"Hvordan får jeg styr på mit temperament og vender min vrede?"
Henrik skrev til mig og bad om et råd nu og her:
“Hvordan får jeg styr på mit temperament og vender min vrede?”
Her er Henriks brev og mit svar:
“Hej Vibeke
Jeg har virkeligt brug for et godt råd og en øvelse nu og her!
Kan du give mig en øvelse, der lige kan få mig ned igen, når mit temperament er ved at blive varmt. Tænder lidt for nemt for tiden.
Mit problem for tiden er, at jeg ikke synes, at dagen er lang nok. Det skyldes, at der som selvstændig er nok at lave. Men også at jeg nogen gange synes, at det kan være svært at komme i gang om morgen. Ikke at komme op men når jeg skal i gang. Der er så meget at gå igang med at jeg har svært ved at komme igang. Kommer så let til at lave oversprings handlinger. Hvilket jo bare udskyder det, der skal gøres.
Det sidste års tid har jeg været presset fra banken. Og har det svært ved at blive ved med at motivere mig selv, når jeg ikke synes at jeg får ros/anerkendelse for de resultater, jeg har nået. Jeg glemmer at fejre de mål jeg når, men også at få lagt mål.
Men i år skal det være anderledes!
Jeg håber, at jeg kan finde en måde at finde energien tilbage.
Det jeg tror vil passe mig bedst er en øvelse der er nem og hurtigt og som kan laves hvorsomhelst og nårsomhelst.
Mvh Henrik”
Mit svar til Henrik
Tusind tak for din mail!
Åh, hvor jeg kender den frustration du går med. At kæmpe SÅ hårdt og følelsen af at indsatsen ikke anerkendes og værdsættet eller honoreres.
Og følelsen af at være overvældet, så man ikke kan handle og bare udsætter handlinger.
Det er tydeligt for mig, når jeg læser din mail, at du ved, hvor kæden hopper af, men at du af den ene eller anden grund ikke får gjort det, der tæller indeni. Du ved, du foretager overspringshandlinger, du mangler motivation og glemmer at rose dig selv og fejre de succeser, du skaber.
Og jeg forstår godt, at det bliver for meget og du kan reagere med at temperamentet tænder af og du fyldes af vrede.
Du beder om øvelser til at “få styr på mit temperament”. Jeg tænker, du føler dig meget frustreret og føler afmagt, hvad ALLE ville gøre i din situation med pres fra bank og konstant at knokle uden helt at kunne se meningen efterhånden.
Det ødelægger motivationen. Det stresser hele kroppen og sindet.
Kroppens energisystem er ude af balance
Det betyder, at hele kroppens energisystem er ude af balance. Det kan bevirke, at man følelsesmæssigt bliver ude af balance. Det kan vise sig ved, at man kan have svært ved at styre sit temperament og sin vrede. Man bliver fyldt med følelser af fx irritabilitet, vrede, aggression, bekymringer, frygt, tristhed og andet.
Ifølge Traditionel Kinesisk Medicin skaber og huser kroppens organer forskellige følelser både ved balance og ubalance. Det betyder, at ved ubalance kommer leveren fx til at skabe og huse følelser som frustration, der bliver til vrede og aggression. Kort sagt kan det gå ud over dit temperament. Hvert organ er del af et element. Det kan du læse mere om her.
En krop og et sind i balance derimod, har en lever i balance og den vil skabe og huse følelser af fokuseret intention, en klar vision og modet til at realisere ideer og drømme. Læs fx om Trædragens år 2024 her.
Organernes “tanker og følelser”
Hvert organ og dets organmakkerpar, dvs. hvert element, huser hver sine følelser i balance såvel som ubalance. Her nævnes de mest fremtrædende:
Lunge & tyktarm: Tristhed, sorg, savn samt stagnation når der er ubalance og i balance er det venlighed og evnen til at give slip.
Nyrer & blære: Frygt, chok, traume og misundelse, når der er ubalance og i balance er det forsigtighed, blidhed, opmærksomhed, ro og tillid.
Lever & galdeblære: Irritabilitet, vrede, aggression, afmagt, frustration samt at føle sig intimideret og miste modet, når der er ubalance og i balance er det modet til både at være visionær og handlekraftig. At være i stand til at holde fokus på drømmen; målet og handle på den. Læs om Trædragen, som er dobbelt op på træelement.
Hjerte & tyndtarm; arrogance, ondskab, vildledende intuition, manglende glæde, når der er ubalance og i balance er det kærlighed, glæde, passion, lykke, påskønnelse, taknemmelighed og klar intuition/mavefornemmelse.
Mave, milt & bugspytkirtel: Tankemylder med bekymring, usikkerhed, utilfredshed, mavesurhed, når der er ubalance og i balance er det sikkerhed, tilfredshed og indre ro i tankerne.
Måske vil du genkende flere følelser her ovenfor. Du vil sikkert også finde følelser, som du tænker: “Hov, det er længe siden, jeg har haft det sådan”.
Ubalance i tanker og følelser slider på krop og sind
Man kan have svært ved at kende sig selv og sine egne reaktioner, når man er så presset.
Du skal vide, at det er helt normalt og helt forståeligt, det er et langvarigt pres og det sætter sine spor. Heldigvis er sporene til at fjerne igen. Det er muligt igen at komme i balance, så man igen kan styre sit temperament og vende sin vrede. Man kan “kende sig selv” og føle, at man er “sig selv igen”.
Jeg har mange øvelser, som kan hjælpe. Men jeg tænker, du har brug for noget, som er let at integrere i hverdagen. Her får du dels noget, du kan gøre, når du arbejder eller kører bil og dels en øvelse, som du kan gøre.
Lyde som balancerer energien
Jeg bruger disse selv, når jeg kører bil fx.
Det er seks forskellige lyde. Lyde er vibrationer, som med sine vibrationer bringer balance til kroppen og dens organer. Lydene kan også gøres med øvelser. I medlemsklubben WebQigong finder du øvelser, hvor disse lyde er en del af udførelsen.
De seks Helende lyde
Disse seks Helende Lyde, som de kaldes er nærmest førstehjælp til krop og sind. Du finder flere Qigong førstehjælpsøvelser her.
Lyde er en integreret del af Traditionel Kinesisk Medicin. Elementer og lyde er som følger:
Lunger & tyktarm – Ssssss (som en slange) – metalelementet. Lyden siges gennem en smal række mellem tænderne, med bred smal åbning i læberne.
Nyrer & blære – Tjuoo (lidt som ”Ahtjuuuoo”, bare uden ”Ah”) – vandelementet. Rund læberne og uden anstrengelse med tungen i ganen startes lyden med at slippe ganen og lade lyden og luften slippe ud gennem den runde åbning.
Lever & galdebælære – Sccchhhyyyyyy (som at tysse på nogen) – træelementet. Spids munden og skyd underlæben lidt op så lyden skubbes mellem fortænderne i opretgående retning.
Hjerte & tyndtarm – Haaaa(w) (som når du ånder på en rude) – ildelementet. Åben munden, men gør den mere rund end vi danskerne ville gøre ved at udtale bogstaverne Ha. Der skal være mere fylde inde i munden så lyden bliver lidt mere ”Hå”, men mere som engelsk udtale af ”Haw”.
Milt, mave & bugspytkirtel – Hhuuu (På engelsk som Whooooo) – jordelementet. Gør munden let oval, mere bred end rund. Lad lyden passere læberne og tænderne stort set uden at skabe en lyd.
3 dobbelte varmer af kroppens hulrum (fjerne varme fra hovedet ned i fødderne og giver bedre søvn!) – Heeeeee – denne hører ikke til et element. Gør munden bred og lad lyden passere tænder og læber uden at skabe en decideret lyd.

Brug kroppen til at balancere din energi
Nu har du fået en nu og her øvelse, som ikke kræver at du stopper op og involverer kroppen.
Her får du anbefaling til at integrere en øvelse, som grounder og giver stressrelease.
Jeg vil også anbefale dig øvelsen Universet Ryster, som du kan læse meget mere om her. Den er også i artiklen om Stresshåndtering. Denne øvelse bruger jeg til at ryste det ubehagelige af mig. Ellers sætter det sig i kroppen og forplumrer krop og sind.
Hvis stress og ubehag rystes ud af kroppen, finder man ressourcerne og energien frem igen. For at kunne finde sit fodfæste igen er det vigtigt, at få renset gammel energi, gamle følelser og gamle tanke- og handlemønstre ud. Det gør både De seks Helende Lyde og Universet ryster.
Universet Ryster slipper stress og den kan gøres mere eller mindre kraftfuldt. Så når du mærker: “Nu har jeg brug for at få styr på mit temperament!” og du er rigtig vred vil du kunne give den gas og slippe vreden gennem at ryste.
Derved transformeres den kraftige Yang til en mere rolig Yin energi. Læs om Yin og Yang her.
Denne øvelse tænker de færreste på at gøre
SMIL!!!
Jo, du læste rigtigt!
Smil… Når du smiler ægte, så vil din hjerne starte en “velværefest” i din hjerne og du vil på bare 10-15 sekunder ændre din indre tilstand og begynde at mærke velvære og glæde indeni. Læs om Smilet her.

Gør noget nyt for at få nye resultater
Hold øjnene på bolden!
Den vrede, der udfordrer dig og gør, at du ønsker at få “styr på mit temperament” knytter sig til leveren. Leveren har at gøre med din vision, din ide, dit projekt og det du “ser for dig”, det som motiverer dig i forhold til din virksomhed. Hvis du ikke er associeret med din vision eller mister modet, så forstærker det ubalancen i lever og galde. Så hold dig associeret med din drøm, dit mål, din vision og din fokuserede intention med det, du gør.
Lavpraktisk – dine tre vigtigste opgaver
Jeg tænker også, at et par ideer til at gøre noget nyt/noget anderledes kan forebygge, at stressen igen hober sig op, så det går ud over dit temperament og udløser vrede.
Mht. overspringshandlinger, så har jeg fundet en strategi, som virker for mig. Hver dag når jeg afslutter min dag, laver jeg en liste over de tre vigtigste punkter til næste dag. Det er ofte de punkter, som jeg er mest skrækslagen for at gå i gang med og derfor æder de al energi, indtil de er gjort. Om morgenen starter jeg så med dem (sætter tit min tlf til at påminde mig).
… og ros og fejring af de små skridt og succeser
Når jeg så har overstået første punkt, så giver jeg mig et klap på skulderen og roser mig selv, fejrer måske med en lille pause inden næste punkt. Generelt er jeg god til at have en struktur for min arbejdsdag. Min struktur er udsprunget af mine mål og derpå de planer, som er nødvendige for at nå målene.
Jeg er også virkeligt god til at rose mig selv efterhånden. Det er så vigtigt, at man kan være stolt af at gøre de svære ting, at man anerkender, at man gjorde noget, der føltes svært selvom det måske for andre ser let ud.
Det pres du oplever fra banken kan sagtens påvirke dit selvværd og din selvtillid. Det behøver det bare ikke – du gør jo dit bedste og selvom du kan skrue på dit bedste og nå lidt bedre resultater så er du afhængig af samfundets økonomi, afsætning osv osv osv.
Du har ikke indflydelse på andet end det du kan gøre selv og så håbe resten er med dig.

Jeg håber, du får styr på temperamentet og vendt din vrede til venlighed og glæde. Det ønsker jeg for dig og din familie!
Kærlig hilsen
Vibeke