Traditionel Kinesisk Medicin – TCM – hvad er det?

Indholdsfortegnelse

Traditionel Kinesisk Medicin – TCM Hvad står TCM for og hvad er Traditionel kinesisk medicin?

TCM er forkortelsen for Traditional Chinese Medicine = traditionel kinesisk medicin. Det er en bred betegnelse for medicinsk praksis. TCM er baseret på fælles, almindeligt kendte koncepter, som blev udviklet baseret på traditioner for ca. 2000 år siden.

TCM er baseret på det, vi kender som erfaringsvidenskab. Dvs. gennem tusinder af år er TCM forfinet baseret på detaljerede overvågninger af konsekvensrækker. Dvs. fx når X sker, påvirker det Y osv. 

Disse nøje observationer har ført til detaljeret forståelse af den viden, som idag er tilgængelig i TCM. 

TCM inkluderer fx urtemedicin, akupunktur/akupressur, kinesiologi, massage af forskellig slags, Feng Shui (indretning af hjem, arbejdsplads, personlig tøjstil osv.), motion (Qigong) og diæt eller særlig tilrettelagt kost samt musik og lyd. Du kan læse om musik i Qigong her. Du kan møde de seks helende lyde i Qigong her.

Qigong er for TCM, hvad fysioterapeutens og kiropraktorens øvelser er i naturvidenskabens sundhedsvæsen.

Traditionel kinesisk medicin og moderne vestlig medicin

Det interessante er, at vores naturvidenskab kun er nogle hundrede år gammel sammenlignet med TCM som er flere tusinde år gammel.

Noget andet interessant er, at vi med naturvidenskaben efterhånden dokumenterer (beviser) flere og flere af de påstande, som Traditione Kinesisk Medicin rummer. Fx eksistensen af Qi – Livsenergi; den vitaliserende energi, som alt består af, som blev dokumentere i 1978 af min øverste Qigong Master – Grandmaster og professor Lin Housheng på Shanghais Peoples no 8 Hospital i et forsøg udført af atomforsker Gu Hansen. Se denne artikel om dokumentationen af Qi i 1978.  

Grundtanken i Traditionel kinesisk medicin

TCM baseres på tanken om flow af Qi. De to komplementerende grundtyper af Qi kaldes Yin og Yang. Deres interaktion – også kaldet dans – skaber de fem elementer; metal, vand, træ, ild og jord.  Læs mere om Yin og Yang her.

I sin oprindelse var Traditionel kinesisk Medicin den “medicin/lægekundskab”, der blev praktiseret og var væsentligst. I dag er nyere, naturvidenskabeligt baseret medicin kommet til, men TCM er stadig anerkendt og anvendt overalt i Kina som en naturlig del af lægekundskaben. 

Forebyggelse frem for helbredelse er central i Traditionel Kinesisk medicin

Tanken om forebyggelse frem for helbredelse er stadig naturlig i Kina. TCM har også gjort sit indtog i den Vestlige Verden og udbredes fortsat. Fx kender du nok zoneterapi og akupunktur/akupressur. Kinesiologi er udviklet af amerikanske kiropraktorer og baseres på tankerne om energi samt flow af energi hentet fra TCM.

Kongstanken i TCM er, at ubalance og blokeringer i energiens/Qi’s flow i kroppen fører til symptomer, syndromer og sygdom. I gamle dage betalte kineserne ”medicinmanden” (ofte den nærmeste munk) for at holde sig rask.

Hvis man så blev syg, holdt man op med at betale, til han igen havde hjulpet en til at være rask.

Meridianbaner – energinetværk i kroppen

CM baseres på tanken, at Qi flyder overalt i universet. I kroppen flyder den fx i energibaner kaldet meridianer. Meridianerne er som et “energivejnet” placeret i flere lag i kroppen. Der er fx Meridianer er koblet til bindevæv, muskler og organer. Blokeringer i disse energibaner, skaber ubalancer og bevirker, at berørte dele af kroppen kan udvikle sygdom.

I Daoismen, som er den livsfilosofiske/religiøse tankegang i TCM findes den største og vigtigste energibane i kernen af kroppen – mellem Himmel og Jord. Når den er i balancen og energien flyder frit er der energi til hele kroppen og sindet. Det balancerer tanker, følelser og giver handlekraft. Når denne Centralmeridian er åben forsynes alle kroppens energibaner med energi til distribution. 

Tak fordi du læste artiklen

Du må meget gerne dele denne side

 

Med venlig hilsen

Qigong Master Vibeke Fraling 

Share on facebook
Facebook
Share on linkedin
LinkedIn

Børne Qigong Workshop med Webinar

Workshop med webinar – indhold Børne Qigong Workshop med Webinar er Børne Qigong Workshop samt halvanden times webinar med Qigong Master Vibeke Fraling og Børne

Læs mere »
Qigong i Klassen

Skole Qigong

Hvad er Skole Qigong? Skole Qigong er Qigong, man gør i skolen, i skoletiden. Som lærer har jeg gjort Qigong med mine elever jævnligt og

Læs mere »