Basis Qigong Kursus - online

Basis Qigong er alt det grundlæggende i Qigong. Alt det som gør din udøvelse af Qigong endnu bedre og mere kvalificeret. Viden og øvelser, som gør en forskel i forhold til, hvordan du udfører Qigong og dermed dit udbytte af Qigong. Qigong bliver man aldrig færdig med at lære. Derfor vil jeg anbefale, at du med jævne mellemrum vender din opmærksomhed mod basis øvelserne og fordyber dig i dem endnu engang. Med Qigong skal vi ikke nå et mål. At gøre Qigong er målet.
Dette er et Basis Qigong kursus forløb med kombineret Qigong Sessioner og spørgetid med forklaring af øvelser. I nogen grad forklares anatomiske og bevægemekaniske aspekter af øvelserne.
Indhold – Basis Qigong Kursus
7,5 timers videomateriale indeholder dette Basis Qigong Kursus, som oprindeligt blev afholdt i medlemsklubben WebQigong som et fortløbende Live Basis Qigong kursus.
Der er 10 moduler med videoer. Der er for hvert modul en video med ca. 30 minutters Qigong, instrueret af Vibeke Fraling. Desuden en video med spørgetid, hvor jeg uddyber aspekter af øvelserne, både i forhold til udførsel, anatomi samt tænkningen indenfor Qigong og traditionel kinesisk Medicin = TCM.
I hver WebQigong Live video har jeg fokus på een øvelse. Alle andre øvelser samt deres udførsel har til hensigt at muliggøre et endnu større udbytte af præcis denne øvelse.

Modulerne:
1 – WebQigong med fokus på Wuji Stance
I første modul er der fokus på Wuji Stance, som er grundstillingen i Qigong. I spørgetiden efter er der fokus på hvorfor det giver mening at fokusere på Basis Qigong.
2 – WebQigong med fokus på Benbevægelse #1
Dette modul har fokus på den frem- og baudsvajende benbevægelse. En væsentlig del af oplevelsen af balance. Spørgetiden handler om balance og balancesansen.
3 – WebQigong med fokus på Benbevægelse #2
Med fokus på den anden benbevægelse er der fokus på vægtskiftet fra side til side, fra det ene ben til det andet. I spørgetiden er fokus på bækkenet og dets betydning samt funktion.
4 – WebQigong med fokus på Benbevægelse #3
Den op- og nedadgående benbevægelse er en væsentlig del af mange Qigong øvelser. Den har indflydelse på alignment af kroppen. Spørgetiden kigger på betydningen af alignment i øvelser/øvelsen.
5 – WebQigong med fokus på at give slip, slappe af og trække vejret
Denne video har fokus på en øvelse, som slipper spænding i hele kroppen, bindevæv og led. Spørgetiden handler om bækkenbunden og hvordan den afspændes og trænes i Qigong.
6 – WebQigong med fokus på Stances
Stance betyder “Stå som en pæl” og refererer til stående øvelser, hvormed styrke, balance og udholdenhed kan trænes. Eftersom Qigong primært er stående øvelser giver det mening at forstå hvilke fordele stående øvelser kan give.
7 – Qigong Åndedrættet og typer af åndedræt
Åndedrættet er en essentiel del af Qigong. På det energimæssige plan kan det gøre en fordel om man trækker vejret gennem næse eller mund. Det handler spørgetiden om.
8 – Qigong Åndedrættet og Blæsebælgen
Blæsebælgen er brystkassen og dens konstruktion, som giver mulighed for at trække vejret fyldigt og udskifte CO2 med ilt. Spørgetiden i dette modul handler om, hvordan brystkassen fungerer som blæsebælg.
9 – Qigong Åndedrættets sidste halve liter luft
Den sidste halve liter luft er ikke den luft, der er “dead-space” og aldrig skiftes ud, men derimod den sidste halve liter, der bliver plads til med afspænding af den øverste del af brystkassen og skulderområdet. Det uddybes i spørgetiden.
10 – Kropsholdning og Qigong Åndedræt
Sidste modul handler om betydningen af og sammenhængen mellem kropsholdning og åndedræt samt sindstilstanden. Denne sammenhæng er knyttet til begrebet neuroplasticitet, som handler om krop-sind påvirkning.

Fordybelse fremfor gentagelse
En af de fremherskende tanker omkring Qigong handler om gentagelse.
“Først når du har gjort øvelsen 1000 gange, mestrer du den.”
Denne sætning afslører en tænkning, som forudsætter, at der er EEN sand måde at gøre øvelsen. I Kolibri Qigong ser vi anderledes på det. Denne tænkning er knyttet til de tre formål og mål for at gøre Qigong, som du kan læse om her.
I Kolibri Qigong vil vi hellere fordybe os i øvelsen. Være undersøgende, nysgerrige og dykke dybt i dens essens. Når vi begynder at forstå essensen, forstår vi samtidig, at selvom vi nu ved meget mere, så er der stadig et ocean at udforske. Det er derfor vi aldrig bliver færdige med at lære Qigong. Qigong lærer os dette. Qigong bliver man aldrig færdig med at lære.
Derfor vil jeg anbefale, at du med jævne mellemrum vender din opmærksomhed mod basis kurset og øvelserne og fordyber dig i dem endnu engang. Med Qigong skal vi som nævnt ikke nå et mål. At gøre Qigong er målet, så nyd hver en øvelse gerne med et smil i mundvig og øjenkrog. Derved har du endnu større effekt.
Med dette Basis Qigong Kursus har du et godt udgangspunkt for at lære at mærke Qigong og dens effekt. Dette Basis Qigong kursus er en integreret del af medlemsklubben WebQigong. Når du ønsker at have mere Qigong til rådighed end dette Basis Qigong kursus, så er denne medlemsklub det naturlige næste skridt.

Sådan foregår Basis Qigong kursus online
Basis Qigong kursus online koster 197 kr.
Ved tilmelding får du mail med adgang til den online platform, hvor det ligger. Du får adgang til det hele med det samme. Du har adgang til materialet i 2 år fra købsdato.
Du kan fordybe dig i Basis Qigong Kursus som du ønsker det. Jeg anbefaler, at du fordyber dig i et modul ad gangen fra 1-10. Du kan købe en Qigong Måtte at stå på til din Qigong praksis. Læs om Qigong Måtten her.