Vibeke Fraling - definition af medicinsk Qigong lille

Medicinsk Qigong hos Vibeke Fraling Qigong Academy – grundig, sikker og virkningsfuld praksis

Indholdsfortegnelse

Hvad er Medicinsk Qigong?

Er al Qigong medicinsk Qigong?

Nej. Det er det helt korte svar. 

Men for at forklare mit nej, så lad mig definere hvad medicinsk Qigong er.

Medicinsk Qigong er en praksis, der har positiv påvirkning på din sundhed, dit helbred og dit velvære.
Vibeke Fraling, Qigong Master

Medicinsk Qigong er en del af traditionel kinesisk medicin (TCM)

Den bygger på tanken om, at energi – Qi – flyder gennem kroppen og bringer heling, balance og harmoni. Det er de tre formål og mål for at gøre Qigong.

Qi restituerer og genopbygger kroppen, balancerer tankerne og sindet. Qi i flow giver fred i følelserne og nærer din sjæl.
Når Qi bevæger sig frit og harmonisk, oplever vi vitalitet, balance, harmoni kort sagt; indre ro og fred og følelsen af overskud.
Når energiens flow blokeres eller stagnerer, kan det føre til fysiske, mentale eller følelsesmæssige ubalancer. Vi føler os drænede og udtrættede. Vi får smerter og bliver stive i kroppen

I Medicinsk Qigong arbejder vi bevidst med bevægelse, åndedræt, intention og opmærksomhed for at genskabe og vedligeholde balancen i energisystemet. Det er en praksis, der støtter kroppens naturlige evne til at regulere sig selv, og som gennem regelmæssig træning kan have en mærkbar, positiv indvirkning på både sundhed og livskvalitet.

Medicinsk Qigong - del after CIH

Complementary Integrative Healthcare – CIH

Komplementær og integrativ sundhedspleje dækker over praksisser og behandlingstilgange, som suppleres med eller integreres i den etablerede sundhedspleje. Det kan fx være bevægelsesformer, åndedrætsteknikker eller energiarbejde, som understøtter kroppens og sindets evne til at finde balance og styrke.

Ifølge World Health Organization (WHO) er området ”traditional, complementary and integrative medicine” et vigtigt supplement til sundhedssystemet og arbejdes med på globalt plan for at sikre evidens, kvalitet og sikkerhed.

I USA har National Center for Complementary and Integrative Health (NCCIH) ansvaret for forskning og information om netop komplementær og integrativ sundhed.

Hvorfor Qigong kvalificerer som komplementær & integrativ sundhedspleje

Qigong er som nævnt en praksis, der arbejder med bevægelse, vejrtrækning, bevidst opmærksomhed og energi-flow. Disse understøtter helhed, balance og forebyggelse. Når man i forskningen ser på Qigong-studier, tegner der sig et billede af, at praksissen ikke kun er “velværefremmende”, men at den også viser målbare effekter på helbred, velvære og funktion.

Registreret Alternativ Behandler

I Danmark har vi RAB = Registrerede Alternative Behandlere.

RAB-ordningen er en frivillig registreringsordning i Danmark, som gør det muligt for alternative behandlere at blive registreret som «registreret alternativ behandler (RAB)» inden for en bestemt behandlingsform.
Formålet er at skabe øget gennemsigtighed og tillid for brugere af alternativ behandling, sådan at man som klient lettere kan se, om en behandler har en grunduddannelse og følger krav om god klinisk praksis. 

Det er brancheforeninger, der ønsker at godkende deres medlemmer efter RAB-ordningen, som ansøger til Styrelsen for Patientsikkerhed. Foreningen skal opfylde en række krav for at kunne registrere alternative behandlere. Titlen «RAB» er beskyttet. Det betyder, at behandlere der ikke er registreret via en godkendt forening, ikke må bruge betegnelsen «registreret alternativ behandler (RAB)».

Qigong Practitioner kurset ved Vibeke Fraling Qigong Academy er godkendt til at give RAB medlemmer point. 

RAB godkendelse for medicinsk Qigong - Qigong Practitioner

Erfaring fra en Qigong Practitioner med hjertesygdom

Et konkret eksempel på Medicinsk Qigongs potentiale kommer fra en deltager på kurset Qigong Practitioner, der delte sin personlige erfaring i 2022.

Efter en periode med alvorlig hjertesygdom – herunder arytmi, forstørret hjerte, hjerteflimmer og hjertesvigt – begyndte han forsigtigt at praktisere Qigong, åndedrætsøvelser og meditation som supplement til sin medicinske behandling.

Han oplevede markant bedring over månederne: bedre vejrtrækning, mere energi og en roligere puls. Efter et halvt års daglig Qigong viste en MR-skanning, at hjertet kun var ubetydeligt forstørret, og pumpefunktionen var forbedret fra 23 % til 30 %.
Lægerne var overraskede over udviklingen og kunne ikke forklare forbedringen ud fra den medicinske behandling alene.

“Qigong har uden tvivl været en meget vigtig del af min foreløbige bedring.
Qi Gong er grunden til, at jeg har haft det meget bedre, end jeg burde.
Qi Gong har givet mig mental ro i tiden med frygt for at dø.”

— Pierre, Qigong Practitioner

Denne oplevelse illustrerer, hvordan Medicinsk Qigong kan fungere som en komplementær og integrativ tilgang, der understøtter både fysisk og mental restitution — i tæt samspil med konventionel behandling.

Hvilken videnskabelige fund/evidens findes der?

Her er nogle af de væsentligste fund fra forskningen i Qigong som værende medicinsk:

En oversigtsartikel viste, at der findes en betydelig mængde kliniske studier på Qigong – herunder 705 randomiserede kontrollerede forsøg og 47 systematiske reviews. Læs kilde her.

  • I en systematisk gennemgang fandt man, at Qigong og Tai Chi viste dokumenterede sundhedsmæssige fordele – fx for kredsløb, fysisk funktion og mental sundhed. Læs kilde her.

  • Specifikt for stress, angst og depression viser studier, at Qigong kan have positiv effekt. Et review konkluderede, at Qigong terapeutisk er effektivt til at håndtere stress og depressive symptomer. Læs kilde her.

  • På helbreds­parametre som søvn har man set meta-analyser, fx at “Health Qigong” forbedrede søvnkvalitet hos voksne både med og uden sygdom. Læs kilde her.

  • For tilstande som forhøjet blodtryk (hypertension) er der fund: Qigong har vist moderat effekt på blodtryk. Læs kilde her.

Hvorfor er Medicinsk Qigong vigtig?

Moderne liv skaber ofte stress, spændinger og uro – både i kroppen og i sindet. Medicinsk Qigong hjælper dig til at finde tilbage til din naturlige rytme, styrke og balance.
Gennem bevidste, rolige bevægelser lærer du at:

Medicinsk Qigong er dermed en vej til forebyggelse, heling og personlig udvikling. Den giver dig konkrete redskaber til at passe på dig selv og støtte din egen sundhed – hver dag.

Du kan desuden læse om de 10 fordele ved at gøre Qigong.

Klik på billedet for at læse artiklen

Hvordan praktiseres Medicinsk Qigong?

Mange tænker, at medicinsk Qigong forudsætter indgående viden om energibaner/meridianer og de til tider indviklede sammenhænge, der er i de fem elementer i TCM. 

Men medicinsk Qigong kan også tilgås anderledes. Det er et af de punkter som Qigongsystemer og tænkninger verden over kan være uenige om. Du kan læse om tænkningen i Kolibri Qigong, som Vibeke Fraling Qigong Academy står for her

Qi kan ikke destrueres, den kan transformeres samt transmuteres og den kan obstrueres i sit flow. Hvis flow af Qi obstrueres vil der være for meget energi et sted og mangle energi et andet sted. Det er lidt som en dæmning, der holder vandet tilbage. i nogle tilfælde kan en dæmning give mening, men i kroppen kan en dæmning svare til fx spændinger i kroppen, som fx fører til uhensigtsmæssig kropsholdning. Disse fører måske til smerter og/eller ændring i oplevelsen af livskvalitet og livskraft. Dette svækker immunforsvaret. 

I Kolibri Qigong er grundidéen, at vi skaber forudsætningen for flow af Qi og dermed vil Qi finde sit optimale flow og naturligt bringe heling, balance og harmoni krop, sind og ånd. 

Medicinsk Qigong i praksis i Kolibri Qigong

I praksis kan medicinsk Qigong opnås gennem fire meget enkle og alligevel krævende aspekter, hvor den ene fører til den næste og hvor man ikke kan skippe en eneste uden at fjerne den medicinske del af Qigongen. Det er det allervigtigste i opbygningen af sundhed og velvære i Kolibri Qigong. Det er som et fundament for alt andet. Meget lige tanken om en sund sjæl i et sundt legeme. 

De fire parametre, som er forudsætningen for medicinsk Qigong er fundamentet i al Qigong i Vibeke Fraling Qigong Academy. Disse fire parametre vil desuden fremme balancering af flow af Qi i kroppens meridianer.

De fire parametre er:

Medicinsk Qigong og Wuji og alignment

1. Alignment – justering af kroppen

Du bringer kroppen i lod og balance, så led, muskler og bindevæv kan støtte hinanden naturligt. Når kroppen er i alignment, kan Qi flyde frit. Læs fx om Wuji Stance her.

Medicinsk Qigong og Wuji og centrering

2. Centrering – kontakt med dit indre midtpunkt

Du forbinder dig med dit center, både fysisk (midt i kroppen) og mentalt (din indre ro). Centrering skaber nærvær og balance mellem aktivitet og stilhed. Dette parameter er knyttet til åndedrættet, som understøtter fx bevægelse og “rytme” i krop og sind. Læs om åndedrættet og hjernebølger her. 

Medicinsk Qigong og Wuji og grounding

3. Grounding – forbindelse til jorden

Du mærker underlaget under dine fødder, lader vægten fordele sig og føler stabilitet. Grounding skaber tryghed og forankrer dig i nuet. Når du oplever mindfulness så slipper tankemylder og indre uro og du kan genlære ro i nervesystemet

Medicinsk Qigong og Wuji og flow af Qi

4. Flow af Qi – fri bevægelse af energi

Når alignment, centrering og grounding er på plads, kan energien flyde naturligt gennem kroppen og ud i feltet omkring dig.
Dette flow styrker immunforsvaret, giver livskraft, varme, ro og glæde – og gør Medicinsk Qigong til en dybt virkningsfuld praksis. Det er de tre formål og mål for at gøre Qigong

Medicinsk Qigong og Wuji og flow af Qi tekst

Hvem kan have gavn af Medicinsk Qigong?

Medicinsk Qigong er for alle – uanset alder, form eller erfaring.
Den kan praktiseres stående, siddende eller liggende og tilpasses den enkeltes behov.
Særligt mange oplever gavn, hvis de:

  • lever med stress, smerter eller træthed,
  • ønsker at styrke kroppen naturligt,
  • savner indre ro og balance,
  • har behov for egenomsorg og fordybelse,
  • arbejder med mennesker og har brug for at forebygge sekundær traumatisk stress.

Medicinsk Qigong passer perfekt ind i CIH’s filosofi ved at være en praksis, der både er forankret i traditionel visdom og understøttet af moderne forskning.

Medicinsk Qigong kan styrke konventionelle behandlinger og tilbyde alternative tilgange til sundhedsproblemer, samtidig med at det understøtter forebyggelse, egenomsorg og livskvalitet.

Juvenal var en romersk Satiriker ca. 55 – ca. 135 efter KF. Han bruger denne linje som en del af en kritik af menneskers ønske om materiel status, berømmelse eller skønhed – han mener, at hvis man skal bede til guderne, så bør man bede om det, der virkelig gavner: en sund sjæl i et sundt legeme.

Du kan gøre Medicinsk Qigong med mig:

7 dages Qigongpraksis🌼 online

ved tilmelding til nyhedsbrevet. 0 kr.

Velkommen til 7 dages Qigongpraksis🌼

Har du brug for mere overskud, mere indre ro – og en måde at passe på dig selv, som føles naturlig og meningsfuld?

Så er dette 7 dages Qigongpraksis forløb i Qigong måske lige det, du har brug for:

  • Ingen præstation ✔️
  • Ingen forventninger ✔️
  • Kun rolige bevægelser ✔️
  • Dybe åndedrag ✔️
  • og en ny måde at være i din krop på ✔️

Forløbet begynder med det samme efter tilmelding og du kan streame til dit smart-TV.

Gør Medicinsk Qigong med mig i WebQigong medlemsklubben

WebQigong feedback-2

I WebQigong kan du træne Qigong med mig som instruktør til videoer, præcis når og hvor det passer dig. Uanset om du er hjemme, på kontoret eller på farten, er din Qigong-praksis altid tilgængelig

Du finder over 300 programmer fra få minutter til 90 minutter. Desuden meditationer og medlemsbonusser. 

Månedlig pris 147 kr. Du kan spare ved at tegne halvårligt eller helårligt medlemskab.

Du kan lære Medicinsk Qigong :

Qigong Practitioner kombineret online og live

Medicinsk Qigong - Qigong Practitioner - udfører Taichi Qigong Shibashi set 1
Qigong Practitioner er et online kursus med 15 timers video undervisning fordelt på 7 moduler. RAB godkendt med 15 timer. Dertil 2 dages (15 timer) Live Qigong fordybelse i 5 Basis Qigong øvelser og de 18 Taichi Qigong Shibashi set 1 øvelser. 
Tak fordi du læste artiklern Vibeke Fraling

Tak fordi du læste artiklen

Du må meget gerne dele denne side

 

Med venlig hilsen

Qigong Master Vibeke Fraling 

Facebook
LinkedIn
International Qigong dag cover - One world-one breath

International Qigongdag 2026

Det officielle og Vibeke Fraling Qigong Academys logo for International Qigongdag Om International Qigongdag 2026 International Qigongdag 2026 – lørdag 25/4 i tidsrummet kl. 10.00-12.00. Læs

Læs mere »
6 dages Valentinsudfordring - fem minutter dagligt

Valentinsudfordring med Qigong

Valentinsudfordring med Qigong Valentinsudfordringen med Qigong er et seks dages ritual, der fokuserer på hjertemeditation og selvomsorg. Gennem daglige øvelser på fem minutter kombineres åndedræt, visualisering og nervesystemsregulering for at

Læs mere »

Få mere ro, energi og balance - KUN 10-15 minutter Qigong om dagen. Prøv mine 7 dages Qigongpraksis🌼 nu (0 kr)

.