstande af uro – ro – stagnation. Og menneskets sande grounding består i, at turde lade pendulet svinge frit imellem yderpunkterne for derved at stå roligt i den erkendelse, at begge yderpunkter er en del af roen. Gennem Qigong kan man lære at turde være i både uro og stagnation uden at tro det er for altid, uden at fordømme hverken den ene eller den anden og dermed sig selv. Deri den mindful tilgang.

Samtidig kan man via Qigong balancere elementerne. Det har jeg vidst og gjort lige siden jeg mødte Qigong.

For et halvt år siden fandt jeg en decideret uddannelse i denne tilgang til Qigong – Secret Elements Qigong.

Det er to tyskere som har baggrund i martial arts, Qigong og kinesiologi, som har undersøgt fællesnævnerne for de fem elementer, som vilde samfund har verden over. De har på baggrund af denne viden samt deres viden om Qigong, psykologi og kinesiologi (især den psykologiske) udviklet øvelser som på tre niveauer bringer balance i elementerne.

En Qigong form, der direkte arbejder med et selvudviklingsperspektiv.

De fem hemmelige elementer/Secret elements er ikke hemmelige som sådan, vi kender dem blot ikke i den vestlige verden. The secret elements har en cyklus ligesom årstiderne og døgnet. De påvirker hinanden og ubalance i et element kan skyldes ubalance i et eller flere andre.

Qigong Sascha-Wagener
Sascha Wagener – en af grundlæggerne af Secret Elements Qigong

Qigong bringer balance i elementerne – det gør al Qigong!

Den viden, jeg fik på uddannelsen, har blot skærpet den viden, jeg i forvejen havde og har givet mig konkrete redskaber til at hjælpe endnu bedre.

Secret Elements Qigong defineret af grundlæggerne

Lær at bruge din indre energi med Secret Elements Qigong

Secret Elements Qigong  er et systematisk og let at lære Qigong system. Det er opbygget efter de fem elementer i traditional Kinesisk medicin og indeholder desuden viden fra kinesiologi og psykologi. De oprindelige øvelser aktiverer dit eget potientiale for følelsesmæssig balance & selvhealing.

Med udgangspunkt i to årtiers åbensindet research er Secret Elements baseret på traditionel Kinesisk medicin og filosofi men indeholder også nyere viden fra kinesiologi og psykologi.

Secret Elements Qigong er skabt til at være let at udføre men samtidig også være et holistisk redskab som inkorporerer viden fra forskellige Qigong traditioner med moderne metoder. De rå bevægelsesmønstre er lige så gamle som menneskeheden og kan findes i mange bevægelses-sæt, kampkunst former og endda i statuer og billeder.  De adresserer den arketypiske ‘energi’, følelse eller styrke som associeres med det element, som de repræsenterer.

Det unikke ved Secret Elements Qigong er forbindelsen mellem bevægelse og den kinesiologiske muskelforbindelse. Hvert bevægelses-sæt fokuserer på en specific muskel. Musklen er forbundet til organet, meridianen og elementet som øvelsen repræsenterer. Denne sammenhæng gør Secret Elements Qigong til et meget koncentreret og sammenhængende system, som uden problemer indgår i kinesiologisk terapi og tilbyder en endeløs dybde at fordybe sig i, når man blot mestrer de basale bevægelses-sæt.

Qigong-Vibeke-Fraling

Jeg glæder mig meget til at anvende Secret Elements Qigong på særlige hold, Qigong Retreat og Qigong MeTreats.

Kh Vibeke

Tak fordi du læste artiklern Vibeke Fraling

Tak fordi du læste artiklen

Du må meget gerne dele denne side

 

Med venlig hilsen

Qigong Master Vibeke Fraling 

Facebook
LinkedIn
Smerter - Vibeke Fraling Qigong Academy lille billede

Smerter

Hvad er smerter? Smerter er en kompleks oplevelse, der både har fysiske og følelsesmæssige komponenter. Det er kroppens alarmsystem, som advarer os om potentiel skade.

Læs mere »
Lionsgate MeTreat cover - årligt

Lionsgate – løveportalen

Lionsgate Portalen: En Astrologisk Vej til Transformation Lionsgate Portalen, også kendt som Løveportalen, er et astrologisk fænomen, der finder sted hvert år fra den 28.

Læs mere »
Blid bindevævsmassage - Vibeke Fraling Qigong Academy - fasciareleasemassage cover

Blid bindevævsmassage

Bindevævsmassage – et naturligt supplement til Qigong og et hit hos Qigong Instruktørerne Den blide bindevævsmassage kaldes i Kolibri Qigongs fagsprog for Fasciareleasemassage. Det er

Læs mere »

Tilmeld dig mit Nyhedsbrev. Få 4 øvelser der dæmper stress!

Du får mine 4 vigtigste daglige øvelser til at dæmpe stress!

.

Fornavn og efternavn:


Email: