Adventskalender med Qigong
Julen er en tid, der kan opleves ret kompleks.
Der er juletraditioner af mange forskellige slags. Nogle traditioner stiller krav om at være social. eller om at vi skal spise særlige retter. I forbindelse med flere juletraditioner sidder vi stille i lang tid ad gangen. Og så rummer julen også årets mørkeste dag.
Der er nok, der kan udfordre på forskellig vis.
Personligt elsker jeg julen. Og hvis jeg kan slippe afsted med det hører jeg gerne julemusik fra uge 42 til og med januar. Jeg pynter til jul lige før første søndag i advent.
Første søndag i advent har vi tradition for familiehygge allesammen. Vi mødes med forskellige temaer. Enten laver vi konfekt. Eller også bager vi småkager. Nogle år laver vi juledekorationer eller også mødes vi blot til en gåtur og julegløgg med æbleskiver. Det skal passe i alles kalendre og med hensyn til det overskud, som hverdagen med studier, job og fritid giver mulighed for. Vi skal være sammen, fordi det giver mening og giver god energi.
Du får ved tilmelding til nyhedsbrevet adgang til årets Adventskalender med Qigong, som kan give dig god energi til Julen og til Julens udfordringer.
Hver søndag i advent kl. 6.00 modtager du en mail med åbning til dagens adventskalender. Sidste tilmelding 20. december kl. 6.00. Adgangen til alle fire adventskalenderøvelser lukker en uge efter Jul; til Nytår.
Temaer for Adventskalender
- 1️⃣ Fordøjelse 🎁
- 2️⃣ Energibobbel 🎁
- 3️⃣ Kondition 🎁
- 4️⃣ Lys i mørket 🎁
1️⃣ Fordøjelse 🎁
Første tema i årets Adventskalender med Qigong er fordøjelse.
- I juletiden spiser vi måske mere end vanligt.
- Vi spiser måske også noget andet end vi plejer.
- Vi spiser måske også på andre tidspunkter end vi plejer.
Fordøjelsen har stor betydning for vores velvære. Derfor får du på første søndag i advent adgang til en Qigong øvelse, en Qigong Energizer, som stimulerer og balancerer fordøjelsen. I TCM/Traditionel kinesisk Medicin, som Qigong er en del af har fordøjelsen også med fordøjelsen af livsoplevelser at gøre. Læs om TCM her. Dermed handler fordøjelsen ikke blot om den mad, vi spiser, men også om den balance vi har mellem at yde og nyde samt det velvære maden skal være og give. I TCM er det vigtigt at nyde maden. Det er faktisk vigtigere end den kvalitet maden har. Det at nyde maden og på rette vis stimulere fordøjelsen, kan betyde, at vi optager næringen bedre. Det gælder både den fysiske næring og den energimæssige næring fra maden.
Fordøjelsen har betydning for kvalitet og kvantitet af den Qi (livskraft) vi har. Læs om Qi her
2️⃣ Energibobbel 🎁
Den anden søndag i advent temaet i årets adventskalender en Qigong Energizer med fokus på din energibobbel.
Mange er udfordret af at skulle være sociale og sammen med mange mennesker. Energiboblen er et redskab til lettere at kunne være sammen med andre mennesker.
Qigong har fokus på at kultivere livskraft = energi = Qi. Når vores Qi er stærk styrker den kroppen inden og udenom. Nærmest som et skjold eller som at stå i en beskyttende energibobbel. Denne boble kaldes Wei Qi field og du kan læse mere om den her.
Qigong er alle dage blevet anvendt som et redskab til personlig og spirituel udvikling. Dette begreb kaldes Indre Alkymi og handler om at skabe gylden nektar = Qi. Læs om indre alkymi her.
Nei Gong er den Qigong, som har særligt stort fokus på de indre transformationer og den gyldne nektar. Den kan du læse om her.
3️⃣ Kondition 🎁
Tredje søndag i advent er fokus i årets adventskalender på konditionen.
Mange oplever sig tungere end vanligt i forbindelse med julemåneden. Det skyldes ofte julemaden, som kan være lidt mere tung, end vi er vant til. Det kan også hænge sammen med, at vi i vinterperioden måske bevæger os mindre end i de lyster måneder. Derfor får du adgang til en øvelse, som sætter pulsen lidt og dermed fokuserer på konditionen. Læs om kondition og Qigong her.
Qigong er let til moderat pulstræning og styrker både hjerte, lunger, muskler, bindevæv og knogler. Læs om Qigong som moderat pulstræning her.
4️⃣ Lys i mørket 🎁
Den fjerde søndag i advent er lys i mørket tema i årets adventskalender.
Julen falder i årets mørkeste måned og lige før Jul har vi årets korteste og mørkeste dag. Nogle påvirkes mere end andre af den mørke tid. Denne adventsøvelse fokuserer på visualiseringen om lys. Lyset er den gyldne nektar, Qi. Denne lysende nektar vitaliserer krop og sind. Den bringer balance i tanker og følelser. Den trænger ind i og vitaliserer alle kroppens celler.
Lyset er det modsatte af mørket. Lyset er Yang og mørket er Yin. Balance er tilstedeværelse af begge i kontinuerlig vekselvirkning. Læs om Yin og Yang her.
I TCM er julen midt i vinteren. Årstiden vinter handler om at trække sig lidt tilbage i “hulen” for at samle kræfter, restituere. Vi har brug for at være meget mere end at gøre i den mørke tid. Når vi giver os selv tid til at VÆRE i den mørke tid, så “brænder vi ikke vores lys i begge ender” eller “brænder ud”. Læs mere om de fem elementer og årstider her.
Tilmelding til Adventskalender herunder
Tilmeld dig nyhedsbrevet i formularen til højre/herunder. Straks efter tilmelding modtager du login informationer. Du kan logge ind fra menuen øverst på siden her ved at klikke på “Log in”.
Hver søndag i advent kl. 6.00 modtager du en mail med åbning til søndagens Adventskalender.
Du modtager også mine velkomstmails til nyhedsbrevet samt adgang til mine fire vigtigste daglige Qigongøvelser. Disse har du adgang til så længe du modtager nyhedsbrevet.
Sidste tilmelding til Adventskalender er 20/12.
Glædelig jul til dig og dine!
Kærlig hilsen
Vibeke