Styrk immunforsvaret med Qigong - Men hvad er immunforsvaret?
Det er nemt at sige; “styrk immunforsvaret med Qigong!”. Men hvad er immunforsvaret egentlig?
Immunforsvaret er mange ting. Det er både vores indre og ydre værn. Det ydre tæller fx hud og negle, som når det er intakt forhindrer bakterier i at trænge ind. Det indre er lidt mere kompliceret sat sammen. Immunforsvaret er en kompleks og fascinerende del af menneskekroppen, som spiller en afgørende rolle i at beskytte os mod sygdomme og infektioner. Denne artikel vil udforske nogle af immunforsvarets funktioner og se på hvordan du kan styrke immunforsvaret med Qigong.
Men først tyr jeg til fantasiens verden for at illustrere, hvad immunforsvaret egentlig er og gør. Så her får du en metafor om slotte, riddere, magiske sværd, trolde og hekse. (Jeg beklager, at jeg ikke er vokset ud af min prinsesseperiode endnu).
Din krop – “dit kongerige”
Immunforsvaret er ligesom et kongerige inde i din krop, hvor der bor prinsesser, prinser, slotte og modige riddere, der alle arbejder sammen for at beskytte dig mod onde fjender, som kan gøre dig syg.

Hvad består immunforsvaret i dit kongerige af?
Ridderne (hvide blodceller)
I dit kongerige er der modige riddere, som altid er klar til kamp. De patruljerer rundt i dit blod og leder efter onde trolde, hekse og andre fjender (bakterier og virusser), som prøver at snige sig ind i dit kongerige.

Magiske sværd (antistoffer):
Ridderne har magiske sværd, som hjælper dem med at genkende og bekæmpe fjenderne. Disse sværd kan huske tidligere kampe, så de kan slå de samme fjender endnu hurtigere næste gang.

Slottene/borgene (lymfeknuderne):
Rundt omkring i kongeriget er der slotte og borge, hvor ridderne holder vagt. Disse slotte og borge fungerer som fæstninger, hvor fjenderne bliver fanget, og ridderne kan besejre dem.

Det store kongeslot (milt):
Milten er det største og vigtigste slot i kongeriget. Her bor nogle af de bedste og klogeste riddere, som hjælper med at beskytte dig og sørger for, at alt i kongeriget fungerer godt.

Trolde og hekse (bakterie og virus):
De onde trolde og hekse forsøger ofte at invadere dit kongerige.

Hvordan fungerer immunforsvaret?
Når en ond trold eller heks (en bakterie eller virus) forsøger at invadere dit kongerige, opdager ridderne det med det samme.
De trækker deres magiske sværd og kæmper mod fjenden for at holde dig rask og glad.
Hvis de har kæmpet mod denne fjende før, husker de, hvordan de bedst kan vinde kampen, og de gør det endnu hurtigere.

Hvorfor er immunforsvaret vigtigt?
Immunforsvaret er som de tapre riddere og de stærke slotte, der sørger for, at dit kongerige altid er sikkert. Uden dem kunne de onde trolde og hekse få lov til at hærge, men heldigvis har du de stærkeste beskyttere, som altid passer på dig, så du kan leve, lege og drømme videre om magiske eventyr uden at blive syg.
Immunforsvaret - anderledes forklaret
Immunforsvaret er kroppens forsvarssystem mod skadelige mikroorganismer som bakterier, vira, svampe og parasitter. Det består af to hovedkomponenter: det medfødte (innate) og det tilpassede (adaptive) immunforsvar. Det medfødte immunforsvar er den første forsvarslinje, som reagerer hurtigt og uspecifikt på indtrængende patogener. Det tilpassede (adaptive) immunforsvar er mere specialiseret og husker tidligere infektioner, hvilket gør det i stand til at reagere hurtigere og mere effektivt ved gentagne angreb.
Det medfødte immunforsvar
Det medfødte immunforsvar omfatter fysiske barrierer som hud og slimhinder, samt kemiske barrierer som mavesyre og enzymer i tårer og spyt. Det inkluderer også en række celler, såsom makrofager, neutrofiler og naturlige dræberceller, som identificerer og destruerer sygdomsfremkaldende organismer. Nogle af disse produceres i Brisselen/Thymus, som er en kirtel bag brystbenet. Denne kirtel svinder med alderen.
Det tilpassede immunforsvar
Det tilpassede immunforsvar består primært af T-celler og B-celler. T-celler hjælper med at genkende og dræbe inficerede celler, mens B-celler producerer antistoffer, som neutraliserer de sygdomsfremkaldende organismer. Efter en infektion danner kroppen hukommelsesceller, som husker den specifikke sygdomsfremkaldende organisme og reagerer hurtigt, hvis det skulle trænge ind i kroppen igen. Det kalder vi immunitet eller modstandsdygtighed.
Sådan styrker vi immunforsvaret
For at holde immunforsvaret stærkt og effektivt, er der flere faktorer at tage højde for:
- Stresshåndtering: Kronisk stress kan svække immunforsvaret. Teknikker som meditation, yoga og Qigong kan hjælpe med at reducere stressniveauer.
- Motion: Regelmæssig motion kan forbedre immunforsvaret ved at fremme god cirkulation, hvilket gør det lettere for immunceller og andre vigtige stoffer at bevæge sig gennem kroppen.
- Søvn: Tilstrækkelig søvn er afgørende for immunsystemets funktion. Under søvn sker der en regenerering og styrkelse af immunforsvaret.
- Kost: En balanceret kost rig på vitaminer og mineraler er essentiel. Særligt vitamin C og D, zink og antioxidanter har vist sig at være gavnlige for immunforsvaret.
- Smil: Smilet er den hurtigste vej til at ændre den indre tilstand og samtidig styrke immunforsvaret.
Viden om Qigong video
I denne video taler jeg om, hvordan Qigong kan hjælpe immunsystemet. Dette er emner, jeg taler om i min egenskab af sygeplejerske og Master i Qigong.
Hvordan kan du styrke immunforsvaret med Qigong:
- Ved at ilte kroppen
- Få bedre søvn
- Afstresse krop og sind
- Smile
- Bevægelse/motion
- Bedre flow af Qi
Styrk immunforsvaret med Qigong – mere konkret!
Regulering af stressniveau
Stress er kendt for at svække immunforsvaret, da det øger niveauet af kortisol, et hormon der kan hæmme immunsystemets funktion. Stress kan meget vel over tid betyde udvikling af en depression, hvilket ifølge Dr. Murray Grossan svækker dit immunforsvar. Qigong reducerer stress ved at berolige nervesystemet og dermed reducere mængden af stresshormoner i kroppen. Qigong fremmer afslapning og mental ro.
Regelmæssig praksis af Qigong øvelser som fx Qigong Åndedrættet / Ballonåndedrættet alene kan hjælpe med at sænke stressniveauet. At sænke stressniveauet kan være den første og vigtigste måde, hvorpå Qigong styrker immunforsvaret!
Forbedring af åndedrættet
Dyb og kontrolleret vejrtrækning, som bruges i Qigong, kan forbedre lungekapaciteten og øge ilttilførslen til blodet, hvilket styrker immunforsvaret. Det styrker cellernes stofskifte i hele kroppen og skaber et sundt miljø for kroppen. Nyere forskning tyder fx på, at kræft ikke kan eksistere i en veliltet krop.
Det dybe, rolige og fyldige Qigong Åndedræt / Dan Tian (energicenter) åndedræt kan hjælpe med at forbedre respiratorisk sundhed og understøtte kroppens naturlige forsvarsmekanismer.
Bevægelse og motion
Her er tre væsentlige grunde til, at vi med gode argumenter kan sige “styrk immunforsvaret med Qigong”:
- Bevægelse, hvor pulsen stiger, styrker hjertemusklen, så hjertet er i stand til at pumpe mere iltet blod hurtigere ud i kroppen. Det styrker hjertet som muskel og balancerer blodtrykket, så den generelle sundhedstilstand bedres. Du kan læse mere om Qigong som moderat pulstræning her.
- Ved bevægelse/motion udløses fx endorfiner. Disse endorfiner er kroppens naturlige smertestillende, kroppens naturlige morfin. (Læs om smerter her). Udover endorfiner udløses andre velvære hormoner. Det skaber en velvære tilstand i kroppen, som er i tråd med det velvære, vi opnår ved at smile. (Læs om smil her).
For det tredje vil bevægelse sikre, at blodet pumpes selv til de fjerneste afkroge i kroppen med iltet blod, som styrker hver celle og dermed immunsystemet. Derved styrkes også bindevævet. (Læs om bindevæv her). Og hvor blodet flyder, der flyder Qi også.
Forbedret blodcirkulation
Qigong styrker immunforsvaret ved også at forbedre blodcirkulationen. Blodcirkulationen er afgørende for at transportere næringsstoffer og immunceller effektivt rundt i kroppen. Øvelsen Rygmarvsåndedrættet er en god øvelse til at fremme blodcirkulationen og samtidig ilte kroppen. Den er desuden velegnet til at afspænde en muskelgruppe, som kan være ekstremt spændt i forbindelse med stress og traume. Desuden øger den kroppens cirkulation af Qi ved at åbne energibanerne og fremme et sundt kredsløb.
Stimulering af lymfesystemet
Qigong bevægelser hjælper med at stimulere lymfesystemet, som spiller en central rolle i kroppens forsvar mod infektioner. Rygmarvsåndedrættet er blot en blandt mange øvelser, som hjælper med at aktivere lymfekirtlerne og fremme lymfedrænage, hvilket styrker immunsystemets evne til at bekæmpe infektioner.
Balancering af energiniveauer (Qi)
Qi flyder i hele kroppen i særlige energibaner, som kan blokeres af fx spændinger i muskulatur og bindevæv. Qi er i kroppen, men også udenom kroppen. Qigong arbejder på at balancere kroppens energi (Qi), hvilket styrker kroppens modstandskraft mod sygdomme. Det er faktisk det første formål og mål for at gøre Qigong. Med Qigong kan du styrke kroppens energetiske balance og derved forbedre det generelle velbefindende og immunitet.
Fremme af dyb afslapning og søvn
Mangel på søvn svækker immunforsvaret. Ifølge seniorforsker og ph.d. Birgitte Rahbek Kornum fra Molekylærbiologisk søvnforskningsenhed på Glostrup Hospital kan søvnmangel påvirke immunforsvaret. Hvis vi sover for lidt påvirker det bestemte celler i kroppen, som har vigtige opgaver i forbindelse med produktion af de celler, som medvirker til bekæmpelse af indtrængende bakterier og virus. Det afgørende er, at mængden og kvaliteten af søvn er tilstrækkelig. Det er ikke nødvendigvis en hjælp at sove meget, hvis kvaliteten af søvnen er ringe. (Du kan læse mere om søvn og immunforsvar fra Birgitte Rahbek Kornum her.)
Kvalitetsøvn er essentiel for et stærkt immunforsvar. Qigong hjælper med at fremme dyb afslapning, hvilket kan forbedre søvnkvaliteten. Øvelser som “Bambus i Vinden” er en stående meditation, som du får adgang til ved opskrivning til nyhedsbrevet. Denne øvelse kan hjælpe med at berolige sindet og forberede kroppen til en god nats søvn.
Øget kropsbevidsthed
Qigong øger kropsbevidstheden, hvilket kan hjælpe dig med at identificere tidlige tegn på ubalance eller sygdom. Ved at være mere opmærksom på din krops signaler, kan du tage proaktive skridt til at støtte dit immunforsvar. Qigong med fokus på at være Mindful betyder at være opmærksom på fornemmelser i kroppen og sansning af flow af Qi. Det er hjælp til at forbedre kropsbevidstheden.

Smil det styrker dig!
Nu tænker du måske, at det er lidt fjollet. Men Dr. Murray Grossan en Hoved-hals kirurg i Los Angeles har studeret sammenhængen mellem psyken, hjernen og immunforsvaret.
Hans konklusion er klar. Depression og stress svækker immunforsvaret. Og det er nok at smile et ægte smil for at styrke immunforsvaret. Men det skal være et ÆGTE smil. Du kan læse mere om ægte og uægte smil her.
“Det helt skøre er, at bare det at smile kan gavne dit immunforsvar. Når du smiler, så registrerer din hjerne muskelaktiviteten og antager, at noget er sjovt.”
Dr Murray Grossan
Qigong er godt for rigtig mange ting – læs om de ti gode grunde til at gøre Qigong her.
Tre måder du kan gøre Qigong
Du kan GØRE og LÆRE Qigong med mig
Det er et temperamentsspørgsmål, om du vil gøre Qigong med en instruktør og om det skal være online i WebQigong medlemsklubben eller live ved en instruktør eller om du vil lære Qigong, som du kan gøre selv.
Du kan GØRE Qigong med mig som instruktør online i WebQigong medlemsklubben.
Tjek medlemsbonusserne!
Du kan LÆRE Qigong, du kan gøre for dig selv på Qigong Practitioner online kursusforløb.
Det er RAB godkendt med 15 timer.
Du kan også gøre Qigong live med en af mine certificerede Qigong Instruktører – find en nær dig her.

Få 4 øvelser der dæmper stress!
Du får mine 4 vigtigste daglige øvelser til at dæmpe stress!