Føler du dig træt hele tiden?
Træt hele tiden, du ved “slæbe fødderne henover gulvet” træt hele tiden! Sådan havde jeg det!
Kender du eller en du kender det, at man er træt hele tiden? Eller at trætheden pludselig vælder ind over dig, drænende, invaliderende, tidsrøvende. Al energi forlader dig fuldstændig. Og efterlader dig måske endda svimmel eller i hvert fald tung, ugidelig og utilpas.
Måske genkender du ikke trætheden på alle disse punkter, men måske på nogle af dem. Måske er du bare lige træt, når du vågner om morgenen som da du gik i seng om aftenen? Måske er du bare for træt til at gøre andet end det allermest nødvendige. Så det der med oplevelser og hygge med din partner, familie eller venner er der ingen energi til? Så du ender med at føle dig endnu mere TRÆT HELE TIDEN?!
Træt hele tiden, resten af dit liv eller bare for en periode?
Måske har tanken strejfet dig, om det er sådan resten af dit liv vil være? Eller om det var alt, hvad livet kunne tilbyde dig? Om du overhovedet slår til som menneske, som partner, forælder eller ven? Om du resten af dit liv vil føle dig træt hele tiden?
Måske bekymrer du dig, om du nogensinde får energien igen og slipper af med trætheden? Om du igen kommer til at få dig et liv, hvor du kan huske mere end et splitsekund frem og tilbage i tiden.
Måske drømmer du dig tilbage til, dengang du både kunne huske og koncentrere dig uden anstrengelser? Til dengang hvor du rent faktisk havde energi til at motionere og vedligeholde bare en lille smule kondition og muskelmasse. Dengang du havde et liv!
Er du træt hele tiden af at være træt og køre i en følelsesmæssig rutsjebane?
Måske overvældes du af følelser, når trætheden er størst? Ikke bare af dårligt humør, men af vrede og irritation over at være træt hele tiden? Men også følelsen af ikke at slå til, være trist, opgivende, magtesløs, og svag?
Måske har du endda haft følelsen af, at det var lettere bare at give op? Al denne frustration og afmagt giver dig måske endda lyst til at isolere dig og bare være alene? Måske skammer du dig over, hvordan du har det og over at være træt hele tiden? Over at du ikke “bare” kan være “normal”?!
Måske breder panikken sig i kroppen på dig, så snart trætheden melder sig? Især på tidspunkter, hvor den absolut helst skulle holde sig laaangt væk. Og når du ligger i sengen og stirrer op i loftet om natten og tænker “neeej, jeg skal altså sove, min krop og hjerne trænger til det!”
Du ønsker måske, at du kunne ændre dit søvnbehov, din evne til at sove eller til at fordele kræfterne bedre.
Måske forstyrrer smerter eller uro i kroppen dig. Uanset, ønsker du måske noget så ydmygt som bare en enkelt nats søvn og dermed at vågne op og føle dig udhvilet.
Måske ønsker du at få nogle gode søvnvaner, så middagsluren ikke stjæler muligheden for den godgørende nattesøvn.
Træt hele tiden af IKKE at SOVE GODT?
Måske ønsker du at ændre din tankegang, så tankerne ikke kredser om træthed, at være træt hele tiden eller din mangel på energi?
Måske kunne det bare være så skønt at have energi til bare lidt. For derefter at få energi til lidt mere og derpå lidt mere og så lige lidt mere igen? Gradvist slippe af med trætheden og få energi til at leve dit liv igen?
Jeg har været der – lige der i alt det, jeg lige har beskrevet for dig. Og jeg kom ud af det. Jeg sover en HEL nats godgørende søvn nu. Jeg har så meget energi, at jeg er overrasket over, hvor meget jeg overkommer. Jeg er singlemor med selvstændig virksomhed, tre børn, som får individuel tid med mor og en god vennekreds, som jeg ser en del til! Lige til at brække sig af ikke!
Misundelig! Det ville jeg være! Det VAR jeg DENGANG! Jeg var misundelig på alle der orkede noget så simpelt som at opretholde en døgnrytme. Du ved, det med at komme i bad hver morgen og ikke først til eftermiddag eller aften eller næste dag…. Jeg var bare så forbandet træt hele tiden…
Du skal nok få at vide, hvad jeg har gjort for at slippe af med trætheden. Men først vil jeg lige fortælle dig lidt om, hvad træthed er sådan set fra den naturvidenskabelige vinkel.
Hvad er træthed sådan naturvidenskabeligt set?
Egentlig er træthed en helt naturlig tilstand i kroppen, som er til stede på relativt bestemte tidspunker i løbet af døgnet. Der er to faktorer, som styrer vores søvnbehov og dermed vores træthed. Den ene er døgnrytmen og den anden er søvnpresset, som egentlig kan forstås som træthed. Lad os se på søvnpresset først.
Søvnpresset
Søvnpresset, som vi almindelige dødelige kender som tiltagende træthed. Trætheden kan være tiltagende enten i løbet af dagen eller over en længere periode. Den skyldes en ophobning af signalstoffet Adenosin i hjernevindingerne.Adenosin er et signalstof, som har indflydelse på vores hjerterytme og er derfor vigtigt i kroppen. Adenosin ophober sig dog i vores hjerne i de vågne timer og nedbrydes, når vi sover. Det kan opleves som en forgiftning af hjernen, når Adenosin ophobes og derved opleves træthed.Så snart søvnen indfinder sig begynder nedbrydningen af Adenosin. Får man tilstrækkeligt med søvn bliver al Adenosin nedbrudt, men får man ikke nok søvn, vil der være en rest tilbage og denne rest vil betyde, at man føler sig træt om morgenen efter at have sovet.Døgnrytmen
Døgnrytmen er med til at styre, hvornår man er træt. Døgnrytmen kaldes også det cirkadiske system eller den cirkadiske rytme. Denne teori er fremsat af døgnrytme-forskeren Franz Halberg fra University of Minnesota. Ordet cirkadisk består af to ord; “cirka” som kommer af cirkus fra latin og kan oversættes med kreds og “disk” som kommer af det latinske dies og betyder dag. Cirkadisk betyder altså rundt om dagen = døgnrytme.
Døgnrytmen fungerer som et indre ur. Det skifter i løbet af døgnet og i samklang med naturens rytmer som fx dagen og solen, natten og månen og selvfølgelig også med årstidernes skiften. Døgnrytmen styres af en kirtel i hjernen kaldet suprachiasmatiske kerne. Denne kirtel betegnes også som hjernens ur og hører til i den del af hjernen, som hedder Hypothalamus, som er beliggende midt i hjernen.
Næsten hver celle i kroppen har også et “indre ur”, hvis døgnrytme er ca. 24 timer og som er med til at regulere organernes indre ur. Hjernens ur er dog det overordnede ur, som styrer døgnrytmen. Da denne rytme ikke er på præcist 24 timer, justeres den dagligt.
Indenfor Traditionel Kinesisk Medicin findes en opdeling af døgnet, som er knyttet til energiens naturlige hovedflow til kroppens organer. Dette kaldes organuret. Mere om dette i en anden artikel.
Justering af døgnrytmen
Den væsentligste kilde til justering af døgnrytmen er lys. Vekselvirkningen mellem lys og mørke aktiverer produktionen af hormonet Melatonin. Melatonin er et hormon, som dannes, når mørket sænker sig og fremkalder søvnbehovet og trætheden. Det dannes i hjernen og i nethinden i øjet. Melatonin er også det hormon, der ifølge traditionel kinesisk medicin er ansvarligt for kroppens foryngelse og reparation i løbet af natten.
Et liv i “blåt lys”
Når mørket sænker sig til aften og nat øges melatoninproduktionen og fremkalder øget søvnbehov. Desværre starter denne produktion ikke, hvis man udsættes for kunstigt lys. Kunstigt lys er ofte betegnet “blåt lys”. Det kunstige lys kommer fra elektrisk lys, TV og andre elektroniske skærme. Da vi lever i et samfund, som ser TV eller er på PC, iPad eller smartphone stort set døgnet rundt vil mange af os få forstyrret kroppens Melatoninproduktion. I den vestlige verden er vi oftest kun omgivet af mørke i ca. 7-8 timer om natten, det betyder, at vi kun producerer Melatonin til 6-7 timer. Hvis vi sover med lyset tændt kan det få Melatonin produktionen til at falde eller standse helt, så vi har svært ved at sove.
Det er dog kun det blå lys, som forstyrrer Melatoninproduktionen. For at man kan nå at producere nok Melatonin til at sove, bør man undgå dette lys ca. to timer før sengetid. Det kan man fx gøre ved at slukke al kunstigt lys og alle skærme ca. to timer før sengetid, men da det ikke altid harmonerer med vores livsstil, kan man i stedet benytte søvnbriller to timer før sengetid. Søvnbrillens glas blokerer det blå lysspekter, således at Melatonin produktionen ikke forstyrres. Disse briller kan også bruges for at mindske gener ved jetlag. Du kan læse mere om søvnbriller her.
Vores indre ur styrer mere end vi tror
I tidligere tider, hvor vi mennesker selv skulle skaffe føde ved at jage. Her taler jeg ikke om at jage gode tilbud efter ugereklamerne, men om at jage og nedkæmpe et bytte. Da var årstiderne en naturlig del af vores livs- og døgnrytme. Årstiderne havde indflydelse på, hvilke dyr, vi kunne jage og hvilken anden føde vi kunne indtage. Det er således også fra årstidernes påvirkning med mere mørke og sværere tilgang til føde, at vi “går lidt i hi” og bliver mere inaktive og trætte i vinterhalvåret. Foråret derimod betyder længere lyspåvirkning og derfor begynder vi at vågne op og få mere energi og mod på det hele igen.Motion
Motion nævnes igen og igen som en hjælp til bedre søvn og mindre træthed. Når vi motionerer udskilles signalstoffet Serotonin. Det hjælper os med at holde os igang og aktive. Når musklerne aktiveres i forbindelse med motion, udløser det Serotonin i hjernen. Serotonin er et signalstof som også påvirker humøret positivt.
Den ene opdagelse om Serotonin
Forskere har dog gjort to meget interessante opdagelser. Den ene opdagelse er, at udmattelse og dermed træthed kan skyldes en overflod af Serotonin. Det viser sig ved mennesker, som fx i forbindelse med motion presser sig hårdt – det kan fx være ved en marathon – hvor de går i står lige før mål.
Når Serotonin udskilles i store mængder, udløser det et bremsesystem i hjernen, når belastningen bliver for stor. Denne træthed rammer ikke musklerne. Den rammer derimod hjernen og nerverne, så man ikke kan fortsætte. Serotonin fungerer altså både som en speeder og som en bremse.
Den anden opdagelse om Serotonin
Den anden interessante opdagelse er, at nogle mennesker er særligt følsomme overfor Serotonin niveauet i hjernen. Det betyder, at de hurtigere end andre reagerer på forandringer i niveauet. Stress defineret som en længerevarende belastning af kroppen og hjernen fører til, at hjernen skrumper og ikke genopbygger sig så let. Det kan du læse om her. Fald i Serotonin niveauet kan føre til triste tanker og decideret depression. Personer, som er særligt følsomme overfor Serotonin vil være særligt sårbare overfor at udvikle depression og søvnløshed.
Serotonin har direkte indlydelse på søvnen og dermed på træthed
Serotonin har stor indflydelse på produktionen af Melatonin. Pinealkirtlen i hjernen omdanner en aminosyre kaldet Tryptofan til Serotonin, denne omdannes igen til Melatonin. Melatonin opbevares ikke i kroppen. Derfor er den daglige produktion så vigtig for vores helbred og velbefindende.
Melatonin produktionen er højest mellem kl. 2.00 og 3.00 om natten. På det tidspunkt er det op til 5-10 gange højere end om dagen. Om morgenen når det begynder at blive lyst igen, sendes signal til Pinealkirtlen om at producere Serotonin, som får os til at vågne.
Serotonin og træthed
Konklusionen må være, at hvis man har svært ved at sove og har haft det længe, så kan det have stresset kroppen, så denne er overbelastet. Derved påvirkes Serotonin produktion og reaktion så man kan opleve træthed og udmattelse. Hvis man samtidig er følsom overfor Serotonin niveauet vil humøret påvirkes.
Hvad virker, når man er træt hele tiden?
Alle eksperter og alle andre har massevis af gode råd til bedre søvn og til at komme af med træthed. Nogle af dem er ok og resten virkede ikke for mit vedkommende.
Døgnrytme
For mig hjalp det rigtig meget at holde faste sengetider – det vil sige, at jeg gik i seng ved samme tid hver dag og stod op på samme tid hver dag. Jeg begyndte at lave en fast struktur. Jeg var sygemeldt med stress og skulle jo ikke noget om dagen. I den situation er det så let at få nogle uvaner med at ligge længe i sengen, ikke at få rørt sig, slænge sig på sofaen foran alt for meget bedøvende TV. Gå alt for sent i seng, fordi man håber at man så for pokker er træt nok til at sove hele natten, men nej.
Selvom trætheden oftest føltes som en regulær fjende, der inderligt ønsker at gøre ens liv til et levende helvede på Jorden, så er den største fjende ikke trætheden og de fysiske reaktioner i kroppen som følge af den.
Jeg var udmærket klar over, hvor min hund var begravet i min situation. Årsagen til min træthed var relativt til at få øje på eftersom jeg var sygemeldt med stress. Men stressen havde en årsag – MIG! Jeg var min egen største fjende! Eller rettere mit sind, mine tanker var!
Stressrespons – min årsag til at være træt hele tiden
Der findes grundliggende to typer stress; den kortvarige og den langvarige stress. Jeg kalder den kortvarige for stressresponsen. Det er den helt naturlige stress, som opstår, når man har behov for at yde en særlig kraftpræstation fx en eksamen, et projekt med en deadline eller lignende. Det kan sammenlignes med dyr i naturens behov for flugt eller kamp med en fjende. Denne form for stress er helt naturlig og i sig selv ikke et problem. Du kan læse meget mere uddybende om, hvad stress er her.
Kortvarig stress – stressresponsen
Den kan synliggøres ved eksemplet fra dyrenes verden. Når en gazelle opdager en løve på jagt, har den tre instinktive reaktioner; kæmp, flygt eller frys. Alt imens den er i sit alarmberedskab, banker stresshormoner rundt i kroppen. Disse stresshormoner skal gøre det muligt for den at præstere en enorm kraftpræstation.
Hvis gazellen vælger at flygte har den brug for stresshormoner til at få musklerne til at arbejde intensivt med at flygte.
Hvis gazellen vælger at kæmpe skal de bruges til dette.
Hvis gazellen vælger at fryse forbliver stresshormonerne i kroppen, alt imens gazellen står musestille og venter på, at faren driver over.
Hvis løven fortsætter sin vandring og faren dermed driver over, vil man kunne se gazellen ryste sig kort og meget intenst. Det gør den instinktivt for at fjerne stresshormonerne fra muskelvævet. Dette beskrives rigtig godt i Peter Levines bog Væk tigeren.
Den kortvarige stress behøver ikke at være et problem. Den hjælper os tit igennem krævende tider som eksamener, projekter med deadline osv. Den kortvarige stress bliver kun problematisk, hvis den forbliver i systemet og dermed går over til at være langvarig stressbelastning.
Langvarig stress
Den langvarige stress er stress, som har været til stede i en periode på uger eller måneder. På den tid, vil kroppen belastes af stressresponsen med mange forskellige symptomer til følge.
- bl.a. forhøjet blodtryk, øget pulsfrekvens, ubalance i blodsukkerer, dårligt fungerende immunsystem.
- I hjernen påvirkes signalføringen, hos langvarigt stressede ses skrumpninger i hukommelses- og koncentrationscentrene i hippocampus samt i følelsescentret i amygdala. Dem kan du læse mere om her.
- Psykisk vil følelserne præges af ulyst, angst, afmagt, opgivenhed, depressive symptomer, irritabilitet, koncentrationsbesvær, aggressivitet, nervøsitet, nedsat hukommelse, impulsivitet, rastløshed, nedsat sexlyst, forvirring, ubeslutsomhed, nedsat humoristisk sans, humørsvingninger og håbløshed.
- Fysisk ses hovedpine, hjertebanken, diarré, svimmelhed, mavesmerter, muskelspændinger og muskelsmerter, træthed, kvalme, åndedrætsbesvær, svedeture, forstoppelse, hyppig vand- ladning, brystsmerter, sure opstød samt kolde fingre og fødder.
- Den daglige adfærd kan ændre sig i form af søvnproblemer, øget brug af stimulanser, som rygning, alkohol, mad eller af appetitløshed, nedsat fysisk aktivitet, ligegyldighed over for eget udseende, distancering fra andre. (kilde: Sundhedsstyrelsen)
Hvad styrer stress i kroppen?
Vores nervesystem (det autonome) er baseret på en vekselvirkning imellem to styrende dele: det sympatiske og det parasympatiske. Den sympatiske del står for aktivitet og præstation og den parasympatiske del for genopbygning/restitution, hvile og fordøjelse, det vi kort kan kalde “hvileperioder”.
Du kender sikkert til at have været til træning og give den bare en lille ekstra skalle. Bagefter er man træt og måske er kroppen øm og man vil bare slappe af. Det er fordi, vi instinktivt ved, at nu skal kroppen hvile for at restituere/genopbygge sig.
Hvis vi er i en stressrespons, får vores krop ikke den nødvendige tid til at restituere og fordøje mad, hvorfor vi vil tage på. Den får heller ikke den nødvendige tid til at genopbygge skadede celler/væv. Den får heller ikke den nødvendige tid til holde kroppen og immunforsvaret stærkt. Mange har prøvet at blive forkølet hver gang de får fri til ferie – det er faktisk et tegn på, at kroppen har været belastet lidt mere end godt er.
Overbelastning af kroppen
Overbelastning af kroppen svarer til en stressreaktion, men er ikke ensbetydende med, “at man har stress”. Det betyder blot en for stor belastning over for lang en periode.
Når man er træt hele tiden tyder det på, at søvnen ikke er tilstrækkelig i kvalitet eller mængde. Derved renses hjernen ikke tilstrækkeligt for Adenosin og kroppen renses tilsvarende utilstrækkeligt for affaldsstoffer. Stofskiftet er ubalanceret, hvilket vil afstresse sind og følelser. Ligesom kroppen heller ikke får genopbygget skadede/belastede celler optimalt. Det betyder tendens til “slitageskader” på fx bevægeapparatet; arme, ben og ryg.
Når man er træt hele tiden, er der stor sandynlighed for, at det skyldes alt for få og korte “hvileperioder”. Vi “sidder fast” i det sympatiske nervesystem og derved er vi ikke i stand til sove en god nok nattesøvn eller opretholde et acceptabelt energiniveau.
Når motionen gør det værre?!
Vi bliver tudet ørerne fulde med, at motion hjælper mod træthed. Heldigvis er flere og flere begyndt at få øjnene op for, at det kun er en delvis sandhed. Det er nemlig ikke en hvilken som helst form for motion, der vil hjælpe. Den form for motion, som får pulsen op og aktiverer en reaktion i kroppen, der svarer til stressresponsen, kan overbelaste kroppen. Det er bl.a. den oplevelse, som forskerne opdagede omkring Serotonin. Den reaktion, som nogle oplever ved pludselig udmattelse.
Den motion, som er gavnlig, når man er træt hele tiden og er i stressrespons er motion, som fremmer et skift til det parasympatiske nervesystem. Det sker fx ved Qigong. Motion som nærmere er mindfulness i bevægelse er effektivt til at afspænde, udstrække og styrke kroppen og samtidig skabe ro i sindet. Samlet bringes der balance både fysiologisk, følelsesmæssigt og tankemæssigt.
Qigong aktiverer det parasympatiske nervesystem, hvileperioden. Derved bliver der ro på stressrespons, energi og tid til at genopbygge kroppens celler og fordøje maden. Sindet bliver roligt fordi Amygdala beroliges af Hippocampus. Det kan du læse mere om her.
Qigong er den type motion, som fremmer genopbygning af Hippocampus og dermed en heling af hjernen efter stress. Dette kan du også læse om under neuroplasiticitet her.
Hvad gør man så for ikke at være træt hele tiden?
Hvis trætheden skyldes et overaktivt sympatisk nervesystem, er det faktisk ganske enkelt. Det handler om valg.
Valg #1
Det valg, som er fuldstændigt afgørende at træffe er at gøre noget andet end man plejer. Albert Einstein definerede sindssyge, som at gøre det samme igen og igen og stadig forvente et nyt resultat. Dengang han formulerede det sådan, var sindssyge mere i forståelsen af idioti end i reel sygdom i sindet.
Hvis du ønsker et nyt resultat, må du gøre noget nyt. Du må gøre det, der virker og det der skal til – UANSET!
Det var faktisk en indsigt, jeg fik en morgen, hvor jeg sad og havde frygtelig ondt af mig selv og smågræd lidt. Pludselig så jeg nærmest mig selv udefra og fik tanken, at “hvis du vil se dig selv som vinder, er du nødt til at gøre som en vinder”. Og så kom jeg i tanke om ovenstående. Og så fik jeg lavet min morgen-Qigong! Du kan læse om den indsigt og den morgen her.
For mig var løsningen til at starte med noget så simpelt som 5-10 minutters Qigong 1-3 gange dagligt lagt helt fast på bestemte tidspunkter, så jeg ikke skulle til at beslutte, om det var nu eller om lidt. Næ, jeg satte min telefons vækkeur til at ringe og så var det bare igang.
Valg #2
Gør det let og enkelt! Kiss – modellen med at gøre det enkelt og den tænkning vi finder i Qigong med “Less is more” vil sikre oplevelsen af succes.
Start med den letteste øvelse til at skifte fra det sympatiske til det parasympatiske nervesystem – Qigong åndedrættet. Du har altid dit åndedræt i nærheden – ellers ville du formentlig ikke læse denne tekst lige nu. Og det at lære at trække vejret hensigtsmæssigt har været den allervigtigste øvelse for mig til at standse stressrespons og alt for mange trælse tanker, der bare fodrede min stress. Du kan læse om stresshåndtering lige her.
Qigong Åndedrættet
Når man trækker vejret i Qigong åndedrættet aktiveres mellemgulvsmusklen Diafragma. Den adskiller lunger fra maveområdet og ligger i underkanten af ribbenskanten mod maveområdet. Når diafragma aktiveres sende et signal til hjernen om at der er “ro på” og derved sænkes stressresponsen. Der sendes ikke længere stresshormoner ud i blodbanen og det autonome nervesystem foretager et skift fra den sympatiske del til det parasympatiske del. Dette skifte betyder at krop, sind, og følelser får en “hvileperiode”, hvor genopbygning og fordøjelse kan finde sted langt mere optimalt.
Qigong åndedrættet er desuden den hurtigste vej ind i kroppen og ind i nuet. Det bliver derved meget lettere at være nærværende. Når man er nærværende er man langt mere rolig og det afstresser krop og sind. For at træne evnen til nærvær kan man holde fokus på åndedrættet og lægge mærke til hvordan maven bevæger sig udad på indånding og tilbage mod rygsøjlen på udånding. Hver gang man opdager, at tankerne vandrer flytter man venligt sit fokus tilbage til åndedrættet. Koncentrationsevnen er som en slap muskel, der langsomt, nænsomt og venligt skal genoptrænes.
Du kan gøre øvelsen her sammen med mig
De to valg jeg nævner er alfa og omega for at kunne få en bedre søvn, så du ikke er træt hele tiden. For nogle vil det langt fra være nok at lave Qigong åndedrættet og det var det heller ikke for mig. Men det er en rigtig god og effektive bremse af stressresponsen, så man ikke behøver at lade sig vælte, når man af den ene eller anden årsag bliver presset.
Jeg bruger Qigong åndedrættet bevidst mange gange i løbet af dagen – det er blevet en god vane, hvor jeg kan holde en bedre balance i mit liv.
Jeg har indtalt en meditation med fokus på Qigong Åndedrættet. Den kan anvendes, når det passer ind i din dag og den kan også bruges at falde i søvn til. Du kan købe den lige her.
Jeg er ikke længere træt hele tiden
Mit største problem har været tanker præget af frygt, angst og katastrofe. Og disse tanker var der rigtig meget tid til at tænke, når jeg vågnede om natten. Jeg havde konstant en forventning om, at noget forfærdeligt ville ske og det bragte mig i en konstant stress. Det er ubalancen mellem de to dele af hjernen – Hippocampus og Amygdala, som du kan læse om her.
Qigong har lært mig at være i nuet og at skabe ro. Så når jeg er små-stresset og har været overbelastet/overstimuleret så renser jeg krop og sind med Qigong. Det er her jeg stille og roligt kommer ned i tempo, får trukket vejret, skriftet til det parasympatiske nervesystem og begynder at mærke roen og dermed ændrer karakteren af mine tanker sig også. Fra at være frygtfyldte og hektiske får jeg ro og begynder at føle indre glæde og mildhed og tillid til at alt er godt nok, det hele skal nok gå godt. Shibashi serien er en af de bedste til at skabe den ro, indre glæde og tillid.
Jeg har virkeligt fået genoptrænet min evne til at holde mit fokus og koncentrere mig. Det betyder, at når katastrofetankerne begynder at melde sig, så gør jeg Qigong åndedrættet og nogle af de andre Qigong øvelser, som hjælpe mig med at flytte fokus fra tankernes selvsving til at mærke kroppen og få ro på.
Samtidig har jeg sluppet smerter fra kroppen, som følge af mit stressoverbelastede nervesystem. Og eftersom mit system er følsomt overfor pludselige og overvældende mængder af serotonin passer Qigong godt som min moritonsform.
Qigong hjalp mig
I den tid jeg har brugt på at blive rask efter stress har Qigong været mit vigtigste redskab. Jeg har især haft glæde af serien Taichi Qigong Shibashi, som var den første. jeg lærte og som er vidunderlig og eminent til at skabe balance i krop og sind. Den er faktisk skabt til at få vores nervesystem til at skifte til den parasympatiske del. Det er 18 øvelser, som både er komplet kropstræning af hele kroppen og som også bringer ro i sindet(tankerne) og i følelsen af at kunne slappe af og tillade roen at sænke sig indeni. Du kan læse mere om den her.
Du kan lære Shibashi via et 10 ugers online forløb jeg har. Det hedder Qigong Practitioner og du kan læse mere om det her.
Jeg vælger bevidst at gøre det, som får mig til at have det godt – og jeg er slet ikke træt mere, men sover fantastisk. Det ønsker jeg for dig også.
Hvis et kursus ikke er noget for dig – så prøv medlemsklubben WebQigong, hvor du kan GØRE Qigong med mig på skærmen. Eller find en cert. Qigong Instruktør nær dig.
