Certificeret Qigonginstruktøruddannelse

Certificeret Qigonginstruktøruddannelse

Billedet er et link til pdf fil med lidt flere detaljer. WebQigong er ikke en obligatorisk del af den certificerede Qigong Instruktør uddannelse, men mange er glade for at supplere deres egen daglige Qigong praksis med den.

 

Certificeret Qigonginstruktøruddannelse ved Vibeke Fraling Qigong Academy er en uddannelse med fokus på høj faglighed og stor personlig udvikling.

Den er inddelt i tre Level, hvorefter man til stadighed kan fortsætte sin udvikling og læring med MasterClass, som du kan læse om her.

Du kan læse kort om de tre Level her på siden. De er grundigt beskrevet hver for sig, når du følger linkene.  Under hver Level er der mulighed for tilmelding.

Her vil blot være en kort beskrivelse med link.

Tre level af certificeret Qigonginstruktøruddannelse

Level 1 af certificeret Qigonginstruktøruddannelse

Level 1 er Qigong Practitioner. Dette Level har fokus på at lære dig Qigong for din skyld. Du kan faktisk lære meget af det uden at skulle fortsætte på Qigong Instruktør uddannelsen. Læs mere på siden via dette link.

Du lærer Qigong, som du kan integrere i din hverdag og derfor have stor fornøjelse af både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og energetisk.

Du lærer nogle grundlæggende Qigong principper både i teori og praksis og dertil lærer du en serie på 18 øvelser. Den hedder Shibashi set 1, og du kan læse om den her. Den er udviklet af professor Lin Housheng i 1979. Ham kan du læse om her.

Dette Level er et weekend kursus med online materiale også. Du kan nøjes med materialet, men så skal du deltage i weekendkurset for at deltage på Level 2. læs mere her. 

Level 2 af certificeret Qigonginstruktøruddannelse


Level 2 er Qigonginstruktør Trainee.  På dette Level af certificeret Qigonginstruktøruddannelsen er der stadig fokus på dig og på den grundlæggende forståelse i Qigong.

Du lærer på dette level at instruere. Der er teori om pædagogik, didaktik, læring, undervisningsplanlægning og opbygning af både sessioner og forløb.

Derudover lærer du selvfølgelig mere Qigong. Du lærer endnu en stor serie. Denne serie Liangong Shibafa part 1 er især velegnet til at hjælpe mennesker med diverse skavanker i hele bevægeapparatet. Jeg har selv anvendt den efter jeg fik en bold i hovedet og fik hjernerystelse og piskesmæld.

Du lærer enkeltøvelser, som kan krydre dit program og du lærer øvelser indenfor genrerne:

Basis Qigong – alt det fundamentale i Qigong

Qi Massage – den type øvelser, som har fokus på at “fjerne propper” i flow af Qi.

Stances – stående stillinger som i sig selv er øvelser.

Walking Qigong – gående Qigong øvelser.

Afslutningsøvelser – de øvelser, som vi anvender til at afslutte sessionen og forankre forbindelsen til og i energiens flow.

Dertil lærer du øvelser, som hjælper dig med at forblive centreret, når du arbejder med mange og mange forskellige mennesker.

Du får sparring på hvor og hvordan du kan komme igang med at have hold og undervise.

Level 3 af certificeret Qigonginstruktøruddannelse

Level 3 er Certificeret Qigong Instruktør uddanelse – avanceret niveau. På dette level er der stadig fokus på dig, men nu mest som instruktør. Dine mange roller og din grounding har du arbejdet videre med siden Level 2 og nu er du nået til at kunne dykke dybere ned i Qigongs forståelse og de muligheder for balancering, den giver energetisk, kropsligt, mentalt og følelsesmæssigt.

Det er på dette Level af certificeret Qigonginstruktøruddannelse, vi ser på forbindelsen mellem krop og sind. Både det emotionelle sind med følelser og med det fokus også det mentale sind med tilknyttede (ubevidste) tanker/mønstre.

Vi fokuserer på, hvordan balance og ubalance i energien viser sig i adfærd og dermed i fx personlighedstyper. Vi arbejder med, hvordan vi med øvelser og instruktion kan medvirke til optimal balancering på alle planer.

Praktisk er der fokus på de Fem Elementer fra Traditionel Kinesisk Medicin og dermed krop-sind forbindelsen. Teoretisk har vi fokus på energiens forskellige udtryk og svingninger i fx Musik, lyde, tanker og følelser. Vi har igen fat i Shibashi serien for at forstå endnu et lag af De Fem Elementer, som de udtrykker sig i Qigong.

Vi ser på hjernebølger og forbinder dem med teorien i Qigong og Daoismen for at kunne integrere meditative øvelser mest hensigtsmæssigt i Qigong.

Certificering på certificeret Qigonginstruktøruddannelse

Certificeringen består af to elementer.

Det ene element er en skriftlig opgave, hvor den teoretiske viden og forståelse vises.

Det andet element er en Qigong session, hvor Trainee underviser og demonstrerer sin viden og forståelse.

Når disse to elementer bestås udstedes certificeringsbevis samt certificeringssegl.

BørneQigong Instruktøruddannelse

certificeret qigonginstruktøruddannelseEfter certificering er det muligt, at tage endnu en certificeret uddannelse med fokus på BørneQigong. Denne kan anvendes med børn, unge og familier. Øvelserne i denne uddannelse kan anvendes på alle dine hold, ligesom du lærer at konvertere øvrige øvelser til Børne Qigong øvelser. Læs mere her. 

Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at ringe eller skrive til mig på 28 83 07 13 eller kontakt@vibekefraling.dk

 Kh Vibeke


Få mine 3 trin til mere energi, glæde og overskud

samt videoer med de 3 tilhørende Qigong-øvelser, E-bog og en meditation.

Fornavn og efternavn:

Email: