Nytårsforsæt 💫
Nytårsforsæt ved at gøre status for året, der er gået og sætte intention for året, der kommer.
Hvad er et nytårsforsæt?
Måske du er stødt på to stavemåder: Nytårsforsæt og nytårsfortsæt?
Et nytårsfortsæt vil sige, at du vil fortsætte, som du gjorde i det forgangne år, men oftest er der alligevel en ting eller to, vi gerne vil ændre i året, der kommer.
Det kaldes et nytårsforsæt – vi sætter os noget for, som vi gerne vil opnå eller ændre.
Nytårsforsæt er kort sagt en intention.
Intention kaldes i Qigong for Yi og vi arbejder bevidst med intention for vores Qi i Qigong.
Det er derfor nærliggende også at integrere tanken om Yi i hverdagen, hvor vi med fordel kan konkretisere den som en drøm eller et decideret formuleret mål.
Ved det vestlige nytår den 31. december og dermed udgangen af et kalenderår, skifter energien numerologisk set fra det år, vi går ud af til det nye kalenderår. Fx skifter energien fra 2023, som er et 7 år til 2024, som er et 8 år. Det kinesiske nytår ligger lidt senere end det vestlige nytår, da det er knyttet til månekalenderen og dyrekredsens zodiac. Læs om det kinesiske nytår her. I det kinesiske nytår skifter energien fra et dyr og et element til et nyt. Du kan læse om dyrekredsens zodiac her. Du kan læse om de fem elementer her.
Men hvorfor skal vi gøre status over året, der er gået?
Der kan være flere rigtig gode grunde til at gøre status. Her får du tre gode grunde til at gøre status:
Måske synes du, det har været et “dårligt” år – i så fald er det vigtigt at blive klar over, hvad der var skidt og hvad der var godt. Det giver mulighed for at have indflydelse på det, man kan. Derved kan man ændre fremadrettet, og hvis man ikke har indflydelse på andet, så har man altid indflydelse på, hvordan man opfatter ting og situationer. Et eksempel er Piet Heins gruk:
“Sygdom er; hvordan man har det - sundhed er; hvordan man ta'r det…” Piet Hein
En anden grund kan være, at man faktisk opdager de gode ting, der kom ud af de trælse. Jeg ynder at kalde det at finde diamanten i møddingen. Det kaldes i coachingfagsprog for “reframing”, når man finder en ny forståelsesramme for noget.
En tredje grund til at gøre status er for at blive endnu mere klar over, hvad man ønsker sig af det kommende år – nogle gange baseret på det man IKKE ønsker sig. Udfordringen er at fokusere på det, man ønsker for at undgå at tiltrække det, man på ingen måde ønsker sig. Energi følger tanke og følelse og man skaber baseret på sit fokus for energien. Så det er en god idé at fokusere på det, man gerne vil frem for det modsatte.
Hvordan gør man status og sætter nytårsforsæt?
Jeg benytter mig altid af forskellige indsigter og værktøjer, jeg har lært på mine uddannelser, som iværksætter samt gennem Qigong. I løbet af årene har jeg justeret disse, så de passer til mig.
“Skidt for sig og snot for sig”
Først og fremmest ser jeg på “godt og skidt” for året. Derpå ser jeg på, hvad jeg “lærte” af disse oplevelser. Det kan godt tage mig mindst en dag, men typisk flere dage at gennemgå hele denne status og nytårsforsæt-proces. Der skal nemlig være tid til at fordøje det hele og dertil bruger jeg Qigong. Der er bestemte enkeltøvelser, jeg bruger til at “fordøje”, det som har været svært. Fx Universet ryster, som du kan læse et brevkasse svar om her. Min morgenqigong bruger jeg ofte til at samle mig og lade mig op til dagen og de processer, som er igang. Denne status kan være en ganske introspektiv proces, omend man sagtens kan gøre det sammen med sin partner og som familie – med enkle justeringer.
Drømmer med Disney…
Når jeg har gjort status begynder jeg at drømme – “hvad ønsker jeg mig mere af i det kommende år?”. Forinden jeg bevidst drømmer gør jeg Qigong for at åbne højre og ventre hjernehalvdels samarbejde. Læs om hjernebølgernes betydning her. Dette danner udgangspunkt for de drømme, jeg sætter mål for året i forhold til.
Jeg har altid den tilgang til mål og planer, at disse måske ikke holder, når virkeligheden rammer. Men uden drømme formuleret som mål og en plan, så er det hele baseret på tilfældigheder. I så tilfælde er mit liv mere som om, jeg driver tilfældigt på en lille tømmerflåde på et stort ocean på en lille tømmerflåde uden sejl og ror.
Når jeg er bevidst om mine drømme benytter jeg også denne bevidsthed til at vurdere om drømmen kommer fra energier baseret på “lavere ego” eller fra “min højere bevidsthed”. Drømme og mål baseret på mit lavere ego er fx baseret på ønsket om fx at få anerkendelse fra andre fremfor en god, solid og stabil alignment og centrering i min essens og grounding mellem himmel og Jord, så jeg kan være den bedste udgave af mig og bidrage positivt til andres ve og vel. Læs om dette her under de tre formål og mål for at gøre Qigong.
Sådan holder jeg fokus
Når jeg har klarlagt og formuleret mine nytårsforsæt, så benytter jeg forskellige redskaber til at holde fokus i løbet af processen og i løbet af året.
Det er fx min daglige Qigong, selvfølgelig. Den holder mig i alignment med energien, den centrerer og grounder mig, så jeg ikke vælter i “blæsevejr” og giver mig energi til hver dag at tage de små skridt i ønsket retning, som gør forskellen. Derudover så er det fx mit livshjul, visionboard, futuremapping, visualiseringer og meditationer bare for at nævne nogle.
Men er det med nytårsforsæt ikke kun for nogle mennesker?
Nej da.
Alle kan have glæde af at evaluere året og blive bevidste om, hvorvidt man rent faktisk lever et liv, man er tilfreds med eller ej – og især at justere sit liv, så man i hverdagen er glad og tilfreds med det. For det er jo i hverdagen, man har brug for energien, der kommer af at føle sig tilfreds.
Tilfredsheden er den lille lykke, den glæde, som hjertet har brug for at føle. Du kan læse om tanker og følelser knyttet til de fem elementer her.
Vil du have adgang til mine redskaber til at gøre status og sætte nytårsforsæt?
Som medlem af WebQigong får du midt i december og hele januar måned adgang til de redskaber, der hjælper dig med at gøre status og sætte nytårsforsæt.
I januar har du som medlem af WebQigong desuden adgang til deltagelse i samt replay af den online MeTreat, som handler om det Kinesiske Nytår og den energi, som året bringer – og dertil de udfordringer og muligheder årets dyr åbenbarer. Læs om hvad MeTreat er her.
Nytårsforsæt 💫 i WebQigong medlemsklub
Indhold
- I alt 3 timers Qigong
- I alt 1,5 times meditationer
- 5,5 timers MeTreat med Qigong, inspirerende oplæg og meditation
- Mit bedste redskab til at gøre status over året der gik
- Mit bedste redskab til at skabe et endnu bedre nyt år
- 30 minutters instruktion og guidning i en ny japansk coachingform, som hjælper dig med at realisere dine drømme
- diverse bonusmateriale
Alt materialet i Nytårsforsæt 💫 i WebQigong medlemsklub er sat sammen for at sikre dig en god proces baseret på god energi.
Hele året har du adgang til daglig Qigong og meditationer, samt MeTreat, som giver indsigter og inspiration til at holde fokus på dine nytårsforsæt hele året.
Læs mere om WebQigong her og se alle fordelene.
Tilmeld dig WebQigong her og få alle fordelene med det samme.